Gode råd til akutte situationer
Gode råd i tilfælde af ekstremt vejr, strømsvigt mm.
Ved ekstremt vejr anbefales du at følge myndighedernes anvisninger og holde dig løbende orienteret om vejrudsigten hos DMI.
Beskyt madvarer: Hold køleskab og fryser lukket så længe som muligt.
Spar på vandet: Begræns brug af vand til det mest nødvendige (når strømmen går, er der stor sandsynlighed for at vandforsyning og kloakering også påvirkes).
Brug toilettet klogt: Skyl kun ved behov, og vær klar på alternative løsninger.
Brug sikre varmekilder: Fx brændeovn (hvis du har) – aldrig grill eller gasblus indendørs
Ved kriser kan forsyningen af rent drikkevand blive påvirket. Det er vigtigt, at du bruger vandet med omtanke og følger myndighedernes anvisninger.
- Sørg for at have rigeligt med drikkevand i dit hjemmeberedskab
- Begræns dit vandforbrug – brug kun vand til det nødvendige
- Undgå så vidt muligt tage bad og bruge vaske- og opvaskemaskine - og undgå at skylle i toilettet hvis muligt
- Undgå at vande have, vaske bil og lignende
- Følg anvisninger om kogning eller brug af alternativ vand
- Brug kun rent vand til drikke, madlavning og personlig hygiejne
Aftal en fast mødeplan: Lav på forhånd en aftale med familie/venner om, hvor I mødes, hvis I ikke kan få kontakt.
Brug SMS – hvis muligt: SMS kan nogle gange komme igennem, selv når opkald og data ikke virker.
Hav alternative kontaktmidler: Walkie-talkies (PMR-radioer) kan fungere lokalt uden netværk.
Opskriv vigtige numre fysisk: Lav på forhånd en papirliste med kontaktoplysninger – du kan ikke stole på din telefon.