
Ny asfalt på genbrugsstationen i Hønsinge
Vi lægger ny asfalt på grenpladsen og på tilkørslen på genbrugsstationen i Hønsinge. Arbejdet begynder den 3. september og medfører ændringer i åbningstider og affaldstyper.
Nyhed
Vi lægger ny asfalt på grenpladsen og på tilkørslen i Hønsinge. Arbejdet starter den 3. september og forventes afsluttet den 11. september. Begge dage inklusive.
I denne periode er genbrugsstationen kun åben i de bemandede åbningstider:
Kl. 9-16 på hverdage
Kl. 8-16 i weekenden.
Du kan altså ikke benytte den ubemandede åbningstid.
I samme periode kan du ikke aflevere de affaldstyper, der findes på grenpladsen. Det er bl.a.:
· Haveaffald
· Jord
· Rødder
· Hårde hvidevarer og kølemøbler
· Beton
· Mursten og tegl
Brug i stedet en af kommunens øvrige genbrugsstationer i perioden eller vent med at aflevere affaldet.
Affaldstyper der kan afleveres på rampen, forpladsen og i kemihuset kan fortsat afleveres i åbningstiden.
På forhånd tak.