Afgørelse om ikke at foretage en VVM-vurdering ved restaurering af Højby Sørende

Afgørelse

Odsherred Kommune har på baggrund af en screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (ikke VVM-pligtigt).

Afgørelsen er truffet efter lovbekendtgørelsens § 21.

Ansøgningsskemaet er vedlagt som bilag og har været sendt i høring hosberørte myndigheder, jf. § 35 stk. 1 nr. 1.

Højby Sørende er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder at tilstanden ikke må ændres uden dispensation. Odsherred Kommunes Naturteam har 12. maj 2026 meddelt en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til projektet.

Matr.nr. 3ck Nyrup By, Højby er omfattet af Fredningen ”Nyrup Bugt”. For at kunne gennemføre projektet er det således en forudsætning at Fredningsnævnet meddeler dispensation til projektet. Odsherred Kommune afventer Fredningsnævnets afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Samlet set vurderes projektet på baggrund af dets art, dimensioner og placering ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor projektet ikke skal miljøvurderes.

I vurderingen er lagt vægt på, at projektet er et vandløbsrestaureringsprojekt, hvor formålet er at forbedre de fysiske forhold i vandløbet, så vandløbet kan opnå god økologisk tilstand.

I afgørelsen er der endvidere lagt vægt på:

• at projektet ikke påvirker et Natura 2000-område,
• at projektet er i overensstemmelse med overordnet planlægning,
• at projektet ikke i væsentlig grad indvirker på omgivelserne og miljø
• at projektet omhandler et mindre område på lokalt plan. 

Ved vurderingen har kommunen taget hensyn til kriterierne i bilag 6 miljøvurderingsloven.

Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet ikke skal gennem en miljøvurderingsproces.

Hvis projektet ændres, er I forpligtet til at ansøge igen med henblik på at få afgjort om ændringen er omfattet af krav om miljøvurdering (VVM-pligtigt).

Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. miljøvurderingslovens § 39.

Projektet må ikke realiseres før klagefristen er udløbet for såvel denne afgørelse, som afgørelse efter vandløbsloven. Afgørelse efter vandløbsloven kan først gives, når denne afgørelses klagefrist er udløbet og afgørelse fra Fredningsnævnet er meddelt.

Sagens oplysninger

Formålet med restaureringsprojektet i Højby Sørende er at forbedre den økologiske tilstand for smådyrsfauna og fisk.
Ved at åbne en del af den rørlagte strækning bliver passagen for smådyr og fisk forbedret.

Højby Sørende er i indsatsprogrammet i Vandområdeplan 2016-2021 (VP2) udpeget til udlægning af groft substrat, udskiftning af bundmateriale, etablering af sandfang og åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende hævning af vandløbsbunden.

Der blev i 2020 udarbejdet en forundersøgelse og detailprojektering af vandområdeplansindsats i Højby Sørende. Rapporten foreslår udlægning af groft substrat og udskiftning af bundmateriale på strækningen st. 1350-1500 samt udlægning af groft substrat på strækningen st. 1815-2000.
Derudover indeholder forundersøgelsesrapporten forslag til åbning af den rørlagte strækning nedenfor Linesvej og på begge sider af Klint Strandvej st. 2847-2958.

Odsherred Sportsfiskerforening har i 2024 udlagt groft substrat og udskiftet bundmateriale på strækningen st. 1350-1500 og har i 2021 udlagt groft substrat på strækningen st. 1750-2000.
Odsherred Kommune har i 2017 samt 2024 etableret sandfang i st. 1156-1166 og st. 1819-1824.

Der mangler således kun åbning af den rørlagte strækning for at indsatserne i Højby Sørende er udført. Odsherred Kommune ønsker at åbne det rørlagte vandløb nedenfor Klint Strandvej på matr.nr. 3ck Nyrup By, Højby, som Kommunen ejer.

Projektstrækningen nedenfor Klint Strandvej ligger i station 2915 til 2958.
Den rørlagte strækning ligger 3,4 m under terræn ved projektstrækningens start. Afstanden til huset på Klint Strandvej 31 er 5 m. Vandløbets bredde med skråninger vil blive 8,5-12 m med henholdsvis anlæg 1:1 og 1:1,5. Der er således ikke plads til at åbne vandløbet i det nuværende rørlagte vandløbstracé.

Derfor flyttes vandløbet ved at der anlægges en ny 10 m rørledning på den første del af projektstrækningen, som fører vandløbet væk fra huset og ud på kommunens areal, matr.nr. 3ck.

