start på hovedindhold

Helhedstilbuddet Siriusparken

Botilbud §105 samt samvær & aktivitetstilbud§ 104. Tilbud for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne jævnfør vores målgruppebeskrivelse

Velkommen til Helhedstilbuddet Siriusparken

Helhedstilbuddet Siriusparkens kerneopgave:

"Vi tilbyde borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne omsorg & pleje samt samvær og aktiviteter, der understøtter og bevarer den enkeltes mulighed for et meningsfuldt hverdagsliv, præget af personlig autonomi og integritet i så høj grad som muligt"

Vi er godkendt til følgende målgruppe:

 

  • Udviklingshæmning
  • Multipel funktionsnedsættelse
  • Hjerneskade, medfødt
  • Kommunikationsnedsættelse

Aldersgruppe:

18 - 85 år

Beskrivelse af målgruppen:

Helhedstilbuddet Siriusparkens målgruppe består af voksne borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Fælles for borgerne er, at de har komplekse støttebehov som følge af eksempelvis udviklingshæmning, medfødt hjerneskade, flerfunktionsnedsættelser og/eller alvorlige kommunikationsvanskeligheder.

Borgerne har behov for både socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser, der er individuelt tilpasset, helhedsorienteret og rehabiliterende. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov – med fokus på at understøtte det enkelte menneskes livskvalitet, selvbestemmelse og deltagelse i eget liv og i fællesskaber.

Helhedstilbud - botilbud og samvær & aktivitetstilbud:

Siriusparken er et helhedstilbud, der rummer både et botilbud jf. §105 med 30 pladser og et aktivitets- og samværstilbud jf. §104. Den tværfaglige organisering muliggør, at personaleressourcerne følger borgeren mellem bolig og aktivitetstilbud, hvilket sikrer en høj grad af kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i indsatsen.

Hverdagen tilrettelægges individuelt og fleksibelt med udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og dagsform. Der arbejdes tværgående og koordineret med både social- og sundhedsfaglige perspektiver, for at skabe de bedst mulige betingelser for borgerens trivsel og udvikling.

Eksterne borgere:

Siriusparkens aktivitets- og samværstilbud er desuden åbent for eksterne borgere, som ikke er tilknyttet botilbuddet. Disse borgere visiteres særskilt til §104-tilbuddet og indgår i fællesskabet og aktiviteterne på lige fod med interne borgere – med samme fokus på individuelle behov, struktur og meningsfuldhed i hverdagen.

Vores boliger

Vores faglige tilgange

Faglige tilgange

Low arousal
Vi benytter low arousal-tilgangen som metode til at forebygge og håndtere konflikter og uhensigtsmæssig adfærd. Med en rolig, afstemt og anerkendende tilgang til borgerens reaktioner søger vi at skabe et miljø præget af tryghed, mestring og lav belastning. I forlængelse heraf arbejder vi med tryghedsaftaler og overbliksskemaer, hvor borgerens tegn og adfærd beskrives i farvezoner (grøn, gul og rød). Dette giver personalet et fælles udgangspunkt for at identificere og reagere hensigtsmæssigt på borgerens aktuelle tilstand og behov – og bidrager til at skabe forudsigelighed og sikkerhed for både borger og medarbejder.
Neuropædagogisk tilgang
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang med afsæt i en neuropædagogisk forståelsesramme. Det betyder, at vi tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i viden om hjernens funktioner, og hvordan kognitive og neurologiske forudsætninger påvirker borgerens adfærd, kommunikation og muligheder for udvikling og trivsel.
Den pædagogiske praksis er struktureret og forudsigelig, med inspiration fra struktureret pædagogik, der skaber genkendelighed, tryghed og overskuelighed i hverdagen for borgerne.
Kommunikation er et bærende element i vores arbejde, og vi anvender principperne for total kommunikation. Det indebærer, at alle udtryksformer – tale, mimik, kropssprog, billeder, tegn-til-tale og hjælpemidler – anerkendes og anvendes for at sikre, at borgeren kan udtrykke sig og blive forstået på egne præmisser.

