Private fællesveje

Private fællesveje - FAQ

Her kan du læse om private fællesveje herunder grundejeres forpligtigelser, vejlaug og grundejerforeninger m.v.

Find DIT spørgsmål og klik på det, så kommer du automatisk ned til svaret.

Private fællesveje

Vejlaug

Grundejerforeninger

Private fællesveje

Hvad er en privat fællesvej?

Private fællesveje er veje, der er privatejede, men som anvendes af andre.

En privat fællesvej er en vej, som oftest ejes af de grundejerne, der har grund op til vejen. Det kan også være en grundejerforening eller en tredje part, der ejer vejen.

Private fællesveje er veje, der bruges af flere ejendomme og som er åbne for offentlig trafik.

Hvad er et vejudlæg?

Et vejudlæg er en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti.

Hvad er en vejret?

En vejret er den ret en ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller private fællessti som færdselsareal for sin ejendom.

Hvem har vejret til en privat fællesvej?

Man har vejret til en privat fællesvej, hvis vejen er den eneste eller væsentligste adgangsvej til ens ejendom.

En vejret kan fx være stiftet i forbindelse med en udstykning, ved mundtlig aftale, ved tinglysning eller ved dom/afgørelse.

Hvad er en vejberettiget?

Man er vejberettiget, hvis man har en vejret.

Hvem har ret til at færdes på en privat fællesvej?

I landzoner har offentligheden ret til at færdes på private fællesveje til fods, på cykel og til hest. Det følger af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Men retten til at færdes i bil gælder kun for de vejberettigede.

På private fællesveje i byzoner (herunder sommerhusområder) må alle almindeligvis færdes, også i bil. Der kan være etableret færdselsregulering, herunder forbud mod visse trafikanter.

Kan man forbyde færdsel på en privat fællesvej?

På private fællesveje kan kommune og/eller politi med hjemmel i privatvejslovens § 57 give en offentligretlig tilladelse til at etablere en færdselsregulering, herunder forbud mod visse trafikanter. Om tilladelsen kan udnyttes er et privatretligt anliggende mellem vejejeren og de vejberettigede.

Adgangen til at færdes på private, enkeltmandsejede veje og stier og private fællesveje og -stier i det åbne land kan være reguleret i anden lovgivning fx naturbeskyttelsesloven og mark- og vejfredsloven.

Hvilke love gælder for private fællesveje?

Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje, og de private fællesveje administreres i henhold til Lov om private fællesveje [1] (LBK nr. 1234 af 04/11/2015 [1]).

Hele lovgrundlaget er dog en del mere omfattende og omfatter bl.a. følgende:

Lov om private fællesveje (Privatvejloven)
Færdselsloven
Lov om offentlige veje (Vejloven)
Hegnsloven

Og de tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer samt vejregler.

Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej?

Grundejere, der har grunde op til en privat fællesvej eller er vejberettigede, er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det betyder, at det er de grundejere, der både har ansvaret for og skal afholde udgifterne til, at vejen er i en ordentlig stand, renholdt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne.

Hvilke vedligeholdelsesregler gælder der?

Reglerne om vedligeholdelse af en privat fællesvej er forskellige, alt efter om vejen ligger på landet eller i by og bymæssige områder (herunder sommerhusområder) - groft sagt landzone eller byzone/ sommerhusområde.

Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej i et nærmere bestemt område på landet skal administreres efter reglerne om private fællesveje i by.

Hvilke vedligeholdelsesregler er der i byzone/sommerhusområde?

I byområder er det ejerne af de grunde, der grænser op til den private fællesvej, som er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det er også grundejerne, der skal sikre, at vejbrøndene eller rendestensbrøndene er rensede og intakte. Vejbrøndene eller rendestensbrøndene er de brønde, hvor regnvandet løber ned i gennem riste.

Hvis der ikke er aftalt andet mellem grundejerne, skal den enkelte grundejer vedligeholde vejen ud for egen matrikel ud til vejmidten. Det gælder ikke kun den vej, der er udkørsel til, men også eventuelle andre veje, som grunden grænser op til. Det betyder, at grundejerne løbende skal sørge for at udbedre skader og mangler som fx knækkede fliser, løse chaussesten i overkørsler, sætninger og huller m.m.

Hvis der ikke er en vejberettiget grundejer på begge sider af vejen, vil den vejberettigede grundejer have vedligeholdelsesforpligtigelsen i hele vejens bredde.

Hvem bestemmer hvordan og hvor meget en privat fællesvej i byzone/sommerhusområde skal vedligeholdes?

