SE HER – Sjældent udbudt stilling! Sygeplejerske søges som disponent til tværgående funktion for sygeplejen i Odsherred Kommune
I Omsorg og Sundhed er vi sammen om hinanden - Vil du være med?
Brænder du for at skabe overblik, sikre sammenhæng i borgerforløb og understøtte den daglige drift?
Som disponent bliver du en del af Modtagelsesteamet og får en central rolle i koordineringen af den samlede sygepleje på tværs af Odsherred Kommune. Stillingen er som udgangspunkt i dag tiden og giver dig mulighed for at arbejde tæt på både drift, planlægning og faglig kvalitet.
Om stillingen
Som disponent får du en nøglefunktion i den samlede sygepleje på tværs af kommunen. Du bliver bindeled mellem drift, planlægning og de tværfaglige teams og får ansvar for at sikre, at opgaver, ressourcer og kompetencer anvendes optimalt.
Du arbejder både med den akutte dag-til-dag koordinering og med det fremadrettede overblik over bemanding og opgaver.
Dine primære opgaver
- Sikre sammenhæng i planlægning og opgaveløsning i Cura og kørelister
- Koordinere daglig drift på tværs af vagtlag (dag, aften og nat)
- Understøtte de tværfaglige teams i den daglige planlægning
- Håndtere sygemeldinger og sikre relevant bemanding, herunder tilkald af afløsere og vikarer
- Planlægge og vedligeholde kørelister – både kortsigtet og fremadrettet
- Følge op på indlæggelser, udskrivelser og ændringer i borgerforløb
- Sikre korrekt og retvisende dokumentation og planlægning i Cura
- Varetage telefonfunktion i dagtimerne
- Bidrage til en stabil og smidig drift – også i weekender og på tværs af teams
Vi søger dig, som
- Er uddannet sygeplejerske
- Har erfaring med – eller interesse for – koordinering og planlægning
- Kommunikerer klart, anerkendende og professionelt - og som bidrager til et positivt samarbejde med både borgere og kollegaer
- Har stærke kompetencer inden for overblik, struktur og prioritering
- Trives med mange samtidige opgaver og kan bevare ro og kvalitet i pressede situationer
- Har gode samarbejdsevner og kan navigere i en tværfaglig organisation
- Er proaktiv, serviceminded og kan arbejde selvstændigt
- Har flair for IT – gerne med kendskab til Cura og Office-pakken
Vi tilbyder
- En central og meningsfuld funktion med stor indflydelse på den daglige drift
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede kollegaer
- En arbejdsdag med variation, ansvar og mulighed for at præge udviklingen
- En organisation i udvikling, hvor din faglighed og dine input bliver værdsat
Arbejdssted
Stillingen er forankret i Hjemme- og Sygeplejen i Center for Omsorg og Sundhed i Odsherred Kommune. Stillingen er på 37 timer, og arbejdet er tilrettelagt med weekendvagt hver 6. Weekend. Der skal ved ansættelsen fremvises en tilfredstillende straffeattest.
Stillingen er til snarlig besættelse og der afholdes løbende samtaler – For yderlige info vedr. stillingen kontakt teamleder Sofie Knapp på mob.6112 8102