Dit affald

Både helårshuse, lejligheder og sommerhuse har beholdere til glas, madaffald, metal, pap, papir, plast/mad- og drikkekartoner og restaffald.

Desuden henter vi Stort Indbo og Tekstilaffald to gange om året. Du kan ikke længere få hentet sække med "småt brændbart" eller haveaffald ved husstandene.

Helårsboliger har desuden en rød kasse til farligt affald, som vi henter fire gange om året. Husk at bestille afhentning.

Find sorteringsvejledninger og andre informationer om dine affaldsordninger længere nede på denne side.

Hovedreglerne for adgangsvejen:

• Adgangsvejen skal være mindst 1 meter bred og bestå af et fast underlag: fliser, asfalt eller lignende
• Adgangsvejen må højst stige 1 meter pr. 10 meter adgangsvej og skal sikres fri passage, fx beskæring af træer og buske.  
• Sommerhuse i landzone/sommerhusområder, med mere end 5 meter til adgangsvejen, kan opstille beholderne ved ejendommen, hvis kørevejen til ejendommen er bred nok til og tilstrækkelig funderet til at renovationsbilen kan køre på den
• Landejendomme med mere end 10 meter til adgangsvejen kan opstille beholderne ved ejendommen, hvis kørevejen til ejendommen er bred nok til og tilstrækkelig funderet til at renovationsbilen kan køre på den
• Adgangsvejen skal være fri for forhindringer
• Hvis du bor på en blind vej, skal skraldebilen kunne vende ved ejendommen.

Hovedreglerne for placering af skraldespand:

• Beholderen skal stå på et fast underlag: fliser, asfalt eller lignende
• Der skal være fri adgang til beholderen og plads omkring den
• På tømningsdagen skal beholderen stå med håndtagene vendt udad, så skraldemanden nemt kan tage den 
• Afstanden fra hvor skraldebilen kan holde og til beholderen må højst være 5 meter i sommerhusområder og 10 meter ved helårshuse.
• Nedenfor finder du vejledende billeder, der viser hvordan beholderne må stilles ved helårshuse og sommerhuse på tømmedagene. Du kan også bruge billederne som vejledning, hvis du overvejer at bygge et fast affaldsskjul ved din helårsbolig eller sommerhus.  

Reglerne fremgår af kommunens regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald, som du finder nederst på siden.

Vi henter affald frem til klokken 18.00.

Er din beholder ikke blevet tømt, skal du hurtigst muligt melde det ind til os via selvbetjeningen øverst på siden. Renovatøren vil herefter hente affaldet hurtigst muligt, såfremt adgangsvejen er farbar og affaldet er sorteret rigtigt.

Du kan også kontakte Verdis kundeservice på 41 87 91 92.

Helårshuse 

Rest/mad: Hver uge i juni-juli-august. Hver anden uge resten af året.

Glas/metal: Hver 8. uge = 6,5 gang/år.

Pap/papir: Hver 4. uge = 13 gange/år.

Plastik og mad- og drikkevarekartoner: Hver 4. uge = 13 gange/år.

Farligt affald: Kassen kan afhentes fire gange om året. Men Husk! Du skal tilmelde din kasse til afhentning senest tre hverdage før din afhentningsdato.

Tekstilaffald: Afhentes i 2023 tre gange om året som en del af storskrald. Fra 2024 ændres frekvensen til to gange om året. Tekstilerne skal stilles frem i lukkede poser eller klare sække.
Men husk! Du skal bestille afhentning af dit tekstilaffald senest tre hverdage før din afhentningsdato. 

Sommerhuse

Rest/mad: Hver uge i juni-juli-august. Hver anden uge resten af året.

Glas/metal: Hver 8. uge i sommerperioden og hver 12. uge i vinterperioden = 5 tømninger/år.

Pap/papir: Hver 4. uge i sommerperioden og hver 8. uge i vinterperioden = 10 gange/år.

Plastik og mad- og drikkevarekartoner: Hver 4. uge i sommerperioden og hver 8. uge i vinterperioden = 10 gange/år.

Tekstilaffald: Indsamles fra 2024 to gange om året som en del af storskraldsordningen. Tekstilerne skal stilles frem i lukkede poser eller klare sække.
Men husk! Du skal bestille afhentning af dit tekstilaffald senest tre hverdage før din afhentningsdato. 

Brug selvbetjeningen øverst på siden til at finde din tømmekalender.

Du kan også tilmelde dig vores sms-service i selvbetjeningen eller downloade appen Perfect Waste og få besked før afhentning.

Mål på en 240 l beholder:

Højde: 110 cm

Dybde: 74 cm

Bredde: 58 cm

Skraldeskjul til de nye ordninger

Hvis du ønsker at lave et skraldeskjul ("indhegning”) til fire beholdere skal der beregnes 3,0 m til beholderne. 

