Ægteskab og parforhold
Sidens indhold
Byrådet i Odsherred Kommune har vedtaget, at andre kommuner kan foretage vielser i Odsherred Kommune.
Det sker som konsekvens af en ændring i ægteskabsloven, som gør det muligt for kommunerne at foretage vielser uden for borgernes egne kommuner.
Når du indsender en ægteskabserklæring til Odsherred Kommune, skal du forvente en sagsbehandlingstid på 14 dage efter indsendelse af ægteskabserklæringen.
Husk - hvis I ikke selv har vidner med til vielsen, skal dato for vielsen aftales med Odsherred Kommune, inden indsendelse af ægteskabserklæringen.
Betingelser for ægteskab
I skal udfylde og sende en ægteskabserklæring, så kommunen kan undersøge, om du og din partner opfylder betingelserne for at blive gift. Kontakt kommunen og evt. også den religiøse menighed, du tilhører, i god tid.
I skal søge digitalt. Den af jer, der logger på selvbetjeningsløsningen først, skal oplyse den anden parts e-mailadresse. Herefter kommer der besked. I skal bruge jeres MitID som underskrift.
Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
Ud over ægteskabserklæringen kan det blive nødvendigt at vedlægge særlig dokumentation, fx dåbsattest, skilsmissebevilling eller skifteretsattest. Kravene til dokumentationen afhænger bl.a. af, om I er danske statsborgere, og hvor og hvornår I er født.
Hvis du er dansk statsborger
Er I fraskilte, behøver I ikke vedlægge skilsmissebevilling eller -dom, da det er registreret i CPR. Bemærk, at skilsmissedomme normalt først registreres i CPR otte uger efter domsafsigelsen på grund af en ankefrist.
Hvis din tidligere ægtefælle er død, skal du vedlægge skifteretsattest med oplysning om, at fællesboet er skiftet.
Du skal vedlægge dokumentation, hvis dit tidligere ægteskab blev opløst ved en udenlandsk skilsmisse eller død.
På ægteskabserklæringen kan I se, hvilken dokumentation, der evt. også skal bruges.
Udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, skal vedlægge dansk pas eller indfødsretsbevis. Er I født eller døbt i udlandet, skal I vedlægge pas.
Kommunen sikrer sig, at de udenlandske dokumenter er ægte.
Hvis du gifter dig med en udlænding
Hvis den ene af jer er udlænding, skal I muligvis udfylde og aflevere en erklæring om kendskab til reglerne om ægtefællesammenføring i udlændingeloven.
Det gælder, hvis én af jer:
- ikke har dansk indfødsret
- ikke har statsborgerskab i et nordisk land
- ikke har opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 6-9f eller 9i-9n.
Hvis du er udenlandsk statsborger
Udenlandske statsborgere skal vedlægge pas og bevis for lovligt ophold i form af arbejds- og opholdstilladelse, EU-opholdsbevis, visum eller indrejsestempel. Er I født i Danmark, skal I desuden vedlægge dåbs- eller navneattest.
Du kan få hjælp hos Familieretshuset, hvis du, din partner eller I begge er udenlandske statsborgere.
Udenlandske skilsmissedokumenter og dødsattester skal godkendes af kommunen.
Asylansøgere kan som udgangspunkt ikke blive gift i Danmark. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation. Du kan få yderligere information om dispensation hos Familieretshuset.
Hvis du tidligere er blevet skilt ved dom, må du som regel vente med at gifte dig igen til ankefristen er udløbet.
En udenlandsk skilsmisse skal have en retskraftpåtegning. Den dokumenterer, at afgørelsen er endelig, og dermed ikke er anket eller kan ankes, inden ankefristen udløber.
Slægtninge i lige linje, dvs. forældre, børn og børnebørn, samt søskende må ikke gifte sig med hinanden.
Det kræver Familieretshusets tilladelse, hvis to personer vil gifte sig, og den ene har været gift med den andens forælder, barn, bedsteforælder eller barnebarn.
En adoptivforælder må ikke gifte sig med sit adoptivbarn, så længe adoptionsforholdet består.
Er du under værgemål, kan du ikke gifte dig uden din værges samtykke. Du kan klage til kommunen, hvis din værge ikke vil give dig lov til at blive gift.
Du kan ikke gifte dig, hvis du er under 18 år.
For at få anerkendt en udenlandsk vielse, skilsmisse eller dødsattest skal en række betingelser være opfyldt. Som udgangspunkt anerkendes et udenlandsk ægteskab i Danmark, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet blev indgået. Der er dog flere undtagelser.