Grundejerne bør selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten arbejdet eller udgifterne mellem sig. Det kan evt. ske ved at oprette en grundejerforening eller et vejlaug, der så har ansvaret for vejens vedligeholdelse.

Ifølge Privatvejloven kan er det i sidste ende kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan og hvor meget en privat fællesvej skal vedligeholdes og istandsættes.

Kommunens vurdering beror på om den private fællesvej er i god og forsvarlig stand i forhold til færdsels art og omfang. Det er en teknisk vurdering – ikke et spørgsmål om vejen er i ”pæn stand” eller komfortabel at køre på.

Kommunalbestyrelsen kan enten pålægge de enkelte grundejere at holde vejen ud for deres egen ejendom eller beslutte, at hele vejen skal istandsættes som et samlet arbejde. Det kan fx være, når der skal lægges ny belægning på vejen, eller at flere huller på store dele af vejen skal udbedres på anden vis.

Hvordan fordeles udgifterne til vedligeholdelsen af en privat fællesvej i byzone/sommerhusområde?

Udgifterne til et konkret vedligeholdelsesarbejde kan være fordelt efter privatretlige aftaler, vedtægter eller lignende mellem de vedligeholdelsesforpligtigede. En sådan aftale kan være fx være indgået i forbindelse med udstykning og anlæg af vejen og fx være tinglyst på de berørte ejendomme.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om at en privat fællesvej, en strækning af en privat fællesvej eller flere private fællesveje skal vedligeholdes, fordeler kommunen udgifterne efter reglerne i privatvejsloven (kapitel 9).

Hvilke vedligeholdelsesregler er der i landzone?

På landet er det de vejberettigede, der skal vedligeholde vejen. Pligten fordeles normalt i overensstemmelse med de vejberettigedes brug af vejen, dvs. at udgiften fordeles efter, hvor meget den enkelte vejberettigede bruger vejen. De vejberettigede kan selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten arbejdet eller udgifterne mellem sig. Det kan evt. ske ved at oprette en grundejerforening eller et vejlaug, der så har ansvaret for vejenes vedligeholdelse.

Hvem bestemmer hvordan og hvor meget en privat fællesvej i landzone skal vedligeholdes?

Hvis de vejberettigede ikke selv vedligeholder vejen kan kommunen bestemme, at de vejberettigede skal vedligeholde vejen til en tilstand, der er god og forsvarlig i forhold til, hvor meget og hvilken færdsel der er på den.

Hvornår bestemmer kommunen, at en privat fællesvej skal istandsættes?

Kommunen skal tage stilling til om en privat fællesvej skal istandsættes, hvis en vejberettiget mener, at den private fællesvej ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdsels art og omfang.

Kommunen foretager en konkret vurdering af vejens tilstand i forhold til de vejberettigedes færdsel.

Når kommunen vurderer, at den private fællesvej ikke er i forsvarlig stand, træffer kommunen afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej.

Hvilke renholdelsespligter har du som grundejer?

Grundejere ved private fællesveje i byzone/sommerhusområder skal renholde fortov, rabatter og kørebane ud for deres ejendom, almindeligvis til midten af kørebanen. Ifølge loven omfatter grundejernes renholdelsespligt:

At fjerne ukrudt.
At feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer.
At fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen.
At renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.
At rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer ved at gruse eller salte hurtigst muligt. Som grundejer skal du også sørge for at rydde for sne omkring brandhaner, brand- og politi-alarmskabe og installationer til trafikregulering.
At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje.
At fjerne træer mm., der er væltet i stormvejr.

Hvis grundejerne ikke opfylder deres pligter, kan kommunen gennemføre forskellige arbejder på den private fællesvej for grundejernes regning.

Grundejeren har det juridiske ansvar for sne- og glatførebekæmpelsen. Det betyder, at du kan gøres erstatningspligtig for uheld på grund af utilstrækkelig snerydning osv. Du skal derfor huske at rydde sne og gruse/salte samt have din forsikring i orden. Spørg evt. dit forsikringsselskab, hvad der kræves af grundejeren.

Hvilke vedligeholdelsespligter har kommunen?

Kommunen har ikke pligt til at vedligeholde, renholde eller rydde sne på de private fællesveje. Alle pligter vedrørende private fællesveje ligger hos grundejerne og de vejberettigede.

Kommunen har dog tilsynspligt i forhold til, om vejene er i en forsvarlig stand, og om grundejerne overholder deres forpligtelser med renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse.