• Indhegningen må kun være lukket på de 3 sider og åbningen skal vende ud mod adgangsvejen.
• Der skal som minimum være 10 cm mellem beholderne og håndtagene skal vende ud mod vejen, ved tømning.
• Beholderne må stå max 5 meter fra skel ved sommerhuse og 10 meter ved helårsejendomme.

Er din beholder gået i stykker kan du bestille en ny via selvbetjeningen.

Vi erstatter ikke ødelagte beholdere til haveaffald, da de er personlig ejendom.

Har du af og til mere restaffald, end der kan være i din skraldespand kan du i udvalgte supermarkeder købe en ekstra sæk påtrykt "Ekstra".

En ekstra sæk koster 40 kr. og prisen er inklusiv tømningen.

Sækkene kan købes i følgende dagligvarebutikker (henvend dig ved kassen eller kiosken):

• Super Brugsen Højby, Højby Stationsvej 8
• Super Brugsen Vig, Vig Hovedgade 32
• Super Brugsen Odden, Oddenvej 217, Havnebyen
• DagligBrugsen Fårevejle, Adlers Alle 146 
• Spar Rørvigvej, Rørvigvej 192
• Spar Rørvig, Smedestræde 9
• Super Brugsen Asnæs, Asnæs Centret

Har du ofte meget ekstra restaffald kan du bestille en ekstra beholder i vores selvbetjening.

Hvis du ønsker at afmelde dig sms/e-mail-service omkring afhentning af affald - fx hvis du flytter fra din bolig - kan du selv gøre det i vores selvbetjening.

Følg vejledningen i selvbetjeningen på samme måde, som hvis du vil oprette dig.

I stedet for at krydse ordninger af, skal du fjerne markeringen ud for de ordninger, du ikke længere ønsker at modtage information fra. Så modtager du ikke længere beskeder.

Har du fået nyt nummer, skal du afmelde det gamle og oprette det nye.

Ønsker du, at få slettet dit telefonnummer helt fra systemet, skal du kontakte affaldsteamet på affald@odsherred.dk

Naboløsninger er en mulighed for to naboer, med begrænset affaldsmængder, der ønsker at dele de nye beholdere til de geneanvendelige materialer (ikke mad/restaffald).

Naboløsninger kan kun deles af to naboer. 
Skal vi oprette en naboløsning for dig, så læs materialet om naboløsninger og skriv til affaldsteamets mail nysortering@odsherred.dk  

Naboløsningen er først registreret, når Affaldsteamet har behandlet din ansøgning og sendt dig en bekræftelse på at naboløsningen er oprettet. 

Er I tre eller flere naboer der vil dele beholdere, skal du læse vejledningen og regler om fællesløsninger. 

Er I tre naboer eller flere der ønsker at deles om affaldsbeholderne kan vi hjælpe jer med at oprette en fællesløsning.

Affaldsteamet kan oplyse dig om, hvor mange beholdere I vil modtage, hvis I gerne vil oprette en fællesløsning. 

I en fællesløsning skal I etablere en fælles standplads til de fælles affaldsbeholdere.  

Fællesløsningen omfatter beholderne til mad, rest, glas, metal, pap, papir og plast og mad- og drikkevarekartoner*.

Skal vi oprette en fællesløsning for jer, så læs materialet om fællesløsninger og skriv til affaldsteamets mail nysortering@odsherred.dk

Fællesløsningen er først registreret, når Affaldsteamet har behandlet jeres ansøgning og sendt dig en bekræftelse på, at fællesløsningen er oprettet. 

*Hvis I er 3 eller 4 sommerhuse må I gerne beholde jeres egne beholdere til rest/madaffald, men på tømmedagen skal beholderne sættes på den fælles standplads.

Den Lille Grønne er kommunens guide til affald, miljø og byggeri.

Den udsendes hvert år omkring årsskiftet til alle hus- og sommerhusejere samt uddeles i lejeboliger.

Du finder takster for dine affaldsordninger ved at følge dette link:

JA TAK:

• Alle batterier, der kan være i en 10 liters pose
• Småt elektronik i en anden pose på max 10 liter. Fx mobiltelefoner, el-tandbørster, ure, telefoner, elektriske fyrfadslys, opladere, lommelygter, printerpatroner og småt legetøj (også de voksnes) med lyd, lys eller bevægelse.

NEJ TAK:

• Bilbatterier og andre batterier der er større end en 10 liters pose (genbrugsstationen)
• Elpærer, inkl. halogen og LED (genbrugsstationen)
• Elektronik større end en 10 liters pose (genbrugsstationen)

Batterier indeholder giftige kemikalier og værdifulde metaller. Derfor skal de ikke i skraldespanden, men i stedet lægges i en pose i den røde kasse eller afleveres på genbrugsstationerne..

Se mere om hvorfor batterier ikke skal i skraldespanden i Elreturs kampagne med Bodil Jørgensen:

elretur.dk/farvel-batteri

Farligt affald er alle de husholdningsprodukter, der indeholder kemikalier eller andre miljøskadelige stoffer. Fælles for det farlige affald er, at du ikke må smide det i skraldespanden, da det er skadeligt for miljøet.

