
LIFE ACT - Action for Climate Transition
Odsherred Kommune er en af 27 danske kommuner, som deltager i det tværkommunale klimaprojekt LIFE ACT - Action for Climate Transition.
Projektet skal bidrage til at accelerere implementeringen af kommunernes klimahandlingsplaner og består af 11 arbejdspakker med temaer på tværs af alle indsatsområder i planerne.

Udover kommunerne deltager en række forskningsorganisationer. Syddansk Universitet står sammen med Aarhus Kommune for den overordnede projektledelse.
Odsherred Kommune deltager i 4 arbejdspakker og samarbejder herigennem med en række forskningsorganisationer og kommuner om at finde løsninger der er med til at implementere kommunens klimahandlingsplan.
