start på hovedindhold

Er du forberedt på kriser?

Klar dig selv i tre døgn

Du og din husstand bør være forberedt på at kunne klare jer selv i op til tre døgn under en krise. Hvis vi alle er godt forberedt, når krisen rammer, er vi mindre udsatte, og der er mere overskud til at hjælpe dem, der har mest brug for det.

Vi anbefaler at du

  • Har forsyninger af mad, vand, medicin, radio, batterier og lys
  • Kender placeringen af kommunens kontaktpunkter i tilfælde af at radio, tv og andre digitale kanaler ikke virker (se nedenfor)
  • Holder dig opdateret via officielle myndighedskanaler og kommunens hjemmeside
  • Følger anvisninger fra myndighederne

Hvad er en krise?

Kriser kan fx være længerevarende strømsvigt, ekstremt vejr eller andre hændelser.

Hvad gør kommunen, og hvad skal jeg selv sørge for?

Kommunen

  • Tager sig af borgere, som bor i kommunens plejecentre og og bosteder
  • Opretter kontaktpunkter, hvor du kan møde op og få den information, hvis strøm og mobilsignal er ude af drift gennem længere tid
  • Sørger for at så meget som muligt af den kommunale service opretholdes - det kan du læse om nedenfor i "Plan for fortsat drift"

Borgere

  • Sørge for at have et hjemmeberedskab og være i stand til at klare sig selv i mindst tre døgn
  • Hjælpe medmennesker med at klare sig igennem krisen