Men selv om knive og krudt kan være farlige, skal de ikke ned i kassen.

JA TAK:

• Afkalkningsmidler
• Batterier i en klar pose
• Småt elektronik, fx mobiltelefoner, lygter, eltandbørster, batteri-fyrfadslys og legetøj (også de voksnes) 
• Elpærer, LED-pærer og andre lyskilder
• Kemikalier
• Neglelak og neglelakfjerner
• Lysstofrør, korte
• Maling og lakrester
• Olieaffald og fotovæske
• Plante- og insektgift (pesticider)
• Printerpatroner
• Spraydåser, fx fra hårlak, deodorant og flødeskum

Elpærer, batterier og småt elektronik

Elpærer, batterier og småt elektronik skal lægges i kassen til farligt affald. Det er fx alle former for elpærer, ure, telefoner, elektriske fyrfadslys, opladere, lommelygter, printerpatroner og småt legetøj (også de voksnes) med lyd, lys eller bevægelse.

Fra 1. januar 2023 kan du ikke længere lægge batterier på låget af din skraldespand. Læg i stedet posen ned i kassen.

NEJ TAK:

• Medicinrester og kanyler (Apoteket eller genbrugsstationen)
• Brandslukkere, gasflasker og lignende (afleveres på genbrugsstationen)
• Våben og granater (afleveres hos politiet)
• Knive og andre skarpe genstande (de er ikke farlige i lovens forstand)
• Fyrværkeri (aflevér på genbrugsstationerne. Afskudt fyrværkeri skal i restaffald)

Der gælder særlige regler for, hvordan det farlige affald skal opbevares, pakkes, transporteres, sorteres og behandles.
Reglerne er lavet, for at ingen skal komme til skade under håndtering af det farlige affald.

• Sørg for, at al emballage er forsvarligt lukket. Så spilder vi ikke, og vi undgår arbejdsulykker,
  for dem, der løfter og sorterer kassen.
• Aflever kemikalier i originale emballager. Hvis du bruger uoriginal emballage, så skriv tydeligt, hvad der er i, og aflever den på genbrugsstationen. Så undgår vi arbejdsulykker, når vi sorterer affaldet.
  Hvis du ikke kender indholdet, så skriv ”ukendt kemi”.
• Brug ikke emballager fra mad- og drikkevarer til farligt affald. Børn kan tage fejl af indholdet.
• Låget på kassen skal kunne lukkes. Større ting skal du aflevere på genbrugsstationen, fx lysstofrør og store malerspande.
• Fold foringsposen omkring indholdet.
• Kassen må maksimum veje 4 kg.
• Skriv tydelig adresse på kassen med vandfast tusch. Ellers tager vi den ikke med.

Sådan bestiller du afhentning:

Kassen kan hentes 4 gange om året. Se tømmedage i selvbetjeningen øverst på siden.

Du skal bestille afhentning af kassen på dette link eller via sms-service.

Via sms-service kan du få automatisk besked før afhentning. Bestilling skal ske minimum 3 hverdage før afhentningsdagen.

Husk, at kassen skal være fyldt, før du bestiller tømning. 

Du skal skrive tydelig adresse med vandfast tusch på kassen. Ellers tager vi den ikke med. 

Du kan fortsat aflevere farligt affald på genbrugsstationerne.

Når du har bestilt

• Stil kassen frem til skel, så den er synlig fra fortov/vej på afhentningsdagen.
• Placer den på jorden (og ikke oven på skraldespanden).
• Husk at skrive tydelig adresse på kassen med vandfast tusch. Det er et lovkrav. Ellers tager vi den ikke med.

Vi sætter en tom og rengjort kasse, når vi henter den fyldte.

Tag den nye kasse ind.

Du kan stadig aflevere farligt affald, batterier og elektronik på genbrugsstationerne. Du kan også tømme dine røde kasse på genbrugsstationerne og tage kassen med hjem igen.

Genbrugsstationerne modtager flere slags farligt affald end i den røde kasse. Fx store malerbøtter, større elektronik og lignende. Fx også trykflasker, store malerspande og fyrværkeri.

Følg alligevel rådene om aflevering af det farlige affald under menupunktet "sådan bruger du kassen".

Hvis du er i tvivl, om dit affald hører til kategorien farligt affald, så spørg personalet på genbrugsstationerne. De er uddannet til at håndtere og sortere farligt affald på forsvarlig vis. 

Som udgangspunkt skal alle produkter med faremærker ned i kassen. Og så alligevel ikke.

LOKALIRRITERENDE

Du kan aflevere tomme emballager med faremærket lokalirriterende til plast. Enten på genbrugsstationen, eller beholderen, når den nye ordning træder i kraft i 2023.

Men, er der en rest tilbage, skal emballagen fortsat i kassen til farligt affald.

