Fem flagstænger med flag
start på hovedindhold

Fem flagstænger giver plads til flere flag foran rådhuset

Der er blevet lidt mere plads til at flage foran rådhuset i Højby. De hidtidige tre flagstænger er nu blevet til fem, så der fremover er bedre mulighed for både at flage med de faste flag og markere særlige flagdage.

Nyhed
Fem flagstænger med flag

Foran rådhuset i Højby vajer Dannebrog fra den højeste flagstang. Gruppeformændene i byrådet har desuden besluttet, at det grønlandske og det færøske flag skal hejses som en markering af det danske rigsfællesskab.

Det ukrainske flag vil også fortsat være at finde foran rådhuset som et udtryk for solidaritet med Ukraine. Det er besluttet, at flaget skal hænge, indtil krigen i Ukraine er afsluttet.

Den femte flagstang er som udgangspunkt reserveret til Odsherred Kommunes eget flag med Solvognen. Kommuneflaget kan dog vige pladsen på særlige flagdage, hvor det eksempelvis kan være relevant at hejse EU-flaget, regnbueflaget eller andre flag.

Med de tidligere tre flagstænger har der været begrænset plads, når flere flag har været aktuelle på samme tid. De to nye flagstænger giver derfor bedre mulighed for både de faste flag og særlige markeringer.