En købstad skal mere være en ”mødestad”

En by og en købstad bør i fremtiden mere være en ”mødestad” – et sted, hvor mennesker går ture, mødes med venner, finder en stamcafé, holder ferie, handler ind osv., slog den verdenskendte arkitekt Jan Gehl til lyd for, da han tirsdag den 25. oktober 2022 kom med et historisk vue om arkitektur og byrum gennem tiderne ved inspirationsmødet i Auktionshallen på Odden Havn. Indbyder var Odsherred Kommune og over 100 havde taget imod invitationen og deltog i den efterfølgende diskussion i grupper ved bordene om de seks emner, ”Odsherreds identitet og historie”, ”Grøn udvikling”, ”Hverdagsarkitektur”, ”Offentlige rum/byrum”, ”Sommerhusområder” og ”Plads til nytænkning”.

Arkitektur påvirker os

Jan Gehl har virket og arbejdet mange steder i verden og har skrevet adskillige bøger, som rummer essensen af det begreb, han også lancerede på latin om byer, nemlig at de skal være ”en god habitat for homo sapiens” ("et godt bosted for mennesker", red.) – med bogtitler som ”Livet mellem husene” og ”Byer for mennesker”, der er udkommet i 37 lande verden over.

 Borgmester Karina Vincentz bød velkommen til aftenen og orienterede om, at arkitekturpolitikken var blevet igangsat ved et kick-off-arrangement i Vallekilde Højskoles Øvelseshus 20. april 2022, og at man nu er nået til defineringsfasen, og at arkitekturpolitikken skal endelig udformes og vedtages i midten af 2023.

- Og hvorfor er det vigtigt med en arkitekturpolitik? Det er det, fordi arkitektur påvirker os alle og har betydning for vores velvære og vores fysiske sundhed. For mig er det særdeles vigtigt at vi skaber gode rammer, men også at vi behandler vores bymiljøer forskelligt og med bevarende lokalplaner og Kulturmiljøatlas kan sikre og bevare. Arrangementet her i aften skal understøtte processen, og I kan også tilmelde jer et Idépanel eller følge processen på Borgernet Odsherred. I dag er formålet at få yderligere inspiration til arbejdet med den kommende arkitekturpolitik, sagde borgmesteren.

Man glemte mennesket i byerne

Centerchef Björn Emil Härtel Jensen, Erhverv, Plan og Byg, bød dernæst velkommen til Jan Gehl, som indledte med at sige, at der stort set ikke havde været nogen forandringer i måden at indrette byer og byrum på fra oldtiden indtil cirka 1933, hvor modernismen og bilismen kom frem.

- I de gode, gamle dage var byer og bygninger bygget af mennesker for mennesker. Alle gamle byer var bygget op omkring et byrum, hvor folk kunne samles og handle og være, fortalte han og viste eksempler fra blandt andet Kgs. Nytorv i København.

Omkring 1960, hvor afvandringen af land til by i takt med industrialiseringen og velstanden tog fart, kom der fokus på objekter og huse, og i Frankrig havde den kendte arkitekt Corbusier planer om at rive dele af det gamle Paris ned og erstatte det med nye højhuse, hvilket dog ikke blev realiseret. I Ballerup blev til gengæld opført masser af nye betonboligblokke, viste Jan Gehl eksempler på fra datiden og nævnede også en by som Dubai, som ikke har nogen ”gode byrum” overhovedet.

- Man glemte kort og godt omsorgen for menneskene og byggede ensartede enfamiliehuse og betonhuse, og på arkitektskolen lærte vi at bygge med klodser, men vi lærte ikke noget om mennesker, fortalte Jan Gehl, som var blevet gift med en psykolog og herigennem mødte mange spørgsmål fra psykologer om den menneskelige dimension i moderne arkitektur og derfor gav sig til at forske i og arbejde med emnet de næste 40-50 år.

Kvalitet også i mindre byer

Mens Kay Fiskers Plads ved metrostationen Ørestad over for Fields på Amager nærmest er mennesketom, er en plads som Sankt Hans Torv i København eller torvet i Oslo en magnet for mennesker, fordi de rummer nogle af de 13 ting, arkitekter har defineret bør være i et attraktivt byrum.

- Under coronaen opdagede vi da  også, hvor meget vi savnede livet i byrummet. Mennesket er som mennesket altid har været nysgerrig efter bare at studere andre mennesker og derfor skal der være mulighed for at sidde og se på livet i byen. I dag skal der også være mulighed for at bevæge sig, få motion og cykle, at gå ture og få rørt sig, fordi vi er udfordret på sundheden af livsstilssygdomme som overvægt, sagde Jan Gehl og fremhævede byudviklingen i København som et flot eksempel med stadig flere områder for bløde trafikanter og mindre biltrafik, indretning af grønne byrum med opsamling af regnvand ved skybrud og målet om at være verdens bedste cykelby.

- Byerne må have kvalitet, også i de mindre byer, hvor tomme butikslokaler i dag kan være en udfordring, fordi flere og flere køber på nettet og der kommer flere og flere varebiler ud i boligområderne, mens vi førhen gik i byen og handlede, sagde han og viste et eksempel fra Sejerby på Sejerø som en hovedgade, hvor der er liv og aktivitet.

Brug jeres by

- I skal gøre købstaden til en mødestad, og fra Flekkefjord i Sydnorge, en by med 6000 indbyggere, vil jeg viderebringe disse forslag om god by-skik ved at bruge tid i byen, møde sine venner i byen, spise ude hver uge, bruge penge i bycentret, snakke med fremmed, finde sig et stamsted, holde ferie i byen og udforske forskellige dele af byen og gå ture i byen, sagde Jan Gehl.

Ved den efterfølgende dialog ved bordene fremkom blandt andet følgende ideer og forslag til temaer i arkitekturpolitikken:

• Mere grønt i bybilledet
• Bedre skiltning
• Stier mellem by og havn
• Mere fokus på cykelruter og mødesteder
• Bevar særpræg i byerne, fx fiskerimiljøet på Odden havn
• Pas på for store butikscentre
• Begrænsninger i biltrafikken
• Skab plads til torvedage
• Flere og bedre offentlige toiletter
• Asnæs mangler grønne områder og legepladser
• Kan Nykøbings mange p-pladser bruges til andet om vinteren?
• Vi skal også turde sige nej
• Fokuser på egnsudvikling
• Få skabt nye mødesteder, før var det hos slagteren og i kirken
• Fokus på lys i byerne
• SAFE-registrering og kulturmiljøer
• Nedrivningspolitik og bevarende lokalplaner
• Indtænk mobilitet – infrastruktur
• Lokalplaner kan være et greb i sommerhusområderne
• Forbindelser og færdsel i naturen
• Flere stier i sommerhusområderne
• Fokus på det oprindelige landskab
• Byfortætning med flere stisystemer og cykelstier mellem by og natur

Centerchef Björn Emil Härtel Jensen takkede for den store interesse og de mange input og opfordrede alle til at følge den videre proces på Borgernet Odsherred og komme med yderligere forslag på mailadressen arkitektur@odsherred.dk