På Familieretshusets hjemmeside kan I læse mere om, hvordan en udenlandsk vielse kan anerkendes i Danmark.
Hvis en af jer har mistet en vielsesattest, kan I gratis få en ny, når den skal bruges som dokumentation.
Alt efter hvordan I blev viet skal I bestille den hos vielsesmyndigheden.
- Vielse på rådhuset eller lignende: I skal bestille eller henvende jer til den kommune, hvor I blev viet.
- Vielse i Folkekirken: I kan bruge selvbetjeningen 'Bestil mistet vielsesattest fra kirken'.
- Vielse hos en tredje myndighed: Kontakt denne.
Du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser om:
- dispensation fra ægteskabsbetingelser
- anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse
Du skal sende din klage til kommunen, der videresender klagen og sagens papirer til Ankestyrelsen.
I 'Ægteskabsloven' kan du både læse om at gifte sig og om at blive separeret eller skilt.
I 'Ægtefælleloven' står hvilke forpligtelser gifte har.
'Ægteskabsvejledningen' forklarer lovens betydning og indeholder eksempler.
'Ægteskabsbekendtgørelsen' indeholder detaljeret information om bl.a. prøvelse af ægteskabsbetingelser.
I 'Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse' kan du bl.a. se vielsesritualet.
I 'Bekendtgørelse om vielse af anerkendte trossamfund' kan du læse om reglerne for indgåelse og opløsning af ægteskab i anerkendte trossamfund uden for folkekirken.
I 'Bekendtgørelse om kirkelig vielse i udlandet' kan du læse om reglerne for at blive viet af en præst i udlandet.
Vejledning om ægthed af udenlandske dokumenter
Når I vil giftes
Inden I kan blive viet i Danmark, skal I have en prøvelsesattest. En prøvelsesattest er dokumentation for, at I opfylder betingelserne i ægteskabsloven.
I skal enten søge om en prøvelsesattest i Familieretshuset eller hos kommunen. Hvor I skal søge afhænger af begge jeres nationaliteter eller jeres opholdsgrundlag i Danmark.
Familieretshuset behandler sagen, når en af jer:
- ikke er dansk eller nordisk statsborger
- ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, eller
- ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Kommunen behandler sagen, når begge parter:
- er danske eller nordiske statsborgere
- har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
- har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Nationale ægteskaber
Når I vil giftes, skal I søge om det. Det gør I ved at udfylde en ægteskabserklæring fra den kommune, som I begge eller den ene af jer bor i.
I skal bruge selvbetjeningen og søge digitalt. Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice.
I skal også sende ansøgningen til bopælskommunen, hvis I skal giftes i Folkekirken, et andet trossamfund eller en anden kommune. I så fald udsteder bopælskommunen en prøvelsesattest, der dokumenterer, at I opfylder betingelserne for at blive gift. Attesten er gyldig i 4 måneder, og I skal vise den til den, der skal foretage vielsen.
Internationale ægteskaber
I skal søge hos Familieretshuset, hvis en af jer
- ikke er dansk eller nordisk statsborger
- ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, eller
- ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Når I også vil skifte navn
Hvis I ønsker navneændring i forbindelse med brylluppet, skal I bruge selvbetjeningsløsningen 'Navneændring på bryllupsdagen'.
I skal altså både udfylde ægteskabserklæringen og "Navneændring på bryllupsdagen".
Hvem kan gifte sig med hinanden?
De fleste, som vil giftes, opfylder betingelserne og kan let dokumentere det.
På siden 'Betingelser for ægteskab' kan I læse om ægteskabsbetingelserne, fx hvis en af jer tidligere har været gift.
I kan tage hinandens mellem- og efternavne. I skal søge om navneændringen ved at bruge selvbetjeningen "Ansøg om navneændring ved vielse".
I skal hver især udfylde en ansøgning, hvis I begge vil ændre navn
Ansøgningen om navneændring ved vielse skal sendes senest 15 dage før datoen for vielsen. I skal altså både udfylde den digitale selvbetjeningsløsning "Ansøg om navneændring ved vielse" og udfylde ægteskabserklæringen.
I kan godt ændre navn efter vielsen, men det er kun gratis senest tre måneder efter vielsen.
I får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort - tidligere kaldet sygesikringsbevis. Offentlige myndigheder, der trækker oplysninger fra CPR, det kan være Skatteforvaltningen, får automatisk besked om jeres navneændring.
En borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget til det. Bemyndigelse til at forestå borgerlig vielse kan kun meddeles til ansatte til kommunens administration og medlemmer af kommunalbestyrelsen i kommunen.
