Dreng der sidder på gulvet og ser trist ud

Lettilgængeligt behandlingstilbud til børn, unge og familier

Tilbud til børn og unge i mistrivsel

I Odsherred Kommune tilbyder vi forskellige behandlingstilbud målrettet børn, unge og deres forældre.

Tilbuddet henvender sig til børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel, samt forældre som er bekymret for deres barns trivsel.

I tilbuddet møder du psykologer og uddannede behandlere, som varetager de forskellige specialiserede behandlingsforløb. 

Hvem kan henvende sig?

Er du forældre til et barn under 15 år, kan du altid kontakte os for rådgivning eller for at høre mere om relevante behandlingsforløb.

Er du en ung under 15 år, er du også velkommen til at kontakte os, men dine forældre inddrages og deltager i forløbet. 

Er du fyldt 15 år, kan du selv henvende dig, hvis du har brug for rådgivning eller oplever psykisk mistrivsel. Når du er 15 år, skal du selv give samtykke til et eventuelt behandlingsforløb. Dine forældre vil blive informeret om forløbet og kan inddrages efter aftale. 

Du kan kontakte os direkte - der kræves ikke henvisning fra egen lægen.

Rådgivning og sparring til fagprofessionelle

Fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge i mistrivsel, er velkommen til at henvende sig for rådgivning og sparring om relevante forløb, henvisning og eventuelle bekymringer. 

Forløb til børn og unge under 15 år og deres forældre

Forløb til unge fra 15 år og deres forældre

Tilbud under Sundhedsloven

Det lettilgængelige behandlingstilbud er et tilbud under Sundhedsloven § 126a.

Odsherred Kommune er en del af det landdækkende STIME-arbejde og tilbyder manualbaseret behandling til børn og unge i psykisk mistrivsel. 

Hvis du er bekymret for dit barns trivsel og udvikling, kan du også henvende dig til PPR for råd og vejledning.

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

Sådan kontakter du os

Som forælder eller ung kan du henvende dig til os ved at sende en sikker mail via Digital Post. Når du skriver til os, er det vigtigt, at du oplyser dit navn og nummer så vi kan kontakte dig. 

Hvis du sender en almindelig mail, må den ikke indeholde personfølsomme oplysninger.

Kontakt