start på hovedindhold

Husassistent (flyver)

Er du en frisk, energisk og engageret person, som sætter en ære i at levere god service og høj kvalitet? Har du lyst til en afvekslende hverdag på pleje- og sundhedscentrene i Odsherred Kommune? Så er det måske dig, vi søger som vores nye husassistent!

Er du en frisk, energisk og engageret person, som sætter en ære i at levere god service og høj kvalitet? Har du lyst til en afvekslende hverdag på pleje- og sundhedscentrene i Odsherred Kommune? Så er det måske dig, vi søger som vores nye husassistent!

Om stillingen

Ejendomsteamet 24/7 søger en ny kollega til en fast stilling på 37 timer om ugen. Der er tale om en flyverstilling, hvilket betyder, at du ikke har ét fast mødested. Du vil i stedet dække ind og yde afløsning på forskellige lokationer i kommunen i forbindelse med sygdom, ferie og lignende.

Du bliver en del af en ny 24/7-enhed, som varetager driften af kommunens plejebygninger og sundhedscentre i døgndrift. Teamet består i dag af 30 rengøringsassistenter og 13 tekniske servicemedarbejdere, hvor vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø, stærkt samarbejde og høj kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Professionel rengøring på plejecentre, kontormiljøer, laboratorier, lægepraksisser og skadeklinik.
  • Diverse serviceopgaver relateret til de enkelte lokationer.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at lære faget (erfaring med rengøring er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring).
  • Kan tilrettelægge dit arbejde selvstændigt, men også fungerer rigtig godt i samspil med kolleger.
  • Er glad, positiv, udadvendt og imødekommende over for både borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Er en sand holdspiller, der bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Kan møde kl. 05:00 om morgenen og er yderst mødestabil.
  • Taler og læser dansk på et rimeligt niveau.
  • Er fleksibel og klar til at tage en weekend- eller helligdagsvagt, hvis der opstår et akut behov.

Vi tilbyder:

  • Et fantastisk team med masser af humor og plads til et godt grin.
  • En spændende, dynamisk og afvekslende arbejdsplads.
  • Gode arbejds- og personaleforhold.
  • Grundig og tryg oplæring fra starten.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.

  • Ansættelsesdato: 1. november 2026.
  • Arbejdssted: Flyverfunktion i Odsherred Kommune.