I kan frit vælge, hvilken kommune I vil giftes i.
Vielsen foregår som regel på rådhuset, men borgmesteren kan tillade, at vielsen foregår fx i en skov eller park.
Straks efter vielsen får I udleveret vielsesattesten.
En vielse skal overværes af mindst to vidner. Sørger I ikke selv for vidner, skal kommunen gøre det.
Hvis I vil giftes i en kirke, skal I henvende jer til præsten i den kirke, hvor I vil giftes. I skal medbringe og aflevere kommunens prøvelsesattest.
I kan blive gift i en bestemt kirke, når:
- en af jer er medlem af folkekirken, og kirken tilhører medlemmets sogn
- en af jer er medlem af folkekirken, og denne eller I begge har en særlig tilknytning til kirken, og derfor ønsker at blive viet netop der
I har ikke automatisk ret til at blive gift i andre kirker end de to ovennævnte. I kan dog kontakte det enkelte sogn og spørge om lov til at blive viet i en tredje kirke.
Der skal være mindst to vidner ved vielsen. Efter vielsen udsteder præsten en vielsesattest.
En præst kan nægte at vie jer, hvis en af jer – eller I begge – er fraskilte. Hvis en præst af andre religiøse grunde ikke mener at kunne foretage en vielse, afgør biskoppen, om præsten bør fritages for at udføre vielsen.
I kan få religiøs velsignelse af en præst i folkekirken, hvis I er borgerligt viet eller har indgået registreret partnerskab,. Præsten har dog ret til at nægte at velsigne jer. Ønsker I religiøs velsignelse, skal I henvende jer til den præst, I vil have til at give velsignelsen. Bemærk, at I beholder den oprindelige vielsesdato, selvom jeres ægteskab bliver velsignet i kirken.
Hvis I vil vies i et andet trossamfund, skal I kontakte trossamfundet. Vielse kan finde sted inden for de godkendte trossamfund, hvis blot en af jer hører til trossamfundet og trossamfundet har præster, som har vielsesbemyndigelse.
I skal medbringe og aflevere prøvelsesattesten, som jeres kommune har udstedt.
Du kan normalt kun blive viet af danske myndigheder i Danmark.
Vielser på danske ambassader og konsulater kan kun ske i helt særlige tilfælde, og forudsætter, at du er forhindret i at blive gift i Danmark fx pga. dit arbejde eller varigt ophold i udlandet. Det er samtidig et krav, at du ikke vil kunne blive gift lokalt, fx i kirken eller borgerligt. Endeligt skal de lokale myndigheder acceptere, at I bliver viet af ambassaden eller konsulatet.
Hvis I helt undtagelsesvist bliver gift på en dansk ambassade eller en anden dansk repræsentation i udlandet, skal I være opmærksomme på, at ægteskabet er indgået efter de danske regler. Det kan betyde, at ægteskabet ikke vil blive anerkendt i det land, hvor ægteskabet er indgået. I skal selv undersøge, om myndighederne i det land, hvor ægteskabet er indgået, vil anerkende ægteskabet.
Det er også muligt at blive gift i danske sømands- og udlandskirker, hvis præsten har fået en lokal vielsesbemyndigelse. Det betyder, at vielsen skal foregå i overensstemmelse med det pågældende lands lov og altså ikke efter de danske regler. Du kan finde information om vielse i danske kirker i udlandet hos Danske Sømands- og Udlandskirker.
Vielse i udlandet af udenlandsk myndighed
Hvis I vil giftes i et andet land af dets vielsesmyndighed, skal I selv sørge for at undersøge reglerne for at blive gift i det pågældende land. Hvis myndigheden i det land, hvor I ønsker at blive gift, kræver det, kan I få lavet en ægteskabsattest, der bekræfter, at I kan indgå ægteskab efter dansk lov. Hvis I begge er danske/nordiske statsborgere, skal I henvende jer til jeres bopælskommune. Hvis ikke begge parter er danske/nordiske statsborgere, skal I søge i Familieretshuset.
Hvis I ikke bor i Danmark, skal I kontakte den kommune, hvor I sidst boede i Danmark. Hvis I har boet uden for Danmark i jeres voksenliv, kan kommunen kræve, at I viser en civilstandsattest, der viser jeres registrerede civilstand i de lande, hvor I har boet.
Er I blevet gift i udlandet og ønsker vielsen registreret i Danmark, skal I henvende jer til folkeregisteret i bopælskommunen, eller seneste bopælskommune, hvis I bor i udlandet.
