
Odsherred Læser-udstilling: Omar og Dagmars Grønne Verden
Kom indenfor i Omar og Dagmars Grønne Verden. Årets store Odsherred Læser-udstilling åbner i Pakhusgalleriet 2. november og er et fantastisk sted at gå på opdagelse i litteraturens verden - med mor og far eller måske en bedsteforælder.

Kom og besøg legeudstillingen Omar og Dagmars grønne verden, som 700 børn fra Odsherred har været med til at lave sammen med illustrator Signe Kjær og forfatter Trine Bundsgaard. I kan bl.a. sætte jer og læse Omars og Dagmar-bøgerne, og I kan gå på opdagelse i bøgernes univers og tegne nye planter til udstillingen.
Udstillingen er blevet til med hjælp fra Team Nyttejob, FGU Fårevejle, Odsherred STU og en stor flok frivillige.