Afdelingsleder til Ydelser
Vil du stå i spidsen for 26 fagligt stærke og engagerede medarbejdere – og samtidig være med til at udvikle ydelsesområdet i Odsherred Kommune? Vi søger en tydelig, nærværende og tillidsbaseret afdelingsleder, der kan skabe retning, trivsel og stærke resu...
Vi søger en dygtigt og engageret afdelingsleder til at lede 26 fagligt stærke og yderst engagerede medarbejdere.
Som afdelingsleder for ydelsesområdet hos Odsherred Kommune får du ansvaret for både den strategiske og driftsmæssige ledelse af afdelingen samt at bidrage aktivt i de tværgående ledelsesmæssige teams.
På det overordnede niveau bliver du en del af ledelsen i Center for Social og Arbejdsmarked sammen med centerchefen, seks afdelingsledere og fem teamledere. Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af centerets samlede opgaveløsning, hvor tværgående samarbejde, høj faglighed og et fælles fokus på borgeren er omdrejningspunktet.
Odsherred Kommune har godt 32.000 indbyggere og er beliggende i den Nordvestlige del af Sjælland i et naturskønt område med havet som nabo.
Brænder du for at yde god borgerservice? Har du fagligheden med dig og forstår at sætte dig ind i de daglige udfordringer ved at vise vejen med en tillidsskabende og inddragende ledelsesstil? Du arbejder i dag som leder i en anden kommune, og har lyst til og mod på at være en vigtig del af Social & Arbejdsmarked. Vil du være med til at videreudvikle ydelsesområdet i Odsherred Kommune? Så er du måske vores kommende Afdelingsleder for Ydelser!
Læs mere om vores spændende kommune på www.odsherred.dk
Afdelingen
Center for Social & Arbejdsmarked er beliggende på adressen Nyvej 22 i Højby. Social & Arbejdsmarked udgør i alt 7 afdelinger med ca. 305 medarbejdere.
Afdelingen ”Ydelser”, varetager en bred vifte af myndigheds- og administrationsopgaver på ydelsesområdet, herunder boligadministration, kontanthjælp og enkeltydelser, sygedagpenge, pension, virksomhedsrefusion, kontrol, økonomiopgaver samt administration og udvikling af centrale fagsystemer. Afdelingens kerneopgave er at sikre, at borgerne modtager den rette ydelse til rette tid og inden for lovgivningens rammer.
Som leder af afdelingen fungerer du som bindeled mellem Ydelser og resten af centeret og bidrager aktivt til den tværgående koordinering og udvikling. Vi tror på, at gode resultater skabes gennem tillid, ansvar, samarbejde og fælles retning.
Jobbet
Du bliver personaleleder for en afdeling med 26 superengagerede og fagligt dygtige medarbejdere fordelt på 7 ansvarsområder. Du får ansvaret for den faglige udvikling for områderne og opnåelse af målet, der sættes for indsatsen.
Det forventes at du med din synlige ledelsesstil skaber retning, sammenhæng og overblik i en afdeling med mange forskellige opgaver og samarbejdsflader. Der skal sikres systematik, struktur og et effektivt flow i opgaveløsningen, samtidig med et blik for kvalitet, retssikkerhed og en bæredygtig anvendelse af ressourcerne.
På det overordnede niveau skal du blandt andet understøtte Social & Arbejdsmarkedschefen i at sikre fortsat sammenhængskraft i centeret, samt generelt på velfærdsområderne. Centeret bygger på sammenhængskraft, der bæres af et ønske om en fælles identitet med fokus på dialog, tværfagligt samarbejde, medledelse og resultatskabelse.
Stillingen refererer direkte til Centerchefen.
Kandidater
For at blive en succes og trives i stillingen som afdelingsleder for Ydelser, forestiller vi os, at du kommer fra en lignende lederstilling. Du behøver ikke være specialist inden for alle ydelsesområder, men du skal have et solidt kendskab til det kommunale ydelsesområde og forståelse for de lovgivningsmæssige rammer, som afdelingen arbejder indenfor.
- Du har en relevant faglig uddannelse og stærke lederegenskaber.
- Som afdelingsleder skal du skabe rammerne for, at medarbejdere og organisation lykkes med kerneopgaven og tilsikre prioritering og koordinering af afdelingens opgaver.
- Du får ansvar for personaleledelse, faglig ledelse, udvikling af medarbejdere og kompetencer, arbejdsmiljø og trivsel, både i din egen afdeling, men også i samspillet mellem Ydelser og de samarbejdspartnere, som vi dagligt løser kerneopgaver sammen med.
- Du formår at tilpasse din ledelse til den enkelte medarbejders behov og skabe rammer, hvor medarbejderne trives, udvikler sig og tager ansvar for den fælles opgave.
- Du formår at skabe stærke samarbejdsrelationer både internt i centret, men også på tværs af de øvrige centre.
- Du bidrager til at formidle den gode fortælling om Odsherred Kommune – både internt og eksternt.
Derudover ser vi gerne, at du besidder følgende kvalifikationer:
- Du er tillidsbaseret, tydelig og nærværende.
- Du er en menneskelig leder med stort fokus på medarbejdertrivsel.
- Du er beslutningsdygtig og vedholdende.
- Du er en god lederkollega, teamplayer og du trives i et ledelsesrum, der er præget af gensidig tillid, respekt og ærlighed.
- Du kan holde momentum på en visionær og inspirerende måde i en travl hverdag.
Du tilbyder
- Dygtige og engagerede medarbejdere og lederkollegaer, der vægter fællesskab, samarbejde og vidensdeling højt.
- Et spændende og udfordrende job i et veldrevet center.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et højt ambitionsniveau, hvor der kontinuerligt udvikles på at hjælpe borgerne bedst muligt.
- Et godt samarbejde på tværs af teams og center.
- Fleksibel arbejdstid.
I Odsherred Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold.
Odsherred Kommunes værdigrundlag og vision bygger på fællesskab, mangfoldighed og dialog under over ”Vi vil hinanden”.
Vi afholder indledende samtale d. 16/9 og anden samtale d. 7/10 2026.
Vi forventer at ansætte vores nye Afdelingsleder for Ydelser pr. 1/12 2026.