start på hovedindhold

Borgermøde om den nye kommuneplan for Odsherred Kommune (online)

Kommuneplanen for 2026-2038 er sendt i høring. Kom til informationsmøde online og hør mere om planen. Tilmelding nødvendig.

Borgermøder

Byrådet har sendt forslag til Kommuneplan 2026 i offentlig høring. Kommuneplanen sætter retningen for den fysiske udvikling i kommunen de næste mange år.

Høringsperioden løber fra 3. november til 29. december 2026. I den periode har borgere, virksomheder og andre interesserede mulighed for at indsende høringssvar og komme med bemærkninger til planen.

Formålet med borgermødet er, gennem information om kommuneplanforslaget, at gøre deltagerne bedst muligt i stand til at afgive høringssvar efterfølgende.

Der vil være fokus på konkrete rammeændringer. Det kan du læse om i notatet, som der linkes til nedenfor. Notatet beskriver ændringer af kommuneplanens rammer (det vil sige de overordnede regler for, hvad et område må bruges til - fx bolig eller erhverv - og hvor meget og hvor højt, der må bygges).

På nedenstående links kan du også se oplysninger om den politiske behandling, forslaget til ny kommuneplan samt et 

På borgermødet giver medarbejdere fra kommunens planafdeling en introduktion til kommuneplanen og dens betydning for kommunens fremtidige udvikling. 

Mødet er åbent for alle interesserede.

Tilmelding nødvendig senest 22. november klokken 10.

Endelig vedtagelse og offentlig bekendtgørelse

Efter høringsperioden skal planen behandles endeligt og vedtages af byrådet. Byrådets vedtagelse er den endelige afgørelse. Den bekendtgøres offentligt og kan efterfølgende påklages i henhold til gældende regler.