Du kan finde information om anerkendelse af udenlandske vielser på Familieretshusets hjemmeside.
Hvis en af jer har mistet en vielsesattest, kan I gratis få en ny, når den skal bruges som dokumentation.
Alt efter hvordan I blev viet skal I bestille den hos vielsesmyndigheden.
- Vielse på rådhuset eller lignende: I skal bestille eller henvende jer til den kommune, hvor I blev viet.
- Vielse i Folkekirken: I kan bruge selvbetjeningen 'Bestil mistet vielsesattest fra kirken'.
- Vielse hos en tredje myndighed: Kontakt denne.
Ægteskabserklæring og prøvelsesattest for danske par
Danske borgere, nordiske borgere og borgere med tidsubegrænset ophold skal søge om vielse ved at udfylde en digital ægteskabserklæring (se ovenfor).
- Kommunen vurderer, om I opfylder ægteskabsbetingelserne.
- Hvis I ikke skal vies på rådhuset, får I en prøvelsesattest. Den er et bevis på, at I har ret til at gifte jer med hinanden. Attesten er gyldig i fire måneder efter udstedelsen.
Ægteskabserklæring og prøvelsesattest for internationale par
I skal søge hos Familieretshuset, hvis den ene eller begge er udenlandske borgere udenfor Norden eller ikke har tidsubegrænset ophold.
Vielse i udlandet
- Hvis I skal giftes i udlandet, skal I udfylde ægteskabserklæringen for at få en ægteskabsattest.
- Attesten viser, at I efter dansk ret opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Attesten er gyldig i fire måneder efter udstedelsen.
Navneændring på bryllupsdagen
- Hvis I ønsker at ændre efternavne i forbindelse med brylluppet, skal I søge Kirkeministeriet om det senest 15 dage inden bryllupsdagen. I skal gøre det digitalt og det er en særskilt selvbetjening.
I 'Ægteskabsloven' kan du både læse om at gifte sig og om at blive separeret eller skilt.
I 'Ægtefælleloven' står hvilke forpligtelser gifte har.
'Ægteskabsvejledningen' forklarer lovens betydning og indeholder eksempler.
'Ægteskabsbekendtgørelsen' indeholder detaljeret information om bl.a. prøvelse af ægteskabsbetingelser.
'Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2023' indeholder bl.a. information om gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, når hver af parterne ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
I 'Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse' kan du bl.a. se vielsesritualet.
I 'Bekendtgørelse om vielse af anerkendte trossamfund' kan du læse om reglerne for indgåelse og opløsning af ægteskab i anerkendte trossamfund uden for folkekirken.
I 'Bekendtgørelse om kirkelig vielse i udlandet' kan du læse om reglerne for at blive viet af en præst i udlandet.
Vejledning om ægthed af udenlandske dokumenter
På borger.dk
- Betingelser for ægteskab
- Registreret partnerskab
- Navneændring
- Medlemskab af folkekirken
- Ægteskab og pension
Andre sider
Ægteskab og pension
Bliver du gift, eller har du indgået registreret partnerskab, kan det være en god anledning til at se på jeres indbetalinger til pension. Måske ønsker I, at de skal tilpasses jeres nye situation og behov?
De fleste individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner indeholder en række forsikringer, som dækker, hvis du mister evnen til at arbejde, eller hvis du dør. Udbetalingen fra forsikringerne kan supplere det, du evt. kan få udbetalt fra en lovbaseret ordning.
Når I bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, er det en god anledning til at overveje, om I har sikret hinanden tilstrækkeligt allerede, eller om jeres behov har ændret sig.
Det er derfor en god ide at få et overblik over, hvilke pensioner du kan søge om, hvis du mister din arbejdsevne, og hvilke forsikringer du evt. er dækket af i en arbejdsmarkedspension eller individuel pension. Du kan også skabe dig et overblik over, hvad din partner kan få udbetalt fra dine pensionsordninger, når du dør.
Du kan oprette en såkaldt ægtefællepension via din arbejdsmarkedspension eller din individuelle pension. Ægtefællepension er en forsikring, der sikrer din ægtefælle eller registrerede partner, så de får udbetalt et beløb til forsørgelse, hvis du dør først.
Tjenestemandsordningen giver altid ret til ægtefællepension, hvis kravene til ægteskabets indgåelse er opfyldt.
Hvis du bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, er det en god ide at kigge på forsikringsdelen i din og din partners pensioner. I kan overveje, om der skal laves en såkaldt begunstigelse i din forsikring. En begunstigelse er en aftale om, hvem der skal have pengene ved din død. Ved en begunstigelse vil pengene blive udbetalt direkte til den, som er begunstiget uden om boet. Når forsikringen bliver betalt uden om boet, kan pengene ikke blive brugt til at betale en eventuel gæld.
