Vi søger en SoSu-Assistent til nattevagt på vores lille, hyggelige plejecenter i Grevinge
I Omsorg og Sundhed er vi sammen om hinanden - Vil du være med?
Da en af vores nattevagter efter endt barsel har søgt nye udfordringer, har vi hermed en fast ledig nattevagts-stilling i lige uger, på Grevinge Plejecenter.
Hvis ikke du er uddannet Social- og sundhedsassistent, er der ingen grund til at du søger jobbet. Det er kun Social- og sundhedsassistenter der kommer i betragtning, da det er nødvendigt med den faglighed der følger med denne uddannelsesbaggrund, i nattevagtslaget. Du er altid velkommen til at søge som timelønnet afløser, hvis du ikke er uddannet Social- og sundhedsassistent.
Hvem er du – udover at være SSA?
Vi håber, du er sådan én, der:
- Er mødestabil (fordi dine kolleger og beboerne regner med dig).
- Sætter beboerne først – både i tanke og handling.
- Ser mennesket før sygdom.
- Har et godt humør og er nysgerrig på andre mennesker.
- Tager ansvar for at bidrage til psykologisk tryghed på arbejdspladsen.
- Kan finde balancen mellem at være professionel, personlig og privat.
- Forstår vigtigheden af dokumentation, og vedvarende har fokus på at dokumentere. Det er en fordel hvis du kender Cura, men det er ikke et krav.
Lidt om os
På Grevinge Plejecenter arbejder vi værdibaseret – og det betyder, at vores beboere altid er i centrum. Vi støtter deres selvbestemmelse, og hjælper dem med at bevare deres funktioner. Vi har en fast plejehjemslæge og et fagligt miljø, hvor vi sammen – på tværs af kompetencer – sikrer den bedst mulige hverdag for vores beboere. Vi har også et godt kollegialt fællesskab, og arbejder løbende på at vedligeholde den psykologiske tryghed.
Vi er et lille, men mangfoldigt sted med:
- 20 almindelige plejeboliger
- 3 ægteskabsboliger
- 3 midlertidige boliger
- I dagtimerne leverer vi også hjemmeplejeydelser til de centernære ældreboliger der ligger ved siden af plejecentret, men det gør vi ikke om natten.
Da vi er så lille et sted, er du som nattevagt alene i fremmøde. Aftenvagten går ikke hjem før du kommer, og vi har gjort det sådan, at du på ugebasis både møder centersygeplejerske og vagtplanlægger, som på skift – de fleste af hverdagene - møder kl. 6.45.
Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte centerleder Christel Götz, hvis du har spørgsmål – Christel holder dog ferie i en del af perioden frem til ansøgningsfristen. Hvis du har spørgsmål i det tidsrum, hvor Christel ikke kan træffes, ring da gerne til enten vagtplanlægger Karina på: 51 36 72 89 eller Centersygeplejerske Sofie på: 29 74 58 35.
Det praktiske
- Ansøgningsfrist: 26.07.2026. Søger du jobbet, skal du bruge linket i dette opslag, så hele ansættelsesudvalget ser din ansøgning. Der skal ved ansættelse fremvises en tilfredstillende straffeattest. Stillingen er på fuld tid med mulighed for tilpasning.
- Jobsamtaler: 30.07.2026
- Jobstart: 01.09.2026 (gerne før om muligt)
Kom og bliv en del af vores gode miljø – vi glæder os til at møde dig!