Beskrivelse af indsatsen

Beskrivelse af indsatsen i bodelen

I Siriusparkens botilbud ydes støtte efter §§ 83 og 85 i Serviceloven:
• § 83 – Praktisk og personlig hjælp: Borgerne modtager hjælp til personlig pleje, hygiejne, måltider, medicinhåndtering samt rengøring og tøjvask – tilpasset den enkeltes behov og ressourcer.
Hjælpen tilrettelægges med fokus på selvbestemmelse, medinddragelse og rehabilitering.
 • § 85 – Socialpædagogisk støtte: Den socialfaglige indsats har til formål at understøtte borgerens trivsel, udvikling og mulighed for deltagelse i hverdagslivet. Det omfatter støtte til struktur i dagligdagen, kommunikation, sociale relationer, emotionel regulering, mestringsstrategier og personlig udvikling.
Den faglige tilgang er præget af neuropædagogik, struktureret pædagogik, total kommunikation, low arousal og et narrativt perspektiv – med vægt på tryghed, forudsigelighed og relationsarbejde. 
Sundhedsfagligt varetager personalet opgaver som medicinadministration og givning, observation og dokumentation af helbredstilstand, sårpleje, håndtering af inkontinens, forflytninger samt koordinering med læger, terapeuter og sygehusvæsen. Der er tilknyttet social- og sundhedsuddannet personale, og opgaverne udføres i henhold til instrukser og delegation.

Beskrivelse af indsatsen i samvær og aktivitetstilbuddet

I Samvær & aktivitetstilbuddet arbejder vi med at skabe meningsfulde hverdage for borgerne, hvor trivsel, deltagelse og livskvalitet er i fokus. 
Tilbuddet planlægges med udgangspunkt i borgerens dagsform og individuelle forudsætninger og tilpasses i tæt samspil med bodelen, hvor det er relevant. 
Aktiviteterne spænder bredt og kan fx omfatte sansestimulerende aktiviteter, musikterapi, båldage, banko, bevægelse, svømning, kreative udtryk, sociale fællesskaber, ADL-træning og individuelle forløb.
Endvidere afholder vi bl.a. påske og julefrokost, høstfest og et brag af en sommerfest med alt hvad der dertil hører, bl.a spiller vores husband "Alle Stars" faciliteret af vores musikterpeut. Denne dag inviteres pårørende også med.
For borgere med komplekse støttebehov sikres den nødvendige støtte til at kunne deltage meningsfuldt og trygt. Siriusparkens samværs- og aktivitetstilbud er åbent både for interne borgere fra botilbuddet og for eksternt visiterede borgere, der modtager særskilt støtte til deltagelse.
Den socialpædagogiske støtte ydes efter samme faglige tilgange som i botilbuddet, og indsatserne dokumenteres systematisk.

Aktiviteter:

Ca 4 gange om året afholdes der beboermøder, hvor alle kan deltage og alting kan drøftes.

Hvert år afholdes der to feriekolonier, den ene målrette borgere med fysiske handicaps, der har brug for handicapvenlige faciliteter, den anden målrettet de borgere der kan være mere fysisk aktive, begge tilpasset den enkelte borgers forudsætninger.

Ca. 6 tirsdage i sommerhalvåret, tager vi på endags ture.Tirsdags turene tager udgangspunkt i borgernes ønsker, og variere derfor år til år, men det kunne f.eks. være en tur i zoologisk have, en tur på bakken, en picnic i det blå osv.

Endvidere deltager vi på "sjællands festivallen" og deltager også til andre festlige arrangementer i løbet af året. 

Organisering

Personalet er tværfagligt sammensat og består af 5 faste teams, 1 ressourceteam samt vores faste vikarer.

 

 

På helhedstilbuddet Siriusparken er den enkelte borger tilknytte et tværfagligt team, som har deres vante gang i huset.

Teamet vil altid bestå af både socialfaglige og sundhedsfaglige medarbejdere, så vi derved sikrer at vi kommer hele vejen rundt om den enkelte borger.

Vi har også et ressourceteam, som ligeledes består af en tværfaglig gruppe, men som kan gå på tværs at de forskellige huse, så den enkelte borger som udgangspunkt altid vil møde kendt personale.

Ledelse, faglige koordinatorer og andre stillinger.

 

Vi har 1 leder, 1 socialfaglig koordinator, 2 sundhedsfaglige koordinatorer, der ca. halvdelen af deres ansættelse er deltagende i det borgerrettede arbejde, samt 1 samvær og aktivitetskoordinator der ligeledes deltager i det borgerettede arbejde.

Endvidere har vi 1 sygeplejerske, 1 tjenestetidsplanlægger, 1 administrativ medarbejder samt 1 køkkenassistent. 

Kontakt oplysninger

Der er altid nogen at træffe i Helhedstilbuddet Siriusparken.

Hvis du vil i kontakt med os efter kl. 16.00. skal du ringe til et af husene.

Adresse

Siriusvej 10
4500 Nykøbing Sj

Leder

Christine Walentin Skøtt

Mail: chwsk@odsherred.dk

41 39 08 02 / 59 66 66 01

Socialfaglig koordinator:

Kathrine Rasmussen 

Mail: karas@odsherred.dk  

22 39 94 63

Husene

  • Hus 1 - 23 80 40 22
  • Hus 2 - 23 80 67 83
  • Hus 3 - 23 80 65 27
  • Hus 4 - 23 80 65 12
  • Hus 5 - 23 80 60 91