Hvis den private fællesvej også har status som offentlig sti, skal kommunen betale den del af istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifterne, der kan tilskrives trafikken på offentlig sti.

Hvilke udgifter til private fællesveje har du som grundejer?

Grundejere skal betale for vedligeholdelse og renholdelse, og udgifterne afhænger af den stand, vejene er i, hvilke krav kommunen stiller til vedligeholdelsen af den enkelte vej, og om grundejerne selv står for f.eks. vedligeholdelse og snerydning eller får andre til at udføre arbejdet.

Det er dog stadig den enkelte grundejer, der i henhold til loven har forpligtelserne og ansvaret, selvom man får andre til at udføre arbejdet, fx ved at indgå en aftale med en grundejerforening eller en entreprenør.

Kan man ”tvinge” grundejere til at være med i et vejlaug eller en grundejerforening?

Det kan man hvis der er er lokalplan for området, der forpligter medlemskab til en grundejerforening, eller hvis der fx er tinglyst en servitut om medlemskab eller der er indgået andre privatretlige aftaler om medlemskab.

Kan man ”tvinge” grundejere til at betale for vedligeholdelse udført af et vejlaug eller en grundejerforening?

Det er et privatretligt spørgsmål, som kommunen ikke kan tage stilling til.

Men Retten i Holbæk har i en retssag tidligere besluttet, at vedligeholdelsespligtige grundejere skal betale til den fælles vejvedligeholdelse. SE DOM (https://sagt-odsherred.dk/diverse/dom-i-sagen-vedr-vejbidrag/ [2])

Vejlaug

Hvad er et vejlaug?

Et vejlaug er en sammenslutning af grundejere, der som regel frivilligt er gået sammen om at vedligeholde en eller flere private fællesveje.

Desuden kan vejlauget repræsentere grundejernes fælles interesser i forhold til kommunen i relation til vedligeholdelse af vejen, ændringer i lokalplanen osv. Det kan fx være, hvis grundejerne ønske ændringer af vejens indretning eller anlæg, afspærre vejen eller regulere færdslen.

Et vejlaug kan også være dannet i stedet for en grundejerforening.

Hvordan fungerer et vejlaug?

Et vejlaug styres af en bestyrelse valgt af medlemmerne. Typisk for en periode på 1 eller 2 år. Formanden i et vejlaug kaldes ofte oldermand.

Der findes ikke generelle retningslinjer eller lovgrundlag for vejlaug i Danmark, men de skal overholde den almindelige foreningsret. Det betyder bl.a., at der skal være et sæt vedtægter, og at der skal afholdes årlige generalforsamlinger.

En forening oprettes, ved at nogle mennesker på en stiftende generalforsamling beslutter, hvad der skal gælde for den pågældende forening.

Den stiftende generalforsamling vedtager med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, hvordan spillereglerne i foreningen skal være. Alle andre, som senere melder sig ind i foreningen, skal på forhånd gøre sig bekendt med vedtægterne. Når man melder sig ind, accepterer man derfor de gældende vedtægter.

Ønsker medlemmerne senere at ændre vedtægterne, skal det ske efter de regler for vedtægtsændringer, som foreningen har vedtaget.

Skal du som grundejer være medlem af et vejlaug?

Det er forskelligt, om der er medlemspligt af vejlaug. Du kan i bestemmelserne se, om det er obligatorisk at være medlem eller se, om der findes en servitut om medlemskab.

Uanset om du er medlem af et vejlaug eller ej, har du pligt til at bidrage til vejens vedligeholdelse.

Hvad koster det at være medlem af et vejlaug?

Der er ikke nogen fast pris på, hvad medlemskab af et vejlaug koster. Kontingentet kan variere meget, alt efter vejlaugets størrelse og aktiviteter.

Hvis eventuelle indmeldelsesgebyrer og kontingenter ikke kan dække de udgifter, vejlauget har til vedligeholdelse og drift af vejen, vil grundejerne i fællesskab skulle dække det resterende beløb. Det kan fx blive fordelt med lige store dele til samtlige medlemmer (når ejendommene anvendes på en ensartet måde) eller ud fra hvilken anvendelse ejendommen har (helårsbeboelse, sommerhus, tom byggegrund, erhverv, landbrug m.m.)

Det er en god idé at undersøge, hvilke planer vejlauget har, og hvordan fordelingen af udgifterne er, inden du melder dig ind. Det vil stå i vejlaugets vedtægter og referater af generalforsamlinger.

