Flytning og folkeregister
Sidens indhold
Når du skal flytte
Når du skal flytte, er der en række ting, du skal gøre og være opmærksom på.
Gå til Guide: Når du skal flytte, svar på nogle få spørgsmål af relevans for din flytning, og få dit eget overblik over, hvad du skal være opmærksom på at gøre, og hvad der sker helt automatisk:
- Hvornår skal jeg senest melde besked om min nye adresse til kommunens folkeregister?
- Hvem får automatisk besked om min nye adresse?
- Hvad med internet på min nye adresse?
- Hvad med mine forsikringer?
- Hvad med lægeskift? Og nyt sundhedskort?
- Hvad med min skat og mine fradrag?
- Hvad hvis jeg får boligstøtte nu? Eller får ret til det?
- Hvornår skal jeg senest afmelde el, vand, varme?
- Og meget mere.
Hvis du fx har børn, kan du også se, hvad du skal huske i relation til dem – og hvis du ikke har, så slipper du for at få det vist i din guide.
Gå til flytteguiden på borger.dk.
Når du flytter til udlandet
Når du flytter til udlandet, er der mange ting, du skal have styr på. Guiden ’Når du flytter til udlandet’ kan give svar på mange af de spørgsmål og vigtige overvejelser, man skal gøre sig, inden man flytter.
- Hvem skal jeg oplyse om min flytning?
- Hvad hvis opholdet bliver længere end først planlagt?
- Hvad skal jeg gøre med skat?
- Kan jeg få offentlige ydelser med til udlandet?
- Kan jeg bruge mit danske kørekort i mit nye land?
- Har jeg stadig stemmeret i Danmark?
- Hvad gør jeg, når jeg flytter hjem igen?
Du kan tilpasse guiden, så den passer til din situation, alt efter hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk.
Udlandsdanskere der flytter hjem
Hvis du er dansk statsborger og skal opholde dig i Danmark i over 3 måneder, kan du blive bopælsregistreret i CPR, hvis du har et sted at bo.
Du skal møde personligt op i borgerservice. I kommunen bliver du bopælsregistreret i CPR, vælger læge mv.
- medbring dit pas og dokumentation for din bopæl
Hvis du opholder dig i Danmark i mindre end 3 måneder, kan du ikke blive registreret som indrejst i CPR.
Du kan ikke forhåndsregistrere dig, mens du er i udlandet.
Du skal oplyse kommunens borgerservice om, hvilken læge du ønsker at have – ellers bliver der automatisk valgt en læge for dig. Du kan på forhånd vælge en læge, der har åbent for tilgang af nye patienter.
Når du er blevet bopælsregistreret i CPR, vil du efter cirka 2 til 3 uger modtage et sundhedskort (det tidligere sygesikringsbevis). Det bliver sendt til dig med posten. Det er vigtigt, at dit navn står på postkassen.
Du skal kontakte jobcentret i dit nærområde, hvis du er ledig og jobsøgende. Du finder dit lokale jobcenter på jobnet.dk.
Når du er registreret i CPR som tilflyttet til Danmark, skal du hurtigst muligt kontakte Skattestyrelsen på 72 22 28 92 og tale med Udlandsafdelingen. Det gælder, uanset om du har indkomster fra Danmark, udlandet eller fra begge steder.
Skattestyrelsen har brug for følgende oplysninger for at kunne lave skattekortet over telefonen:
- CPR-nummer
- oplysninger om indkomster fra Danmark og udlandet
- oplysninger om fradrag (fx a-kasse, fagforening, befordring)
- oplysninger om køb af bolig i Danmark
- oplysninger om udenlandsk ejendom samt evt. udlejning
- oplysninger om danske og udenlandske konti, værdipapirer, depoter og pensionsordninger.
Når du vender hjem til Danmark efter et arbejdsophold som lønmodtager i et EØS-land, er du som hovedregel ikke længere medlem af en dansk a-kasse.
Du skal derfor søge om optagelse i din danske a-kasse igen. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i. Overholder du ikke fristen på otte uger, kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge.
Du kan som hovedregel kun blive optaget i en dansk a-kasse, når du har bopæl og ophold i Danmark. Du har mulighed for at overføre forsknings- og arbejdsperioder, som er optjent i et andet EØS-land til en a-kasse i Danmark.
I nogle tilfælde har du mulighed for at blive medlem af eller bevare medlemskabet af dansk a-kasse under arbejde i udlandet. Har du retmæssigt beholdt dit medlemskab af dansk a-kasse under din arbejdsperiode i et andet EØS-land, skal du følge de almindelige danske regler i forhold til at melde dig ledig m.m.
Hvis du har haft arbejde i et EØS-land, og du samtidig har været medlem af en dansk a-kasse inden for de seneste 5 år, skal du skriftligt søge om optagelse i din danske a-kasse. Ansøgningen skal sendes inden 8 uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i.
