Bor du i lejlighed (fællesordninger)
Bor du i lejlighed (fællesordninger)
Etageboliger - og andre med fællesløsninger - har adgang til de samme ordninger som folk der bor i hus/sommerhuse. Læs mere om ordningerne her.
Bor du i lejlighed - eller for eksempel et rækkehus, hvor skraldebilerne har svært ved at hente affald - deler du affaldsbeholdere med andre. Men du har adgang til de samme ordninger som andre helårsbeboere, og vi stiller de samme krav til sortering i lejligheder og rækkehuse.
Enkelte steder i sommerhusområderne er der også fællesløsninger, hvis adgangsvejen er for dårlig til at skraldebilerne kan komme frem og hente affald. Her er der adgang til de samme beholdere, som andre sommerhuse har.
Vi har gjort en del ud af at gøre det synligt for alle, hvordan affaldet skal sorteres. Det vil sige at vi har opklæbet store klistermærker på containerne med tydelige farver (sort for restaffald, grøn for madaffald, blå for papir og grå for metal), fotos og sorteringsvejledninger. Når du følger dem, sikrer du en høj genanvendelse af alles affald.
Batterier kan du ofte aflevere i røde kasser ophængt på for eksempel et hegn. Ellers kan du aflevere batterier på genbrugsstationen.
Glas kan du aflevere i kommunens kuber (for eksempel ved supermarkeder). Ønsker boligforeningen en papbeholder, skal de selv bestille den hos et privat firma, der også står for tømningen.
Storskrald, elektronikaffald, malerspande, kemikalier og så videre skal du selv aflevere på genbrugsstationerne. Nogen steder henter vi storskrald i boligforeningerne - men det er ikke alt, vi tager med. Kontakt din udlejer eller affaldsteamet, hvis du er i tvivl, og stil ikke noget ved siden af beholderne.
Øverst oppe kan du hente vores folder, der viser de grundlæggende retningslinjer for sortering af affald, hvis du bor i lejlighed. Vil I uddele den i jeres boligforening, kan I bestille den trykt hos affaldsteamet.
Kontakt
Affaldsteamet på affald@odsherred.dk [1] eller bestil tid til at blive ringet op på www.odsherred.dk/bestiltid [2]
Bilag | Størrelse |
---|---|
![]() | 4.85 MB |