Undgå madspild i højtiderne
Uanset om man fejrer jul, påske, Chanukah, Eid eller noget helt andet er højtiderne der, hvor vi samles omkring traditionelle måltider. Men højtiderne er også en tid med meget madspild, hvis vi ikke er opmærksomme.


Højtider er hygge, familie - og mad
For de fleste er højtiderne et tidspunkt, hvor vi samles med familie og venner.
Men ud over glæden ved at se Moster Oda og Preben fra folkeskolen - som du ikke har set siden sidste år - er maden i højsædet.
Som vært vil man gerne sikre, at der er rigelig mad. Men bagefter ender man ofte, med flere rester end man kan nå at spise.
Med udgangspunkt i julen, kommer vi her med ideer til, hvordan du sørger for rigelig mad - samtidig med at du får brugt resterne.
Ideerne kan selvfølgelig også bruges til andre højtider og sammenkomster.
Drys lidt MadMod på retterne - så lover vi en ordentlig fest! Også dagen efter.