De to skorstensfejermestre, som i dag betjener Odsherreds borgere og sommerhusejere, går begge på pension i løbet af 2020.
Odsherred Kommune søger på denne baggrund nye skorstensfejermestre, som kan overtage opgaven.
Skorstensfejning er et forhold mellem grundejeren og skorstensfejermesteren. Odsherred Kommune er forpligtet til at stille en eller flere skorstensfejere til rådighed for borgerne, så de kan få udført det lovpligtige skorstensfejerarbejde. Der er frit valg for borgerne i deres valg af skorstensfejer.
Krav til ansøger
- Skal have bestået skorstensfejerfagets svendeprøve eller mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse, herunder uddannelser fra et andet EU-land, et EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv.
Opfylder du ovenstående krav og kunne du tænke dig at arbejde som skorstensfejermester i Odsherred Kommune skal du sende en kort ansøgning og cv til Jacob Hvid Nielsen på jahni@odsherred.dk senest søndag den 15. december 2019.
Videre proces
1: Efter frist for interessetilkendegivelse vil Odsherred Kommune indkalde interesserede ansøgere til afklarende samtale.
2: På baggrund af de afholdte samtaler vil der blive indgået aftaler med én eller flere skorstensfejermestre om skorstensfejerydelsen i Odsherred Kommune.
Læs mere: /borger/bolig-og-byggeri/energi/skorstensfejning
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.