Lokalirriterende betyder, at indholdet fx kan klø eller svie, hvis det kommer i kontakt med huden eller i øjnene.

NEJ TAK-FAREMÆRKER

Faremærkerne for eksplosiver og større trykflasker skal ikke ned i kassen. Det samme gælder fyrværkeri og brandslukkere. Dem skal du aflevere på genbrugsstationerne. Affyret fyrværkeri skal i restaffald.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ DE GAMLE FAREMÆRKER

I 2017 blev de gamle orange faremærker afløst af de nye røde/sorte symboler.
Du kan stadig aflevere emballage med de gamle orange faremærker i kassen.

Du kan aflevere medicinrester og brugte kanyler på apoteket. Du skal altid aflevere kanylerne i en godkendt kanyleboks.

Du kan også aflevere brugte kanyler på genbrugsstationerne. Her kan private også få en gratis kanyleboks udleveret.

Batterier indeholder giftige kemikalier og værdifulde metaller. Derfor skal de ikke i skraldespanden, men i stedet lægges i en pose i den røde kasse eller afleveres på genbrugsstationerne..

Se mere om hvorfor batterier ikke skal i skraldespanden i Elreturs kampagne med Bodil Jørgensen:

elretur.dk/farvel-batteri

Når du klikke på linket kan du læse, hvordan du skal skal sortere farligt affald

Farligt Affald Hæfte 2022 Odsherred.pdf

Helårshuse får tømt beholderen med glas hver 8. uge (6,5 gange om året).

Sommerhuse får tømt beholderen med glas
Hver 8. uge i sommerhalvåret (april - september)
Hver 12. uge i vinterhalvåret (oktober til marts)
I alt 5 gange om året.

Ja tak:

• Glas og glasflasker uden pant i alle farver
• Konservesglas
• Glasemballage
• Drikkeglas (ikke krystal)
• Vitaminglas
• Glasskår fra ovenstående

Nej tak

Fra 2024 henter vi ikke længere haveaffald ved husstandene. Du skal i stedet selv køre det til genbrugsstationerne, hvis du ikke ønsker at bruge det i haven til glæde for naturen.

Sommerhuse med en beholder kan frit bruge den til andre ting, aflevere den på genbrugsstationerne eller få den hentet som en del af Stort Indbo. Se mere under denne ordning.

7 gode grunde til at lade haveaffaldet blive i haven:

• Du sparer tid, så du kan nyde din have
• Du sikrer værdifulde levesteder for dyr og planter
• Genbrugsstationerne sparer penge, når vi ikke skal behandle haveaffaldet. Besparelsen kan komme dig til gode via affaldstaksten.
• Du reducerer din CO2-udledning, fordi du sparer køreturene til genbrugspladsen og vognmænd ikke skal transportere haveaffaldet
• Det forsinker udslippet af CO2, fordi haveaffaldet bliver meget langsomt nedbrudt
• På landsplan kan det lagre 600.000 ton CO2 om året (viser beregninger fra Københavns Universitet)
• Det fremmer biodiversiteten

Husk det kun er tilladt at brænde haveaffald i form af Skt. Hansbål på selve Sankt Hans aften.

Vi tømmer mad/restaffald hver uge i sommermånederne (uge 23-35). Resten af året tømmer vi beholderen hver anden uge.

Husk at bruge poser til både mad- og restaffald.

Odsherred Kommune uddeler ikke grønne poser til madaffald.

Du skal i stedet bruge en helt almindelig skraldepose. Luk posen med en ballonknude, så kan fluer og andre skadedyr ikke få adgang til madaffaldet, og du undgår maddiker.

Brug ikke indkøbsposer til madaffald, da de ikke kan lukkes. Det giver fri adgang for fluer til at lægge deres æg i affaldet.

Skulle uheldet være ude, så overhæld beholderen med kogende vand. Brug ikke skrappe kemikalier.

Der er ingen forskel på at bruge poser af almindelig plast eller bioplast. Alle poser fjernes i forbehandlingen og køres til forbrænding. Poser af bioplast nedbrydes ikke på biogasanlægget, da temperaturen ikke kommer højt nok op.

Ja tak:

• Frugt og grønt
• Kaffefiltre og teposer i papir
• Æggeskaller
• Kød og pålægsrester
• Fisk og skaldyr
• Mindre knogler (fjerkræ, ribben fra gris og lam)
• Brød og kager
• Ris og pasta
• Ost- og mælkeprodukter
• Fedt og sovs
• Blomsterbuketter

Nej tak:

• Tekstiler (i tekstilaffald/genbrug)
• Tom emballage inkl. bionedbrydeligt plast (sorteres efter materiale som glas, metal, plast eller i restaffald)
• Vatpinde og bleer (i restaffald)
• Pizzabakker (i restaffald)
• Potteplanter og jord (på genbrugsplads)
• Aske og cigaretskod (i restaffald)
• Hygiejneaffald som fx hygiejnebind (i restaffald)
• Stanniol (i metal)
• Døde dyr (Små selskabsdyr fx hamster eller undulat: i pose i restaffald. Større dyr: kommunen anviser)
• Kattegrus (i restaffald)
• Dyrestrøelse (fra mindre husdyr: i restaffald)
• Haveaffald/potteplanter (i haveaffald)
• Servietter (i restaffald)
• Bagepapir, muffinforme mv. (i restaffald)

Helårshuse får tømt beholderen med metal hver 8. uge (6,5 gange om året).

