start på hovedindhold

Sommerferievikar og timelønnede til Lysningen: Palliativ og rehabilitering

I Omsorg og Sundhed er vi sammen om hinanden - Vil du være med?

Vi søger social og sundhedsassistenter (SSA) og sygeplejersker til at være timelønnede eller sommerferie vikarer på Lysningen. Hvis du har lyst til at få erfaring med sygeplejen til borger, der har behov for palliation og rehabilitering, men måske ikke helt ved om det er dig, så er dette en god mulighed for at få prøvet det af.

Som timelønnet/sommerferie vikar vil du være en vigtig del af vores team, hvor vi arbejder på at give vores borgere den bedste mulige pleje og støtte i deres hverdag.

Dine arbejdsopgaver

- Palliativ og rehabiliterende pleje og støtte til borgere med komplekse behov

- Samarbejde med tværfagligt team om planlægning og gennemførelse af pleje og behandling

- Dokumentation og opfølgning på borgernes forløb

- Deltagelse i møder og udvikling af afdelingen

Vi forventer

- Social- og sundhedsassistentuddannelse eller tilsvarende

- Erfaring med palliativ og rehabiliterende pleje

- Evne til at arbejde selvstændigt og i team

- God kommunikation og samarbejdsevne

Vi tilbyder

- En spændende og meningsfuld arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og trivsel

- Mulighed for at være med til at udvikle vores enhed

- Tid til den enkelte borger

- Faglig sparring i hverdagen i teamet, der består af sygeplejersker og Social og sundhedsassistenter

Lysningen - en ny og spændende arbejdsplads

Lysningen er en ny enhed under opbygning, og vi har på nuværende tidspunkt 8 sengepladser åbne. I løbet af efteråret udvides vi til 12 sengepladser: 6 palliative og 6 rehabiliterende. I sommerferien stiler vi imod 10 åbne senge.

1. januar konverteres pladserne til omsorgspladser hørende under Region Sjælland. Vi er på vej mod en spændende fremtid, og vi søger dig, der vil være med på rejsen!

Og så er der ikke langt til…

Lysningen ligger lige ved rute 21, så vejen dertil er hurtig og lige ud af landevejen, så du har mulighed for at kombinere arbejde og liv i en af Danmarks smukkeste egne.

Stillingerne er på fuld tid, og der skal ved en ansættelse fremvises en tilfredsstillende straffeattest.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, er du velkommen til at sende din ansøgning og du er velkommen til at kontakte Birgitte Bjerre, Teamleder, hvis du har brug for at høre lidt mere. Der vil være ansættelsessamtaler løbende. Ansøgningsfristen er 26. april kl. 12.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!