Der graves et nyt åbent svagt slynget vandløb frem til udløb i det nuværende åbne forløb af Højby Sørende. Det nye forløb bliver ca. 62 m. Se figur 1.

Figur 1 - Nyt forløb af Højby Sørende samt eksisterende forløb.

Da vandløbet ligger op til 4,15 m under terræn på projektstrækningen, graves af terrænet.
Det er planen af jorden skal udlægges på matr.nr. 3ck og 3b Nyrup By, Højby, hvis der kan opnås dispensation fra Fredningsnævnet.

Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven. Projektet må derfor ikke påbegyndes, før det er vurderet, om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse, jf. lovens §§ 16 og 21.

Konsekvensvurdering, Natura 2000-områder og bilag IV-arter

Det er Odsherred Kommunes vurdering, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkning på Natura 2000-området jf. habitatbekendtgørelsen. Det skyldes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes til ikke at kunne påvirke Natura 2000-områderne og bilag IV-arter væsentligt.

Arealet indgår ikke i et internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000). Det nærmeste Natura 2000-område område nr. 262 Annebjerg Skov og Ulkerup Skov ligger i en afstand på 5 km. Det er kommunens vurdering, at vandløbsprojektet ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke dette eller andre Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets. Vurderingen begrundes med projektets karakter, som har til formål at forbedre de fysiske forhold i et beskyttet vandløb og projektet omfang samt den store afstand til Natura 2000 områderne.

I Odsherred Kommune findes følgende arter omfattet af habitatdirektivets:

Ni arter af flagermus (brun langøre, brunflagermus, dværgflagermus, frynseflagermus, pipistrelflagermus, skimmelflagermus, sydflagermus, troldflagermus og vandflagermus), odder,

markfirben, tre paddearter (spidssnudet frø, stor vandsalamander og løvfrø (den sidste indført i nyere tid)), grøn mosaikguldsmed, natlyssværmer og Mygblomst.

Kommunen vurderer, at det umiddelbart kan udelukkes, at projektområdet kan være levested for Mygblomst, grøn mosaikguldsmed, løvfrø og odder, da disse arter kun er fundet meget langt fra matriklen eller stiller meget specifikke krav til levestedet, som ikke er opfyldt her.

Natlyssværmer er en art, der er indvandret til Danmark fra syd, første fund i landet er fra 2005. Efter de første fund på Lolland-Falster har den nu bredt sig, så den findes udbredt også på Sjælland og Fyn. Det første fund i Odsherred Kommune blev gjort i 2022 på Vej 6 i Jyderup Lyng cirka 11,8 km sydvest for projektområdet, det drejede sig om en voksen, der blev fundet ved lyslokning efter natsommerfugle. I 2024 blev der fundet larver i Asnæs og Højby, sidstnævnte 4 km fra projektområdet. Arten er fortsat under udbredelse og forventes at tiltage i hyppighed i de kommende år. Den yngler oftest på varme, tørre steder, men kan også leve på mere fugtige lokaliteter. Det kan ikke udelukkes, at den har yngleforekomster i eller nær projektområdet, men kommunen vurderer, at projektet ikke vil kunne forringe området som levested for arten.

Flagermus yngler og raster i gamle træer med hulheder eller i bygninger, hvor der er adgangshuller. Nogle arter bruger kun bygninger, nogle kun træer og nogle kan benytte begge dele. Mange arter overvintrer i bygninger, miner eller brønde, hvor der er frostfrit om vinteren fx i udhuse, hvor der er en varmekilde fx et gammelt fyr eller bygninger, som er sammenbygget med beboelse. Her kan de gemme sig i isoleringen og derved være næsten umulige at se, når de er i dvale. Da der i forbindelse med projektet ikke fældes gamle træer med hulheder eller nedrives bygninger, som er egnede som yngle- eller rasteområde for flagermus, vurderer kommunen, at det kan udelukkes, at projektet vil påvirke flagermus negativt.

Spidssnudet frø og stor vandsalamander findes i alle dele af kommunen på egnede lokaliteter. De to paddearter yngler begge i søer og vandhuller, og vandkvaliteten er af stor betydning for udviklingen af ynglen. Uden for yngletiden har padderne rasteområde på land omkring vandhullerne, spidssnudet frø kan også overvintre i strømmende vand.