Hvilke forpligtelser har et vejlaug?

Et vejlaug har de forpligtelser, som den stiftende generalforsamling har fastsat. Det vil typisk være drift og vedligeholdelse af vejen, snerydning m.v.

Vejlauget kan også fungere som en samlet repræsentant for grundejerne over for bl.a. offentlige myndigheder, hvor vejlauget arbejder for medlemmernes fælles interesser.

Hvilken bemyndigelse har et vejlaug?

Hvis du er medlem af et vejlaug, skal du følge foreningens vedtægter samt de lovlige beslutninger, der bliver truffet på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.

Hvis en grundejer, som er medlem af et vejlaug, ikke følger vejlaugets vedtægter eller beslutninger, kan vejlauget gennemføre en civil retssag mod grundejeren. Det gælder også den anden vej, således at grundejere kan føre en civil retssag mod vejlauget, hvis de ikke mener, at vejlauget har fulgt de gældende vedtægter og lovgivning i øvrigt.

Er du ikke medlem af vejlauget, har vejlauget formodentlig ingen bemyndigelse i forhold til dig og din ejendom.

Uanset om du er medlem af et vejlaug eller ej, har du stadig pligt til at bidrage til vejens vedligeholdelse.

Grundejerforeninger

Hvad er en grundejerforening?

Et grundejerforening er en sammenslutning af grundejere.

Det er ikke altid frivilligt, om du vil være medlem af den grundejerforening, som er stiftet i dit område.

En grundejerforening kan fx varetage de praktiske opgaver forbundet med vedligeholdelsen af de private fællesveje.

Grundejerforeninger varetager fx grundejernes interesser over for kommunen

Hvordan fungerer en grundejerforening?

En grundejerforening er en sammenslutning af grundejere i et bestemt område.

Grundejerforeningen varetager grundejernes interesser, fx i forhold til kommunen i relation til vedligeholdelse af veje, ændringer i lokalplanen osv. Grundejerforeningen kan også stå for drift og vedligeholdelse af eventuelle private fællesveje, fællesarealer og fællesanlæg.

Der findes ikke generelle retningslinjer eller lovgrundlag for, hvordan grundejerforeninger skal drives i Danmark, men de skal overholde den almindelige foreningsret. Retten til fri foreningsdannelse er sikret ved grundlovens § 78, som går på, at "borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed".

Hvis du køber et hus et sted, hvor der er en grundejerforening, bør sælger eller sælgers ejendomsmægler altid vise dig vedtægterne, referater fra generalforsamlinger, budgetter og regnskaber, så du kender foreningens formål, og du også kender de forpligtelser, der følger med.

Der kan være pligt til medlemskab af en grundejerforening enten i lokalplanen for området eller som servitut på ejendommen.

Hvordan stiftes en grundejerforening?

En grundejerforening kan stiftes på to måder:

En række grundejere i et område beslutter sig frivilligt for at danne en forening. Den dannes ved at man afholder en stiftende generalforsamling, hvor man beslutter, hvad der skal gælde for den pågældende forening. Den stiftende generalforsamling vedtager med stemmeflertal blandt de fremmødte, hvordan vedtægterne for foreningen skal være. Det vil sige, at man blandt andet skal være enige om en formålsparagraf, og hvad grundejerforeningen bestemmer og ikke bestemmer i forhold til de enkelte grundejere. Alle andre, som senere melder sig ind i foreningen, skal på forhånd gøre sig bekendt med vedtægterne og derefter følge dem. Denne måde har tidligere været den mest almindelige.
En kommune kan også kræve, at der oprettes en grundejerforening, når der laves en ny udstykning til fx et parcelhusområde. Dette bliver mere og mere almindeligt. Her kan det så være kommunen, der i realiteten udformer og godkender nogle generelle vedtæger for grundejerforeningen, som de kræver, at alle der køber grund eller hus i det område skal være medlem af. Grundejerne kan så senere ændre i vedtægterne, hvis de stadig overholder foreningens hensigter og fx lokalplan og andre bestemmelser, og kan blive enige om det på en af de årlige generalforsamlinger.

Har du som grundejer pligt til at være medlem af en grundejerforening?

Om du har pligt til at være medlem af en grundejerforening, kommer an på, om der er tinglyst en pligt eller lokalbestemmelser om, at ejerne af grunden skal være medlem.

