Flere af Odsherreds skove skal i fremtiden forny sig selv

Det er ikke sikkert, skovgæsten om otte, ti eller måske endda tyve år vil bemærke den helt store forskel – men den vil være der: når skovgæsten fremover betræder Sonnerup Skov ved Kattegat mellem Nykøbing og Lumsås, Jyderup Skov, Ellinge Indhegning på Lyngen, Kårup Skov eller Sandflugtsplantagen ved Rørvig, er noget forandret… Hvor der i dag er mere ensartede beplantninger af samme type træer, vil der i fremtiden være en variation af forskellige nåle- og løvtræer, der er typisk danske og kan klare det danske klima – forskellige graner og fyrrearter, eg, ask, bøg og birk.

80 skove i hele landet

De fem skove er alle karakteriseret ved at være plantageskove med nåletræer, og de indgår i et EU-støttet projekt for omlægning af nåletræsplantager til en mere varieret skov med mere naturnær skovdrift. De fem skove er de eneste statsskove på Sjælland, der indgår i det otte år lange projekt, hvor i alt 80 skove, herunder to på Bornholm og resten i Jylland, med til sammen 3800 hektar foruden 400 hektar private skove, deltager.

Projektet hedder LIFE Forest Fit For Future (FORFIT) og har til hensigt at omdanne nåletræsplantager til varieret skov i cirka 80 danske og tyske skove. Størstedelen af skovene er danske statsskove.

Projektet har et budget på 98,3 mio. kr. i årene 2020-2028 og finansieres af Staten, private midler, Aage v. Jensens Naturfond og EU LIFE-midler.

Der er foruden Naturstyrelsen 21 partnere i projektet. Det drejer sig om 14 private skovejere, det slesvig-holstenske statsskovbrug, de private skovbrugsrådgivere: Skovdyrkerne, Salten Langsø Skovadministration og Hededanmark samt Københavns Universitet, Miljøstyrelsen og Dansk Skovforening.

Størstedelen af skovene i Danmark er plantet inden for de seneste 200 år. En stor del af skovene er nåletræsplantager, hvor træarter som sitkagran og rødgran står i lange lige rækker. Den type skov er sårbar over for de storme og insektangreb, der bliver flere af som følge af klimaforandringerne. Samtidig rummer de ikke mange levesteder for sjældne dyr og planter.

Derfor sætter Miljø- og Fødevareministeriet og en række partnere nu gang i et stort projekt, der med støtte fra EU’s LIFE-program skal sætte endnu mere fart på at omdanne nåletræsplantagerne til mere varierede og robuste skove, hvor der stadig produceres bæredygtigt træ.

- Vi står i en klima- og naturkrise, og vores skove er en del af løsningen af begge dele. Derfor skal vi have mere urørt skov, hvor gamle træer får lov til at stå til gavn for sjældne og truede dyr og planter. Samtidig skal vi fremtidssikre vores øvrige skove, så de bliver mere varierede og robuste over for klimaforandringer. Generationerne efter os får også brug for skove, der både kan binde CO2 og levere bæredygtigt træ, men som samtidig kan give plads til bedre biodiversitet og gode muligheder for at dyrke friluftslivet, siger miljøminister Lea Wermelin.

Naturnær skovdrift siden 2005

Der er ikke tale om nogen revolution i skovdriften, for faktisk har Naturstyrelsen Midtsjælland, som omfatter statsskovene i Odsherred, siden 2005 haft naturnær skovdrift, som skal tilgodese natursyn sideløbende med økonomiske hensyn.

Skovrider Jens Peter Simonsen og skovfoged Carsten Poulsen fra Naturstyrelsen Midtsjælland har sat os stævne i Sonnerup Skov for at fortælle mere om projektet.

- Grundlæggende handler det om så vidt muligt at bevare træer på arealerne, som skal forynge sig selv, det vil sige, de skal smide frø, som skal blive til den næste generation i modsætning til den klassiske højskovsbrug, hvor vi fælder og planter noget nyt, siger skovrider Jens Peter Simonsen, Mantzhøj, Ulkerup fra Naturstyrelsen Midtsjælland.