Det kan ikke udelukkes, at spidssnudet frø og stor vandsalamander ville kunne anvende projektområdet som en del af et rasteområde, Der er i 2015 registreret spidssnudet frø i flere søer og moseområder i ca. 600 meters afstand fra projektområdet og i et vandhul 400 meter fra projektområdet er der registreret en ubestemt art af brune frøer som ligeledes kan være spidssnudet frø. Stor vandsalamander er i 2015 registreret i en sø ca. 900 meter sydvest for projektområdet. Derudover er der flere vandhuller ned til 145 meter fra projektområdet, som potentielt kan være yngleområde for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Hovedparten af spidssnudet frø vil sprede sig mellem 100 og 700 meter fra ynglehullerne, nogle kan dog flytte sig op til 1-2 km især hvis de ikke støder på et velegnet sommerhabitat. Projektområdet ligger derved inden for den normale vandringsafstand mellem yngleområder og rasteområder for spidssnudet frø. Stor vandsalamander bruger fortrinsvis arealer inden for ca. 250 meter fra yngledammen, men kan bevæge sig betydeligt længere væk. Projektområdet ligger derved uden for den normale vandringsafstand fra kendte yngleområder for stor vandsalamander, men de potentielle yngleområder nær projektområdet er inden for artens normale vandringsafstand. Kommunen vurderer at projektet ikke vil kunne påvirke eventuelle spidssnudet frø eller stor vandsalamander negativt men at det evt. kan have en svag positiv påvirkning af spidssnudet frø, som kan overvintre i vandløb. Omgivelserne i tilknytning til det åbne vandløb kan desuden være et fourageringsområde for spidssnudet frø.

Markfirben findes i alle dele af kommunen på egnede lokaliteter som fx overdrev og kystskrænter. Markfirben lever på lysåbne arealer med lav vegetation, men har også behov for områder med højere vegetation til skjul. De yngler i løs jord/sand på de lysåbne arealer.
Markfirben er kendt fra området, hvor de er registreret på stenene omkring parkeringspladsen.

Ved kommunens besigtigelse den 24. marts 2026 har Naturteamet konstateret at projektområdet er domineret af høje græsser. Der er ingen bar jord i projektområdet og jordbunden er skygget af ophobet førne. Kommunen vurderer på den baggrund at projektområdet er uegnet som yngleområde for markfirben. Det kan ikke udelukkes at projektområdet udgør en del af et rasteområde for arten, men det er kommunens vurdering at projektet ikke vil forringe området som et rasteområde. Ved udlægning af små bakker af sandjord på de græsdominerede flader kan der til gengæld etableres nye yngleområder og rasteområder i bedre kvalitet end de eksisterende potentielle rasteområder. Særligt de sydvendte skråninger kan blive værdifulde yngleområder for arten. For at sikre at jordflytningen har positive konsekvenser for markfirben som anvender området som rasteområde har kommunen stillet vilkår om at der udelukkende må placeres næringsfattig sandjord i området mellem trampestien og adgangsvejen til parkeringspladsen. Græstørv og evt. muldjord eller ler skal placeres nederst i vandløbsstrækningen der nedlægges eller køres væk fra området

Samlet konklusion

Samlet set vurderer kommunen derfor, at det kan udelukkes, at projektet vil kunne ødelægge plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller skade levesteder for dyrearter omfattet af samme.

Klagevejledning

Afgørelsen efter § 21 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. miljøvurderingslovens § 50.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk

Klageportalen ligger også på www.borger.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Odsherred Kommune, der har truffet afgørelsen.

Klagefristen er 4 uger fra den dato, som afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Odsherred Kommune i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ikke kan bruge Klageportalen på grund af eksempelvis handicap, sprogvanskeligheder, problemer med digitale medier, psykiske lidelser eller fordi du er socialt udsat, så kan du kontakte Miljø- og Fødevareklagenævnet på 72 40 56 00. 
I din anmodning til nævnet skal du oplyse hvis du allerede er fritaget fra at bruge Digital Post af kommunen. Når du ansøger om at blive fritaget for brug af klageportalen, er det vigtigt, at du giver Odsherred kommune besked om det på 59 66 66 66.

Betingelser mens en klage behandles
Klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer noget andet. Hvis nævnet tillægger en klage opsættende virkning, skal du afvente nævnets afgørelse før det ansøgte projekt kan gennemføres, og nævnet kan i den forbindelse påbyde påbegyndte bygge- og anlægsarbejder standset.

Hvis du ønsker at indbringe kommunens afgørelse for domstolene, skal sagsanlæg ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen.