start på hovedindhold

Job og pendling

Hvordan skal dit arbejdsliv i Odsherred se ud? Vil du arbejde lokalt, pendle, drive virksomhed eller kombinere hjemmearbejde og hverdagsliv?

Hvordan skal arbejdsliv, transport og hverdagsliv hænge sammen i det lokalområde, du overvejer at flytte til. Her på siden kan du få overblik over jobmuligheder, pendling, hjemmearbejde og mulighederne for at starte eller flytte din virksomhed hertil.

Arbejdsliv på flere måder

For nogle begynder flytningen med et job i Odsherred. For andre er det boligen, naturen eller ønsket om en anden hverdag, der kommer først — og så skal arbejdslivet finde sin form bagefter.

Arbejdsmarkedet i Odsherred hænger tæt sammen med både lokalsamfund, de mange sommerhuse og de besøgende, der bruger området gennem året. Det skaber arbejdspladser i både offentlige service, servicefag, håndværk, handel, sundhed og turisme — og giver samtidig muligheder for at starte eller drive egen virksomhed.

Jobmuligheder

Pendling fra Odsherred

Kørsel Højby

Kortet viser køretider fra Højby til resten af Sjælland

Transportformer

Når arbejdslivet ikke ligger samme sted hver dag

Kontorarbejde

Arbejdsliv handler ikke altid om den samme tur frem og tilbage hver dag. For nogle er hverdagen bygget op omkring faste pendlingsdage, for andre omkring hjemmearbejde, lokale opgaver, kunder, møder eller selvstændigt arbejde.

I Odsherred kan den fleksibilitet være en del af boligvalget. Det handler ikke kun om afstand til arbejdspladsen, men om hvordan transport, arbejdstid, familie og fritid kan hænge sammen i den hverdag, I gerne vil have.

Derfor kan det være værd at tænke arbejdsugen sammen med lokalområdet: Hvor ofte skal du afsted? Hvad skal kunne fungere tæt på hjemmet? Og hvor meget ro, plads eller fleksibilitet har du brug for i hverdagen?

Erhvervsliv med sæsonens puls

Smilende kvinde i cafe eller restaurant

Odsherreds mange sommerhuse og besøgende giver kommunen en særlig rytme hen over året. I sommermånederne vokser kundegrundlaget, og det kan mærkes i butikker, spisesteder, kulturtilbud, events, håndværk, service og oplevelseserhverv.

Det giver særlige muligheder for virksomheder og selvstændige — men også et udbud, som de fastboende får glæde af. Nogle steder kan der derfor være flere specialvarer, madoplevelser, arrangementer og sæsonåbne tilbud, end man normalt ville forvente i en landkommune.

Virksomhed og iværksætteri

Vil du høre mere om livet i Odsherred?