Hvis du ikke har været medlem af en dansk a-kasse i løbet af de seneste 5 år, skal du udover den skriftlige ansøgning også have påbegyndt et arbejde inden for 8 uger (arbejdet skal have en varighed af i alt 296 timer inden for 3 måneder).
Overholder du ikke 8 ugers-fristen, skal du optages som nyt medlem – og er derefter først dagpengeberettiget efter 1 år.
Du kan med fordel kontakte din danske arbejdsløshedskasse, som kan oplyse dig nøjagtigt om, hvordan du skal forberede din hjemkomst. Du finder en liste over danske a-kasser på Arbejdsskadestyrelsen hjemmeside:
Du kan søge om kontanthjælp, hvis du i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. For at få kontanthjælp skal du som det første:
- henvende dig i jobcentret og melde dig ledig
- stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobsøgende.
- Kontanthjælp hvis du er 30 år eller derover
- Kontanthjælpsreform: Er du under 30 år og har du en uddannelse?
- Kontanthjælpsreform: Er du under 30 år og har du ikke en uddannelse?
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
Bor du til leje, vil du afhængigt af din indtægt kunne søge boligstøtte.
Hvis du mener, at du er berettiget til udenlandsk pension, før du fylder 67 år, skal du kontakte Udbetaling Danmark, som varetager pensionsområdet i Danmark.
Du kan læse mere om reglerne.
Hvis din ægtefælle er EU/EØS-statsborger eller statsborger i et af de nordiske lande, behøver de ikke en opholdstilladelse for at bo i Danmark.
Hvis din ægtefælle derimod er tredjelandsstatsborger – dvs. statsborger i et land uden for Norden og EU/EØS-landene – kræves der en gyldig opholdstilladelse.
Din udenlandske ægtefælle kan muligvis få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Hvis I har boet i et andet EU/EØS-land, gælder der særlige regler.
Har du børn, kan kommunens borgerservice fortælle dig om bl.a. daginstitutioner og skoler, ligesom borgerservice også kan oplyse dig om fx familieydelser.
Hvis du medbringer en bil på udenlandske nummerplader, skal du senest 30 dage efter indrejse til Danmark have gennemført Motorstyrelsens ”5 trin til at importere et køretøj”. Først når der er betalt dansk registreringsafgift af vurderingsprisen, kan bilen få danske nummerplader.
Hvorvidt du skal betale told og moms for bilen, afhænger af, om du medbringer køretøjet fra et EU-land eller fra et land uden for den europæiske union.
Har du et udenlandsk kørekort, når du flytter hjem, skal det eventuelt byttes til et dansk i kommunens borgerservice.
Du kan læse mere om arbejdsløshedsforsikring i udlandet i "Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland":
Krav til registrering i Det Centrale Personregister fremgår af kapitel 5 i "Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister":
Adressebeskyttelse
Du skal ansøge digitalt om at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunen.
Du kan vælge beskyttelse for dig selv og egne børn bosiddende på samme adresse
Når anmodningen er gået igennem, vil privatpersoner som udgangspunkt være afskåret fra at få udleveret dit navn og adresse fra CPR. Dit navn og din adresse bliver heller ikke udleveret fra CPR til brug for private vejvisere eller til PostNord.
Beskyttelsen har virkning fra det tidspunkt, at beskyttelsen registreres i CPR.
PostNord
Hvis du har valgt navne- og adressebeskyttelse hos borger.dk, får PostNord ikke automatisk besked om det.
Beskyttelsen bortfalder som udgangspunkt efter et år.
Du kan se din status i CPR registerindsigt.
Offentlige myndigheder kan få adgang til dit navn i CPR.
Private kreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan normalt også altid bede om at få din adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.
Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på, at du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer. Selvom du har navne- og adressebeskyttelse, har teleselskaberne pligt til at videregive telefonnumre, medmindre du gør opmærksom på, at du ikke ønsker det.
PostNord
Hvis du har valgt navne- og adressebeskyttelse hos borger.dk, får PostNord ikke automatisk besked om det.
Når du har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, bliver du automatisk også beskyttet mod, at oplysningerne udleveres fra CPR til brug i lokalvejvisere.
Hvis du ikke ønsker at have navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan du i stedet få registret, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra CPR til brug i lokalvejviserne.
Hvis du vil klage over en afgørelse, som en kommune har truffet efter CPR-loven, kan dette ske til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Klagen skal ske skriftligt til den kommune, som har truffet afgørelsen, og inden 4 uger fra det tidspunkt, du har fået meddelelse om afgørelsen.
Har du brug for hjælp?
Har du ikke MitID eller har behov for hjælp, skal du bestille tid i Borgerservice.