- Det nye for os er muligheden for at indgå samarbejde med private skovejere i Danmark og Nordtyskland, at vi kan sætte mere fart på omdannelsen af skoven, og at vi kan samle erfaringerne op og formidle viden til andre skovbrug, siger Jens Peter Simonsen, mens skovfoged Carsten Poulsen supplerer:

- Derudover indsamler forskere fra Københavns Universitet viden, som om otte år kan bruges af andre, ligesom vi undervejs får en masse vidensdeling, vi besøger hinanden og prøver at lære af hinanden undervejs.

Svarer til 8 % af de fem skoves areal

De fem skove i Odsherred, der er med i projektet, rummer til sammen godt 1000 hektar skov, og heraf anslår skovrideren, at det er de cirka 80 hektar eller 8 %, som er omfattet af projektet. Det vil derfor ikke være hele fx Sonnerup Skov, som bliver forandret, men udvalgte steder i plantagen.

Mister alle plantagerne nu nåletræerne?

- Nej, det vil ikke ske. Men ved at blande forskellige træarter mere end tidligere og basere skovdriften på den naturlige foryngelse, spreder vi også risikoen for, at en hel art af træer bliver truet, fx ser vi i år store angreb af sitka-lus i sitka-granerne. Andre nåletræer i ren bestand kan være udsat for barkbiller, andre sygdomme eller stormvejr, som kan udtynde en bevoksning voldsomt, siger skovrider Jens Peter Simonsen.

Skal vi til at have andre træsorter?

- Det kan godt ske, det går sådan, men vi skal ikke til at have valnøddetræer eller kastanje, som er udbredte i Frankrig. Tværtimod vil vi se flere af de mere kendte danske skovtræer som ask, bøg, ahorn og birk, som før i tiden nærmest blev set på som ukrudt, og som heller ikke er noget særligt lønsomt træ, fordi det vokser langsomt og ikke kan bruges af møbelindustrien, men kun til flis eller brænde, siger skovrider Jens Peter Simonsen.

- Målet er at få en variation både med hensyn til træarter og struktur, det vil sige træer i forskellige aldre. Mange af fyrretræerne i Sonnerup Skov er faktisk hugstmodne nu, og nogle af dem skal også fældes, mens andre skal blive stående. Vi skal ikke bare lade stå til, for så springer al skov i birk, men vi skal heller ikke rydde en hel mængde træer og så plante små nye, som vi traditionelt har gjort.

- I dag er vores skove ikke overalt selvforyngende, så vi bliver nødt til at introducere nye træer, som ved næste generation kan være selvforyngende. Og vi skal eksperimentere med forskellige former for tiltag: plantning er en af dem, jordbearbejdning er en anden, og så kan det være med eller uden hegn mod råvildtet, som også er en faktor, vi skal have belyst, siger skovfoged Carsten Poulsen.

I projektet ligger dermed også en metodeudvikling. Hver af de fem udvalgte skove har en dominerende træart. I Sonnerup Skov er det sitkagran, i Sandflugtplantagen er det østrigsk fyr, i Ellinge Indhegning er det skovfyr, I Jyderup Skov douglasgran, lærk og rødgran og i Kårup Skov rødgran.

Skal ses på den lange bane

I dette efterår og vinter foregår tilrettelæggelsen af projektet på lokalt plan og til foråret vil det mere fysiske arbejde så gå i gang i skovene, hvor det første sted bliver Sonnerup Skov. Og her findes allerede nogle områder, hvor der er selvplantede nye træer.

I en lysning i Sonnerup Skov ses et eksempel på en varieret skov, for her er både små ædelgran i skovbunden omgivet af egetræer og grantræer. Spørgsmålet er, om de små nye vækster kan klare sig, hvis ikke rødderne står stærkt nok i mineraljorden. Derfor indgår jordbearbejdning  også som en metode i projektet for at sikre variation i skoven.

Selvom projektet er tilrettelagt over hele otte år er det kun meget lidt set i relation til et træs levetid. Det er derfor på den lange bane – 20, 30 eller 35 år – forandringerne for alvor vil kunne ses og virke.

- Man kan sige, at den administrative drift bliver mere intensiv end plantagedriften kræver, men det, der foregår, bliver mere ekstensivt, her bygger vi på en naturlig foryngelse over en årrække, siger skovrider Jens Peter Simonsen.