Dagvagter til Hjemme- og Sygeplejen – mødested Nykøbing Sjælland
I Omsorg og Sundhed er vi sammen om hinanden - Vil du være med?
SSA, SSH, sygeplejersker og ufaglærte søges | Distrikt Nord, Odsherred Kommune
Forestil dig en arbejdsdag, hvor du kører mellem hav, skov og åbne landskaber – og samtidig gør en reel forskel for mennesker.
I Hjemme- og Sygeplejen i Distrikt Nord søger vi flere kolleger til dagvagt med mødested i Nykøbing Sjælland.
En hverdag med mening – og udsigt
Hos os er ikke to dage ens. Du kommer tæt på borgerne og bliver en vigtig del af deres hverdag.
- Du arbejder med faste borgere og opbygger relationer
- Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab
- Du får en hverdag med både selvstændighed og sparring
Og ja – du kører i nogle af de smukkeste områder i Odsherred. Det gør faktisk en forskel i hverdagen.
Det, der gør, at folk bliver her
- Et team, hvor man hjælper hinanden – også når det går stærkt
- En ledelse, der er til at få fat i
- En planlægning, der hænger sammen
- En arbejdsplads, hvor tonen er ordentlig
Vi søger dig, som
- Er SSA, SSH, sygeplejerske – eller ufaglært med interesse for faget
- Er ansvarlig og mødestabil
- Har lyst til at arbejde med mennesker
- Har kørekort
Stillingen er på 37 timer - et andet timetal kan aftales. Der skal ved ansættelsen fremvises en tilfredstillende straffeattest.
Søg via odsherred.dk/job
Eller kig forbi – vi viser dig hellere hverdagen end lover for meget 😊 Kontakt Teamleder Sussie Hansen på telefon 25 22 99 50.
Odsherred Kommune – tættere på, end du tror. Og smukkere, end du forventer.