Sommerhuse får tømt beholderen med metal
Hver 8. uge i sommerhalvåret (april - september)
Hver 12. uge i vinterhalvåret (oktober til marts)
I alt 5 gange om året.

Metaldåser og -bakker skal være skrabet rene for madrester. Du behøver ikke vaske eller skylle dem.

Hvis dåser fra fiskekonserves lugter meget, kan det være nødvendigt at skylle dem. Men det er ikke nødvendigt ift. genanvendelsen, når bare de er fri for madrester.

Ja tak:

• Konservesdåser
• Øl- og sodavandsdåser uden pant
• Kapsler og låg
• Fyrfadslysholdere
• Gryder og pander
• Bestik
• Søm og skruer
• Armaturer og blandingsbatterier
• Stanniol
• Foliebakker

Nej tak:

Principper for nej tak: Affald indeholdende skadelige stoffer, der giver problemer i genanvendelsen. Stort metal (afleveres på genbrugsstationerne)

• Grillpatroner (på genbrugsstationen)
• Gasflasker (på genbrugsstationen eller forhandler)
• Spraydåser (på genbrugsstationen eller i farligt affald)
• Metal med elektronik (i elektronik. Småt elektronik kan lægges i den røde miljøkasse))
• Metal med batterier (Småt elektronik kan lægges i den røde miljøkasse)
• Kaffekapsler med kaffe i (i restaffald)
• Trykflasker/beholdere (hos forhandler ellers på genbrugsstationen)
• Metal med kemikalier (på genbrugsstationen eller i den røde miljøkasse)
• Kanyler af hensyn til arbejdsmiljø (på apotek, kanyleboks)

Helårshusene får tømt beholderen med pap hver 4. uge (13 gange om året)

Sommerhusene får tømt beholderen med pap
Hver 4. uge i sommerhalvåret (april - september)
Hver 8. uge i vinterhalvåret (oktober til marts).
I alt 10 gange om året.

Pap og karton skal være tørt og uden madrester, da det ellers mugner, inden det kan genanvendes.

Ja tak:

• Bølgepap
• Papkasser
• Paprør
• Papemballage
• Skotøjsæsker
• Karton - emballage fra fødevarer og andre ting
• Æggebakker (rene og tørre)

Nej tak:

• Pizzabakker (Restaffald)
• Vådt og snavset pap (Restaffald eller Rest efter sortering på genbrugsstationen)
• Papkrus og andet plastbelagt pap (Restaffald)
• Mad- og drikkekartoner (indsamles som Mad- & drikkekartoner sammen med plast)
• Plastomslag og plastfolier (i plast)
• Bøger (Genbrugsstationen)
• Gavepapir (Restaffald)
• Ekspanderet polystyren fx flamingo (Genbrugsstationen)
• Lykønskningskort med lyd og/eller blink (Elektronik)

Pap afleveres løst i beholderen. 

Mindre pap- og kartonæsker klappes sammen. Større papkasser kan rives i stykker.

Har du mere pap end der kan være i beholderen - eller meget store kasser - kan du aflevere det på genbrugsstationerne.

Helårshusene får tømt beholderen med papir hver 4. uge (13 gange om året)

Sommerhusene får tømt beholderen med papir
Hver 4. uge i sommerhalvåret (april - september)
Hver 8. uge i vinterhalvåret (oktober til marts).
I alt 10 gange om året.

Papir skal være tørt og uden madrester, da det ellers mugner inden det kan genanvendes.

Ja tak:

• Aviser
• Reklamer
• Tryksager
• Magasiner
• Brochurer
• Kontorpapir
• Kuverter med eller uden rude
• Kvitteringer
• Poser i papir (rene og tørre)

Nej tak:

• Plastomslag og plastfolier (i plast)
• Lamineret papir (i restaffald)
• Vådt/snavset papir (i restaffald)
• Karton Emballage (i pap)
• Gavepapir og gavebånd (i restaffald)
• Bøger (på genbrugspladsen)
• Bagepapir, muffin forme mv. (i restaffald)
• Vådstærkt papir fx mel- og havregrynsposer (i restaffald)

Helårshuse får tømt beholderen med plast og mad- & drikkekartoner hver 4. uge (i alt 13 gange om året).

