Folkemødet i Odsherred
start på hovedindhold

Vær med til at skabe Folkemødet i Odsherred 2027

Har du lyst til at bidrage med en debat, en bod, et oplæg eller en aktivitet til næste års Folkemøde? Så kom til aktørmøde på Den Rytmiske Højskole den 11. november, og vær med til at omsætte drømme og gode idéer til virkelighed.

Borgermøder

Hvad drømmer du om? Og hvordan ser det Odsherred ud, som vi sammen kan skabe, hvis vi tør drømme stort?

DRØMME er temaet, når Folkemødet i Odsherred løber af stablen lørdag den 12. juni 2027 på Den Rytmiske Højskole i Jyderup ved Vig..

Men et godt folkemøde skaber ikke sig selv. Det kræver engagerede mennesker, spændende idéer og lyst til at være med.

Derfor inviterer vi alle, der har lyst til at bidrage til næste års Folkemøde, til aktørmøde onsdag den 11. november kl. 17.00–20.30 på Den Rytmiske Højskole.

Måske har du en idé til en spændende debat, et tankevækkende oplæg, en kreativ aktivitet eller en bod, hvor du kan præsentere noget, du brænder for? Store som små idéer er velkomne.

På aktørmødet tager vi hul på forberedelserne og sætter gang i tankerne om, hvordan vi sammen kan skabe et inspirerende Folkemøde med plads til både personlige drømme og store visioner for Odsherreds fremtid.

  • Dato: Onsdag den 11. november 2026

  • Tid: Kl. 17.00–20.30

  • Sted: Den Rytmiske Højskole

  • Forplejning: Der serveres aftensmad

Tilmelding

Tilmeld dig hos forstander Lars Gjerlufsen på lg@drh.dk.

Kan du ikke deltage i aktørmødet, men vil du gerne bidrage til Folkemødet 2027? Så send alligevel en mail til Lars.

Læs mere om Folkemødet på www.fmo.odsherred.dk.

Vi glæder os til at høre dine drømme og idéer!