Skolepædagog til Asnæs skole og SFO
Brænder du for SFO, og vil du skabe en hverdag, som børnene ikke vil hjem fra?Asnæs SFO søger en engageret og handlekraftig skolepædagog, der vil være bindeleddet mellem skoledagen i indskolingen og et aktivt fritidsliv i vores SFO til en fuldtidsstilling...
Brænder du for SFO, og vil du skabe en hverdag, som børnene ikke vil hjem fra?
Asnæs SFO søger en engageret og handlekraftig skolepædagog, der vil være bindeleddet mellem skoledagen i indskolingen og et aktivt fritidsliv i vores SFO til en fuldtidsstilling eller mindre timeantal efter aftale.
Er du en pædagog, der møder ind med energi, højt humør og lysten til at gøre en mærkbar forskel i børns hele dag? Drømmer du om en arbejdsplads med højt til loftet, mange udfoldelsesmuligheder og et tæt samarbejde med dygtige kolleger? Så er det måske lige dig, vi mangler!
Hvem er du?
- Du brænder for SFO-livet og indskolingen. Du ser pædagogikken som en styrke både i klasserummet og i SFO’en, hvor du støtter børnenes sociale udvikling, venskaber og trivsel.
- Du vægter et tæt og ligeværdigt samarbejde med lærerne højt, så vi i fællesskab skaber en rød tråd og en tryg overgang i børnenes hverdag.
- Du er initiativrig og selvstændig. Du venter ikke på, at tingene sker – du sætter dem i gang og tager naturligt teten på pædagogiske aktiviteter.
- Hverdagen i en SFO og skole er dynamisk. Du bevarer overblikket og det gode humør, selvom planerne ændrer sig undervejs.
- Du formår at møde alle børn lige dér, hvor de er, og du handler resolut og omsorgsfuldt, når situationen kræver det.
Hvad tilbyder vi?
- Du får timer i både indskolingen og SFO'en, hvor du følger børnegruppen tæt.
- En stor og aktiv SFO med ca. 148 børn. Vi har højt tempo og en personalegruppe, der vægter det gode samarbejde med forældre og kollegaer i både skole og SFO.
- Vi har en stor legeplads og fantastiske udeområder, som indbyder til bålmad, hulebyggeri, sport og udeliv i alle afskygninger.
- Hos os er der mulighed for at igangsætte mange forskellige pædagogiske aktiviteter – uanset om du brænder for sport, kreativitet eller natur.
- Vores åbningstider er mandag til torsdag kl. 6.00–17.00 og fredag kl. 6.00–16.30.
- I Odsherred Kommune har vi mentoraftale for nyansatte og gode vilkår for forberedelse. Aftalen kan ses på BUPL’s hjemmeside.
Vores vision
Vi vil være en SFO, som børnene ikke har lyst til at gå hjem fra. Det kræver voksne, der har lyst til at lege, guide og skabe trygge rammer i tæt samarbejde med både lærere og forældre.
Vil du vide mere?
Du kan følge med i skolens liv og hverdag på Asnæs Skoles facebookside samt på skolens hjemmeside.
Har vi vakt din nysgerrighed, vil vi meget gerne høre fra dig. Har du spørgsmål og vil vide mere om vores SFO og Skole, er du meget velkommen til at kontakte SFO-leder Tina Kaas Jensen på telefon 51507803.
Stillingen ønskes besat senest 1. november.
Ansøgningsfrist er fredag den 25. september kl. 9.00.
Samtaler forventes afholdt mandag den 28. september.
Ved nyansættelse skal der indhentes børne og straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig!