start på hovedindhold

Læs om budget 2027-2030

Læs mere om budgetprocessen og det materiale, der indtil videre indgår i budgettet for 2027-2030

Nyhed

Her finder du det budgetmateriale, som de politiske udvalg har drøftet de seneste måneder. Du kan også se, hvilke forslag de enkelte udvalg har sendt videre til budgetforhandlingerne.

Resultatopgørelsen viser, at kommunen på nuværende tidspunkt står med et kassetræk på 79,1 mio. kr. Det er før kommunen har fået det nye skøn for indtægter, og før budgetforhandlingerne er gået i gang.

Resultatopgørelsen skal derfor ses som et foreløbigt udgangspunkt. Den indeholder kun tekniske korrektioner, som følger af strategien og processen for budgetlægningen.

Tekniske korrektioner kan for eksempel være:

  • Demografireguleringer
    Ændringer, der skyldes udviklingen i befolkningen. Det kan for eksempel være flere børn eller flere ældre.
  • Eksternt fastlagte udgifter
    Udgifter, som kommunen ikke selv fastsætter, men som bliver bestemt af andre.
  • Kontraktbundne udgifter
    Udgifter til eksisterende kontrakter, for eksempel hvis priserne stiger, eller vilkårene ændrer sig.

Budgetmappen indeholder de forslag, som har været drøftet i udvalgene de seneste måneder. Forslagene kommer fra de politiske udvalg, administrationen og andre parter. De er nu sendt videre til budgetforhandlingerne.

Under øvrigt budgetmateriale finder du blandt andet tidsplan og strategi for budgetprocessen, befolkningsprognose, notater om demografi og analyser af budgetbehov.