
Orientering om anlægsarbejde på Sidingedæmningen juni/juli 2026 og igen i efteråret 2026 samt foråret 27
Vejen på Sidingedæmningen har i adskillige år været halvt lukket i den sydlige ende. Det skal der nu repareres på.
Odsherred Kommune er, med Schak Gaarde Aps som entreprenør, gået i gang med udbedringen af diget den 9. juni i år. Dette arbejde vil vare til slutningen af juli. I den periode vil der være lukket for kørende trafik, men åbent for cykler og fodgængere.
Entreprenøren opsætter omkørselsskilte, så man ikke skal køre forgæves.
Efter slutningen af juli eller lidt senere vil det være muligt at køre på dæmningen igen. Vejbelægningen vil dog ikke være optimal på dette tidspunkt, for dæmningen skal have lov til at sætte sig så meget som muligt inden der kommer den rigtige asfalt på. Det vil ske i løbet af efteråret.
Til næste forår laves de sidste arbejder bl.a. med drænomlægninger i naturområdet.
Dæmningen skal udvides med cirka 20 meter i bredden, for at blive stabil nok til at vejen bliver liggende.
I den nordlige ende af entrepriseområdet arbejder vi i et stykke af det udlagte og beskyttede naturområde. Naturområdet erstattes dobbelt, men anlægges først til foråret.
Der bliver bygge- og materialeplads helt nede i den sydlige ende af dæmningen. Kørsel med jord foregår også fra syd.
Vejarbejde er altid generende og vi undskylder på forhånd for omvejene I og jeres gæster bliver nødt til at tage.
Vi kan desværre ikke arbejde på dæmningen i efteråret, da det erfaringsmæssigt er for vådt.