Søheltepladsen åbnede op til sommerferien 2018 og er en minipark (aktivitets og samlingsplads) centralt i Havnebyen på Sjællands Odde.
Nordgårdsvej 2a
4583 Sjællands Odde
Området er historisk tematiseret efter søslaget ved Sjællands Odde i 1808, og indeholder 6 græsbaner med maritime forhindringer (til boldspil) og en petanquebane.
Du finder 5 store bordebænkesæt på pladsen, 4 med indbygget grill, hvilket gør miniparken oplagt for familie eller firmaarrangementer.
De 6 baner er indrettet som en minivariant af fodboldgolf, og kan f.eks. spilles 1-3 gange.
Lad kreativiteten og fantasien få frit løb til nogle hyggelige timer på pladsen.
Tag skyts med hjemmefra (fodbold, håndbold, gymnastikbold, frisbee, petangue, kroket) og papir+blyant eller brug smartphonens noteside til registreringen.
Tips: Det nærmeste offentlige toilet ligger blot 200 meter fra Søheltepladsen på Odden Havn, Vestre Havnevej 39A.
Læs mere om Søheltepladsen på Facebook.