Hvis det er kommunen, der gennem en lokalplan eller et servitut for et nyudstykket område har besluttet, at der skal være en grundejerforening, og at alle grundejere har pligt til at være medlem, så vil det typisk være sådan, at det fremgår af lokalplanen for området eller at der er tinglyst en pligt på ejendommen til at være medlem af grundejerforeningen. Dette har kommunen lov til ifølge planlovens § 15, stk. 2, som siger, at der i en lokalplan for nyetablerede haveboligområder, erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse må være bestemmelser om oprettelse af grundejerforening med medlemspligt.

Selv om det er en række grundejere, der frivilligt har stiftet grundejerforeningen, kan der også være pligt til at være medlem. Det gælder, hvis alle grundejere i foreningen på et givent tidspunkt er enige om tvungent medlemskab. Hermed kan de få tinglyst en pligt til at være medlem af grundejerforeningen på alle ejendomme i området. Hvis nogle af ejendommene derefter sælges, skal de nye ejere altså også være medlem.

Som sagt, har du som køber krav på at kende til denne pligt til medlemskab, inden du køber huset. Men du kan ikke efter købet af huset lovligt melde dig ud af grundejerforeningen.

Hvad koster det at være medlem af en grundejerforening?

Der er ikke nogen fast pris på medlemskab af en grundejerforening. Medlemskontingentet kan variere meget, alt efter foreningens størrelse og aktiviteter.

Hvis du har pligt til at være medlem af en grundejerforening, skal du ved købet af grunden få sælger til at fremskaffe budgetter og regnskaber, så du kender de præcise udgifter til grundejerforeningen og vedligeholdelse af veje, inden du underskriver købsaftalen.

Hvilke forpligtelser har en grundejerforening?

En grundejerforening har de forpligtelser, som den stiftende generalforsamling har fastsat i vedtægterne. Det vil typisk være vedligeholdelse af fællesarealer, veje, interne kloakker, dræn/vandløb og evt. strand og bade-/bådebro. Nogle grundejerforeninger etablerer også antenneforeninger.

Efterhånden er mange veje i parcelhusområder blevet private fællesveje, og dermed er det også grundejere - og ikke kommunen - der står for alt fra at vedligeholde vejene, som fx lægge ny asfalt, til at rydde sne.

Nogle steder er det dog selvstændige vejlaug, som står for vedligeholdelse af de private fællesveje i stedet for selve grundejerforeningen.

Grundejerforeningen er også repræsentant i forhold til bl.a. offentlige myndigheder, og den arbejder for medlemmernes fælles grundejerinteresser ved fx at skrive høringssvar.

Hvilken bemyndigelse har en grundejerforening?

Hvis du er medlem af en grundejerforening, skal du følge foreningens vedtægter samt de lovlige beslutninger, der bliver truffet på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger. Det gælder, uanset om der er en tinglyst pligt til medlemskab på din ejendom eller ej. Men hvis der ikke er tinglyst pligt til medlemskab, og du vælger ikke at være medlem af den lokale grundejerforening, har denne ingen bemyndigelse i forhold til dig og din ejendom.

Det er svært at sige noget generelt om, hvad en grundejerforening har bemyndigelse til. For i realiteten kan grundejerforeningen bestemme alt, der har været flertal for på en generalforsamling, så det indgår i vedtægterne.

Vedtægterne kan dog kun lægge rammer for, hvad der er naturligt for en grundejerforening at beskæftige sig med. Derfor er det ikke så almindeligt, at grundejerforeningen fx via vedtægter bestemmer, om man må have husdyr eller ej. Man kan generelt ikke blande sig i, hvad folk har inde i deres private huse.

Men hvis der i vedtægterne står, at alle huse skal være skagensgule, skal de alle være skagensgule. Og hvis der i vedtægterne står, at alle hække skal have en bestemt højde, kan man heller ikke fravige det.

Det vil også være meget naturligt, at en grundejerforening har vedtægter for, hvor meget alle medlemmer skal betale til vedligeholdelse af private fællesveje. Også selvom der både er offentlige og private veje i foreningens område, og ikke alle medlemmer bor ud til de private veje.

Hvis et medlem af grundejerforeningen ikke følger foreningens vedtægter eller beslutninger, kan grundejerforeningen gennemføre en civil retssag mod vedkommende. Hvis det står helt klart i vedtægterne, at dit hus skal være gult, og du i stedet har malet det blåt, kan der altså godt blive fældet dom om, at du skal male dit hus om.

En grundejer kan i øvrigt også selv anlægge en civil retssag mod grundejerforeningen, hvis vedkommende ikke mener, at foreningen overholder sine vedtægter eller gældende lovgivning.