Konkurrence - Tryghed er den bedste festivaloplevelse
Læs konkurrencebetingelserne her
”Tryg på Vig”
Som forælder har du et særligt ansvar for at være med til at skabe en tryg og god festivaloplevelse for dit barn. Festivaler er levende miljøer med mange mennesker, høj musik og en stemning, der kan ændre sig i løbet af dagen.
En vigtig del af ansvaret handler også om at være opmærksom på alkohol og den måde, det præger omgivelserne. Når aftenen skrider frem, vil der ofte være flere voksne, der drikker alkohol, og stemningen kan blive både højere og mindre egnet for børn og unge. Det kan gøre det sværere for de yngste at navigere trygt i området og bevare overblikket.
Derfor er det vigtigt, at du som forælder er tydelig omkring rammerne for dit barns festivaldag og hjælper med at sikre, at de får en god oplevelse i de timer, hvor festivalen er mest familievenlig. Det kan blandt andet betyde at planlægge dagen sammen, holde løbende kontakt og sørge for, at barnet kommer trygt hjem i ordentlig tid, inden omgivelserne ændrer sig.
På den måde er du med til at skabe de bedste betingelser for en festivaloplevelse, hvor tryghed og gode minder er i centrum.
Konkurrence - Del jeres bedste familie-øjeblik på Vig Festival
Send billedet samt kontaktinfo (navn, adresse samt telefonnummer) til SSP@odsherred.dk – så deltager du i konkurrencen om 4 billetter til Sommerland Sjælland
Ved deltagelse i konkurrencen og indsendelse af billeder giver du samtykke til, at Odsherred Kommune må bruge og dele det indsendte materiale på kommunens offentlige digitale kanaler og sociale medier.