Sommerhuse får tømt beholderen med plast og mad- og drikkekartoner
Hver 4. uge i sommerhalvåret (april til september)
Hver 8. uge i vinterhalvåret (oktober til marts).
I alt 10 gange om året

Affaldet lægges løst ned i beholderen.

Ja tak:

• Bakker
• Bøtter
• Dunke (fra fx rengøringsmidler med faremærket ”sundhedsfare” eller sæbe)
• Låg
• Flasker og 
• Poser (uden metalfilm)
• Legetøj uden elektronik

      - af plast, samt

• Plastfolier og -film
• Bobleplast
• Omslag til cd’er og dvd’er
• Mælke- og yoghurtkartoner
• Kartoner til drikke, fx juice og saft og lignende
• Kartoner til mad, fx flåede tomater, bønner og lignende
• Engangsservice (ikke skum/flamingo)

Nej tak:

• Madrester - tøm og skrab emballagen
• Flamingo/EPS-plast (Genbrugsstationen. Små mængder fx en kødbakke i restaffald)
• PVC (på Genbrugsplads) fx:
  • Gummistøvler
  • Regntøj
  • Luftmadrasser
  • Presenninger
  • Bolde
  • Nedløbsrør og tagrender
  • Installationer af plast fx pex-rør (Genbrugsstationen)
• Emballage fra pesticider (plante- og insektgifte, algefjerner og lign.) (Farligt affald)
• Medicinemballage i plast (på apotek) - hvis emballagen er tom vurderer vi at den kan sorteres som plast.
• Melamin fx Margretheskåle mv (Restaffald)
• Plast med elektronik (elektronik)
• Poser med metalfilm fx chipsposer, visse slikposer og bag-in-box vinposer mv (Restaffald)
• Plastik pakket i poser
• Pizzabakker (restaffald)
• To go kaffekrus (restaffald)

Plast og mad- & drikkekartoner lægges løst i beholderen.

Plastemballagen og mad- & drikkekartonerne skal være tømt og skrabet fri for indhold. Skyl kun når det er nødvendigt. Kartonerne skal være foldet sammen, som du nu bedst kan gøre det, så du får mest mulig plads i din beholder.

Vi afsætter Plast og mad- & drikkekartoner i fællesskab med andre kommuner på Sjælland.

Plast er ikke ét materiale, men flere forskellige. Derfor skal affaldet eftersorteres på robotanlæg. 

Vi bruger Europas førende plastiksorteringsanlæg i Tyskland, da mængderne i Danmark er for små til at etablere et selvstændigt anlæg. Anlægget i Tyskland frasorterer også mad- og drikkekartonerne.

Hvad bliver plasten til?

Det er umuligt at følge at din shampooflaske 1:1 og se om den bliver til en ny shampooflaske, da dit affald blandes med andre borgeres affald. Men det vil måske lykkes med ny teknologi inden for få år (fx Holy Grail 2.0 som er beskrevet i affalds- og ressourceplanen).

Sammen med de andre kommuner stiller vi krav i udbuddet om, at mest muligt genanvendes til samme formål, fx at kødbakker skal blive til kødbakker igen.
En del af plasten afsættes også til produktion af laminatgulve, mens noget af den dårligste og mest blandede plast afsættes fx til fødderne på trafikkegler, hvor kvalitetskravene er mindre end til fødevarer.

Bliver plasten genanvendt eller brændt?

Hvis man starter med 1 kg plastikaffald samlet ind, er det ikke 1 kg, der bliver til ny plast. Det gælder for alle affaldstyper, at der sker et tab i genanvendelsesprocessen, når materialerne sorteres, vaskes, knuses, hakkes, smeltes osv. Men svindet er større for husholdningsplast end fx pap, papir, glas og metal, fordi de er mere ensartede affaldstyper.

Der er flere former for tab i processen:

• Rester af remoulade og shampoo forsvinder, når plasten vaskes
• Etiketterne fjernes
• Der vil være en vis mængde rejekt. Rejekt er den affaldsrest, der kommer ud af anlægget efter sorteringen.

Rejekt er fx fejlsorteret affald, som slet ikke skulle have været i beholderen. Det kan være plast, som robotterne ikke kan genkende - eller nogle af de mange plasttyper, der forekommer i så små mængder, at det kan svare sig at have en udsortering specielt til dem. Det gælder fx legoklodser. Derfor er det bedre at give Lego videre.

Målet er selvfølgelig at mængden af rejekt, skal være mindst mulig, da det bliver brændt.

Tabet ligger p.t. omkring 25 %. Skal vi øge genanvendelsen, vil det bl.a. kræve mere ensartede produkter og emballager fra producenterne, bedre sortering hos borgerne eller helt nye teknologier som fx HolyGrail 2.0.

Hvad sker der med mad- & drikkekartonerne?

Vi indsamler mad- og drikkekartoner sammen med plast, fordi de to affaldstyper ikke ødelægger hinanden, og dermed sparer vi også en beholder og en særskilt afhentning. Og så kan de to affaldstyper sorteres fra hinanden på det samme tyske anlæg.

