Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Genbrugspladser lukker op igen

Genbrugspladser lukker op igen

30. marts 2020 - 10.47 -- peha

Genbrugspladser lukker op igen

Odsherreds genbrugsstationer åbner med adgangsregulering for både borgere og erhverv fra tirsdag den 31. marts 2020, efter ændret anbefaling fra Kommunernes Landsforening.

Udvis samfundssind på genbrugsstationerne

Fårevejle, Nykøbing og Hønsinge åbner med normale åbningstider. Pladsen på Odden holdes kun åbent tirsdage og lørdage, men fra søndag den 3. maj 2020 også søndage, og grenpladsen i Rørvig er genåbnet onsdag den 1. april 2020. Læs mere på Affald og genbrug [1]

Genbrugsstationerne arbejder for at åbningen kan foregå forsvarligt i forhold til smittefare for både borgere og medarbejdere, og derfor vil der blandt andet være adgangsbegrænsning på. Der bliver også arbejdet på en mulig løsning, hvor man skal bestille tid til sit besøg.

- Vi forventer et stort pres på pladserne i de første mange dage, siger leder af Odsherreds Genbrugsstationer, Brian Winther Simonsen.

- Men selv om mange sikkert sidder på spring og er klar til at køre afsted, er det vigtigt, at vi alle sammen udviser tålmodighed, tager hensyn til hinanden og ikke mindst til de medarbejdere, der nu skal organisere besøgene på pladserne på en anden måde. Det betyder blandt andet, at alle lige overvejer vigtigheden af at komme af med deres affald lige her og nu, eller om det kan vente nogle dage endnu.

Vælger man at køre afsted, betyder det, at man vil kunne opleve kø og ventetid, når man kommer til genbrugsstationen. Derfor opfordrer vi alle til at væbne sig med en god portion hensyn og tålmodighed, hvis man absolut skal på genbrugsstationen.

Følg råd og anvisninger

Følg også disse enkle spilleregler, inden du overvejer at køre afsted:

  • Bliv hjemme, hvis du kan.
  • Opfør dig som i supermarkedet
  • Kør kun på genbrugsstationen, hvis du har et uopsætteligt behov, og lad familien blive hjemme. Jo færre mennesker på genbrugspladsen, desto mindre er risikoen for smittespredning.
  • Hold 4 meters afstand – både til pladsfolkene og de øvrige besøgende
  • Orientér dig på forhånd om containernes placering på de enkelte pladser, så du pakker bil og trailer rigtigt hjemmefra. Se oversigtskortene over de enkelte pladser på www.odsherred.dk/genbrugsstationer [2].
  • Minimér kontakten med medarbejderne. Orientér dig i stedet inden besøget i sorteringsguiden på www.odsherred.dk/affald [1].
  • Medbring færrest mulige typer affald. Så varer dit besøg kortere tid, og der bliver mindre trafik mellem containerne.
  • For at begrænse smitterisikoen, tager foreningerne ikke imod ting direkte genbrug på nuværende tidspunkt.
  • Har du symptomer – så bliv hjemme indtil du har været rask i minimum 2 dage.
  • Medbring selv koste, skovle m.m., hvis du har behov for det.
  • Følg pladsfolkenes anvisninger.

Kompostdag udskudt

Den årlige kompostdage er indtil videre udskudt på ubestemt tid, for at have færrest mulige besøgende på pladserne.

Ændret anbefaling fra KL

Odsherred Kommune har, på baggrund at anbefaling fra Kommunernes Landsforening (KL), holdt genbrugspladserne lukket siden 13. marts for at hindre smittespredning med Coronavirus, dog med særadgang for erhverv.

Da nedlukningsperioden for den offentlige sektor er forlænget, og der kan opstå udfordringer med affald, der ophobes yderligere i samfundet, har KL ændret anbefalingen på grundlag af en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed således, at genbrugspladserne kan genåbnes dog med stram adgangsregulering, øget hygiejne og skiltning om afstand m.v.


Billede: 
Følg anvisninger fra personalet

​Genbrugsstationerne åbner nu med adgangsbegrænsninger. Overvej derfor helt at blive hjemme, når det er muligt, og følg altid medarbejdernes anvisninger, hvis du absolut skal afsted.

Portalkategori: 
Borger [3]
KL Emneord: 
00.13.08 Pressevirksomhed [4]
Type: 
Nyhed [5]
Dato: 
man, 30. mar 2020 10.30
Udløbsdato: 
ons, 29. apr 2020 10.33

Links
[1] https://www.odsherred.dk/borger/affald-og-genbrug
[2] https://www.odsherred.dk/borger/affald-og-genbrug/genbrugsstationer
[3] https://www.odsherred.dk/borger
[4] https://www.odsherred.dk/kle/001308-pressevirksomhed
[5] https://www.odsherred.dk/nyhedstype/nyhed