start på hovedindhold

Asnæs Station

Ved hjælp af lokale kræfter, masser af genbrug, gode historier fra hverdagen og dygtige håndværkere er der skabt et nyt byrum til Asnæs.

En by fyldt med gode ressourcer! Stationsprojektet går foran og viser hvordan både menneskelige og materielle ressourcer kan skabe noget nyt og anderledes, som stadigvæk er kvalitet og stærkt lokalt forankret.

Video: Sådan blev projektet til

Den officielle indvielse finder sted tirsdag den 26. maj 2026, og du er selvfølgelig inviteret. 

Unge som medskabere

Mange unge bruger stationen dagligt. Derfor har det været en vigtig del af projektet at inddrage unge i udviklingen af stedet.

Gennem samarbejde med Asnæs Skole, Ung i Odsherred og CAMPUS Odsherred har unge bidraget med idéer og deltaget aktivt i udvikling og realisering af konkrete elementer i byrummet, som bænke, poesi og gavlmaleri.

Tre centrale temaer

Tre temaer går igen i både materialevalg, indretning og de funktioner, man møder på stationen. 

  • Tryghed – bedre oversigtsforhold og belysning, og tydeligere opdeling mellem trafik og ophold.
  • Identitet – et byrum med lokale materialer og fortællinger, som afspejler Asnæs
  • Bæredygtighed – fokus på genbrug, lokale ressourcer og løsninger med lang levetid

Et samlet løft af bymidten

Stationsområdet indgår sammen med Ibs Plads og Enghaven i en samlet indsats for at styrke Asnæs’ bymidte.

Projektet er realiseret i et tæt samarbejde mellem kommune, lokale aktører og virksomheder, Lokaltog og Movia. Derudover er projektet støttet af blandt andet Realdania, som har bidraget til at udvide stationsområdet og sikre en højere kvalitet i løsningerne. Proces og produktion af møbler er støttet lokalt af Dragsholm Sparekasse og Spar Invest.

Udvidelsen har gjort det muligt at skabe et mere sammenhængende og tilgængeligt byrum med bedre plads til ophold og bevægelse – og samtidig styrke stationens rolle som et centralt mødested i byen.

Læs om de forskellige løsninger