Når mad- og drikkekartonerne er sorteret fra plasten, sendes kartonerne til en tysk papirmølle, der adskiller både papirmassen, plasten og alufolien til genanvendelse.

• Papdelen anvendes til ny pap.
• Alufolien og plasten oparbejdes til genanvendelse hos et tredje firma tæt på Køln. Aluminium og den tynde PE-folie afsættes for sig selv, mens låg fra kartonerne er hård plast, og afsættes som PP-plast til nye formål – fx nye skruelåg eller dunke.

Processen omkring genanvendelsen er beskrevet mere detaljeret i vores affalds- og ressourceplan side 17-19.

Vi tømmer mad/restaffald hver uge i sommermånederne (uge 23-35). Resten af året tømmer vi beholderen hver anden uge.

Husk at bruge poser til både mad- og restaffald.

Odsherred Kommune uddeler ikke grønne poser til madaffald. Til både mad- og restaffald skal du bruge en almindelig skraldepose, som du selv køber.

Du skal selv holde beholderen ren. Skulle der være kommet dårlig lugt eller maddiker i beholderen, så overhæld beholderen med kogende vand. Brug ikke skrappe kemikalier.

Ja tak:

• Pizzabakker
• Chips- og kaffeposer (med mindre andet er angivet)
• Gavepapir
• Snavset papir og pap
• Servietter
• Bleer
• Hygiejnebind
• Vatpinde
• Støvsugerposer
• Aske (forsvarligt indpakket i lukket pose)
• Cigaretskod
• Opfej (forsvarligt indpakket i lukket pose)
• Kattegrus
• Strøelse fra mindre husdyr
• Dyreekskrementer (dyrelort)

Nej tak:

Som en del af indsatsen mod at flytte affald fra brændbart til brugbart erstattes Storskrald & Haveaffald fra 2024 med Stort indbo & Tekstilaffald.

Bestil afhentning af Stort indbo og Tekstilaffald

I 2024 henter vi stort indbo og tekstilaffald i ugerne uge 18-20 (april/maj) og uge 36-39 (september). Se dine datoer i Renoweb øverst på siden.

Den nye ordning er en tilmelde-ordning, og du skal bestille afhentning i Renoweb senest tre hverdage før. Er du ikke tilmeldt, kommer vi ikke.

Retningslinjer 

Se menupunktet om sorteringsvejledning, for at se, hvad vi tager med.

Du må aflevere:

• Maks 15 enheder stort indbo og tekstilaffald pr. indsamling. En enhed er lig med fx et møbel eller en sæk tekstilaffald.
• Hver enhed må max veje 20 kg, undtaget hvidevarer.
• De enkelte affaldstyper skal stå klart adskilt fra hinanden
• Cykler, barnevogne og klapvogne samt beholdere til småt haveaffald skal mærkes med "stort indbo".

Du skal stille dit indbo og affaldstekstiler ud til fortov/adgangsvejen senest kl. 7.00 på afhentningsdagen.

Placering af affaldet

I parcelhus- og sommerhusområder skal affaldet placeres helt ud til skel – synligt, lettilgængeligt og umiddelbart ved ejendommens adgang til farbar vej.

Tekstilaffald skal afleveres i klare sække og være lukket med snor, strips eller knude, så tekstilerne ikke bliver våde.

I landdistrikterne, uden for bymæssig bebyggelse, skal affaldet placeres ved nærmeste offentlige vej.

Har du ikke fået hentet Stort Indbo og Tekstilaffald?

Brug selvbetjeningsløsningen øverst på siden, hvis du ikke har fået hentet dit store indbo og tekstilaffald.

Ja tak

• Gulvtæpper - Max 2,5 m og max 20 kg. Væg til væg-tæpper skal skæres op
• Hårde hvidevarer - f.eks. vaskemaskiner, tørretumbler, køle- og fryseskabe, kummefryseskabe, kummefrysere, ovne og opvaskemaskiner
• Madrasser
• Paller - Engangspaller og EURO- paller
• Store møbler - F.eks. senge, stole, borde, sofaer, skabe, reoler, kommoder (uden glas og spejle)
• Havemøbler i træ 
• Stort elektronik - f.eks. TV, store højtalere, el-græsslåmaskiner, computere, printere, mikroovne, store lamper f.eks. standerlamper (uden pærer/lyskilde)
• Stort jern - Cykler, klapvogne og barnevogne (mærket med "stort indbo"), Parasol (både træ og metal), havegrill (tømt og uden gasflaske), møbler, havemøbler, badekar, græsslåmaskiner (tømt for olie og benzin)
• Stort plast - Havemøbler, kompostbeholdere, skraldespande, vandtanke, vasketøjskurve, store baljer
• Beholdere til småt haveaffald - tømt for haveaffald og mærket med "stort indbo"
• Tekstilaffald - Tøj og andre tekstiler, der ikke kan genbruges skal afleveres i klare sække (lukket med snor, knude eller strips, så det ikke bliver vådt).
  Se sorteringsvejledning længere nede på siden.
• Øvrigt indbo - Håndvaske, køkkenvaske, køkkenelementer

Max 15 enheder, hver enhed må max veje 20 kg. Undtaget fra dette er hvidevarer.