I de fleste tilfælde kan du læse i din pensionsaftale, hvem der skal have pengene, når du dør. Det vil ofte fremgå, at dine ’nærmeste pårørende’ får pengene fra din pension udbetalt som begunstiget.
Loven bestemmer, at I automatisk bliver regnet for at være ’nærmeste pårørende’ i hinandens pensionsordninger, i det øjeblik I bliver gift eller har indgået registreret partnerskab.
Hvis en af jer tidligere har bedt om at få en anden begunstiget, skal I selv meddele jeres pensionsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut, at I nu ønsker at begunstige hinanden i stedet.
Når du dør, stopper udbetalingen af din arbejdsmarkedspension og dine individuelle pensioner. Din ægtefælle eller samlever får derfor ikke del i udbetalingen.
Nogle arbejdsmarkedspensioner, der er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, giver dog mulighed for at oprette en såkaldt kontosikring. Det betyder, at du alligevel har mulighed for at give dine nærmeste del i de penge, du har sparet op til din pension, når du dør.
Du kan kontakte dit pensionsselskab for at få nærmere oplysninger om mulighederne for kontosikring. Hvis du har en pension i et pengeinstitut, gælder der andre regler for, hvornår dine nærmeste kan få del i de penge, du har sparet op til din pension.
Du kan ikke oprette en kontosikring som tjenestemand. Som tjenestemand vil din ægtefælle normalt i tre måneder efter din død have ret til det pensionsbeløb, du fik udbetalt. Det kaldes en ’efterindtægt’.
Dine opsparede feriemidler og dine opsparede dyrtidsmidler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil altid blive udbetalt til boet, når du dør. Du kan ikke indsætte en begunstiget. Din ægtefælle eller registrerede partner får som arving del i pengene, hvis der er overskud i boet.
Når du bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, indgår du automatisk i et formuefællesskab med din ægtefælle. Det betyder, at I skal dele jeres fælles formue, hvis I bliver skilt.
Din pension indgår normalt ikke i jeres fælles formue. Det betyder, at du kan tage din pension med dig uden at dele den, hvis du bliver skilt. Det gælder dog kun pensioner, som er 'rimelige'. En 'rimelig' pension er normalt en pension, hvor størrelsen svarer til, hvad andre personer med samme job og løn indbetaler. En arbejdsmarkedspension vil ofte være rimelig, og du vil som regel ikke skulle dele den, hvis du bliver separeret eller skilt.
Hvis I ønsker at dele jeres pensionsordninger på anden måde, kan I overveje at få lavet en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale, som bl.a. beskriver, hvordan jeres pension skal deles, hvis I senere går fra hinanden. Denne mulighed har I kun, hvis der er tale om rate- eller kapitalpensioner, men ikke livrenter/livsvarige pensioner. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig.
Folkepensionens størrelse kan blive påvirket, hvis du går fra at være enlig til at blive gift. Folkepensionens grundbeløb ændrer sig ikke, men satsen for pensionstillægget bliver mindre, og den bliver reguleret på baggrund af jeres fælles indtægt. Hvis du modtager helbredstillæg og supplerende pensionsydelse, dvs. ældrecheck, kan de også blive påvirket af din ægtefælles indtægt eller formue. Der sker en lignende påvirkning af din ydelse, hvis du modtager førtidspension eller seniorpension, som også bliver reguleret på baggrund af jeres fælles indtægt.
Fra 1. januar 2023 vil din ægtefælles indtægt ved personligt arbejde ikke længere nedsætte din pension. Indtægt ved personligt arbejde er bl.a. løn, arbejdsløshedsdagpenge og indkomst fra selvstændig virksomhed, hvor din ægtefælle er aktiv i driften. Din ægtefælles øvrige personlige indkomst samt kapitalindkomst og aktieindkomst, vil fortsat indgå i beregningen af din pension.
’Boet’ eller ’dødsbo’ er den formue og gæld, som du efterlader, når du dør. Arven er det, der er tilbage, når gælden er betalt. Har du ikke oprettet et testamente, bliver arven fordelt til dine arvinger efter arveloven.
- Arveloven om ægtefællens arveret
- Forsikringsaftaleloven
- Om ægtepagter i lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Ægtefællepensionsloven
- Bekendtgørelse af lov om social pension
- Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- ATP-loven om Særlig Pensionsopsparing