Nordre Strandvej i Lumsås, med udsigt over havet
start på hovedindhold

Nyt om Nordre Strandvej

Byrådet har d. 26. maj 2026 behandlet høringssvar og indsigelser vedrørende nedlæggelse af Nordre Strandvejs nedfaldne del og nedklassificering af resten af Nordre Strandvej. Byrådet har i høj grad lyttet til høringssvar og indsigelser

Status pr. primo juli 2026

Byrådet behandlede på sit møde d. 26. maj 2026 de mange indsigelser og høringssvar, der indkom i sommeren/eftersommeren 2025, hvor spørgsmålet om nedlæggelse af Nordre Strandvejs nedfaldne del var i høring. Der kørte en samtidig proces omkring ekspropriation af vejret, hvor der blev afholdt en række åstedsforretninger. Indsigelserne fra disse åstedsforretninger indgik også i Byrådets behandling af sagen i maj 2026.

Byrådet har besluttet at fortsætte med nedlæggelse af det nedfaldne stykke af Nordre Strandvej. For at sikre vejadgang til området sættes en proces i gang for at optage Ravnsvej som offentlig vej. Som konsekvens af den beslutning træffes der ikke beslutning om at gå videre med nedklassificeringen af den øvrige del af Nordre Strandvej og der vil heller ikke blive tale om at ekspropriere vejret.

Byrådet har desuden henvist spørgsmålet om midler til at udbedre Ravnsvej til budget 2027 og der er lagt et budgetønske frem om dette.

Den videre proces omfatter en lovpligtig høring af de nuværende vejejere af Ravnsvej om optagelsen af vejen som offentlig vej. Først ved et heldigt udfald af denne høring kan afgørelsen om nedlæggelsen af Nordre Strandvejs nedfaldne del, træffes. 

Tidligere beslutninger

Byrådet i Odsherred Kommune besluttede den 28. januar 2025 at nedlægge den del af Nordre Strandvej, der er styrtet i havet, som offentlig vej.

Byrådet besluttede samtidig, at de øvrige dele af Nordre Strandvej søges nedklassificeret til privat fællesvej.

Beslutningen om at nedlægge et stykke af Nordre Strandvej betyder, at de grundejere, der tidligere har haft vejret til Nordre Strandvej, nu skal have vejret af enten Ravnsvej, Havegårdsvej eller Oldvej/Skelvej/Snedkerkrogen/Tømrerbakken.

Byrådet har besluttet, at man om nødvendigt vil ekspropriere denne vejret.

Status ultimo august 2025

Administrationen er i øjeblikket ved at bearbejde det omfattende materiale, der er kommet ind som enten høringssvar, deltagelse i åstedsforretninger eller indsigelser mod ekspropriation af vejret. Det er endnu ikke afklaret, hvornår den politiske proces kan finde sted, men det forventes at blive i 2025.

Høringen om nedlæggelse af Nordre Strandvej er gennemført med afslutning 15. maj 2025 og der er kommet 14 høringssvar. Heraf fra alle grundejerforeninger i området.

Der har været gennemført tre åstedsforretninger i relation til ekspropriation af vejret. Indsigelsesfristen udløb d. 4. august 2025 og der er indkommet 11 indsigelser. Heraf fra alle grundejerforeninger i området.

Annoncering af åstedsforretning for sikring af vejret i sommerhusområdet nord for Lumsås

Ekspropriation til tildeling af vejret til private fællesveje i sommerhusområdet nord for Lumsås

Annoncering

Høring om nedlæggelse

Nedlæggelsen af Nordre Strandvejsstykket sendes i høring fra 7. marts til 15. maj 2025.

Hvis du er beboer eller sommerhusejer i området, modtager du brev om processen ti e-boks (sendt 6. og/eller 13. marts 2025). Hvis du modtager brev, betyder det, at du er høringsberettiget og kan kommentere beslutningen overfor kommunen. 

Du kan afgive høringssvar pr. mail til nordrestrandvej@odsherred.dk

Nedklassificering

Nedklassificering af en vej er en procedure, der strækker sig over mindst fire år. Denne proces kan du læse mere om i link til Byrådets beslutning ovenfor.

I 2028 vil der blive igangsat høring, inden beslutning tages endeligt af Byrådet.

Byrådsmøde 26. maj 2026

Læs referatet fra byrådsmøde den 26. maj 2026

Byrådet 26.06.2026

Byrådsmøde 28. januar 2025

Læs referat fra byrådsmødet den 28. januar 2025

Byrådet 28.01.2025

Historisk materiale

På den gamle side om Nordre Strandvej kan du læse referater fra arbejdsgruppemøder mm.

Nordre Strandvej

Kontakt