Nej tak

• Affald i sække - undtagen tekstilaffald
• Haveaffald og grene
• Byggeaffald, herunder døre. isolering (mineraluld, glasuld, rockwool), beton, mursten og fliser, jord, toiletter, tagplader, imprægneret træ, tagrender
• Brændeovne
• Rest- og madaffald
• Dæk og bildele
• Farligt affald fx malerbøtter m.m.
• Glas, herunder fx vinduer, spejle og glasskår
• Møbler med glas, fx låger og bordplader
• Keramik og kakkelborde
• Småting du selv kan aflevere på genbrugsstationerne

Tekstilaffald er en del af ordningen Stort indbo & Tekstilaffald, som vi henter to gange om året.

Ordningen er en tilmeldeordning, og du skal bestille afhentning senest tre hverdage før din afhentningsdato. Se datoerne i Renoweb øverst på siden, eller læs mere under punktet Stort indbo.

Du kan også vælge at aflevere affaldstekstiler på genbrugsstationerne. 

Vi henter kun affaldstekstiler. Altså de hullede strømper, ensomme vanter, plettede bluser og duge, som ikke kan videresælges.

Brug altid lukkede poser til tekstilerne. Det sikrer at tekstilerne holdes tørre, ikke mugner - og derfor reelt kan genanvendes. Det gælder også på genbrugsstationerne.

Brugbare (salgbare) tekstiler skal afleveres i genbrugsbutikker eller i tøjcontainere til genbrugstøj. Dem finder du også på genbrugsstationerne.

Odsherred Kommune uddeler ikke poser til tekstiler. Brug plastikposer eller sække, der kan lukkes med en knude, snor eller strips, så tekstilerne holdes tørre.

Det gælder uanset, om du afleverer dem på genbrugsstationerne, eller om du får dem hentet som Stort indbo & Tekstilaffald.

Ja tak:

• Ødelagt tøj
• Hullede og slidte sokker, strømpebukser og undertøj
• Hullet og slidt sengetøj
• Slidte håndklæder, viskestykker og karklude (ikke engangsklude)
• Plettede og slidte gardiner og duge
• Garnrester
• Hullede huer, vanter og halstørklæder
• Plaider/tæpper

Nej tak:

• Tekstiler egnet til videresalg (genbrug)
• Våde, fugtige og mugne tekstiler (restaffald eller rest efter sortering på genbrugsstationerne)
• Synligt beskidt tøj, samt tøj og tekstiler med urin, opkast og afføring (restaffald).
• Tekstiler med elektronik - fx varmetæpper, nissehuer og sko med blinkende lys eller lyd osv (elektronik på genbrugsstationen)
• Tekstiler med maling (restaffald - eller rest efter sortering på genbrugsstationen)
• Sko, tasker og bælter (genbrugsstationen)
• Dyner og puder (genbrugsstationen)
• Gulvtæpper (genbrugsstationen)
• Regntøj og gummistøvler (genbrugsstationen)

Fra 1. november 2023 bliver tekstilaffald fra genbrugspladser og husstandsindsamling i Kalundborg, Køge, Odsherred, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns afsat til det hollandske firma Wolkat, som i de næste 2 år skal stå for at sortere og oparbejde det indsamlede tekstilaffald.

Wolkat har indgået et samarbejde med Trasborg i Taastrup, hvor tekstilaffaldet bliver afleveret. Her bliver evt. affald og vådt tekstil fjernet inden tekstilaffaldet sendes videre til Holland.

I Holland bliver tekstilaffaldet sorteret således, at tøj og tekstil der er egnet til genbrug afsættes til genbrug.

Det tilbageværende, som benævnes tekstilaffald, opdeles og klargøres i en række fraktioner af:

• Tekstiler egnet til fremstilling af garner
• Tekstiler til fremstilling af forskellige former for filt og non-woven (ikke vævede)
• Tekstiler til fremstilling af industriklude

Mindst 80% af resttekstilaffaldet indgår i forskellige genanvendelsesprocesser. Enten i form af højkvalitetsgenanvendelse (mindst 15%), hvor det bliver til fibre i nye tekstiler eller i en mere lavkvalitetsmæssig materialenyttiggørelse i form af filtprodukter, industriklude eller non-woven produkter for møbel- eller byggeindustri.

OBS!

Selv om der udtages tøj til direkte genbrug fra tekstilaffaldet, skal du som borger fortsat aflevere genbrugstøj i din lokale genbrugsbutik eller i organisationernes containere, fx på genbrugsstationerne. Hvis du da ikke selv har mulighed for at sælge eller give tøjet væk.