30.11.2023

Askehaven skov i Nykøbing skal friskes op - kom til informationsmøde og hør om planerne

Askehaven skov i Nykøbing skal friskes op. Derfor afholdes et informationsmøde søndag den 10. december kl. 13 med rundtur i området. Mødested: på parkeringspladsen ved Askehavevej.

Grønt Råd Odsherred, Biodiversitetsarbejdsgruppen og DN Odsherred har i samarbejde med Odsherred Kommune planer om at:

  • Udtynde egeskoven og de to områder med Østrigsk Fyr samt fjerne nogle af de invasive/ikke-hjemmehørende træer
  • Afdække en bevoksning af Japan-Pileurt i håb om at udrydde denne bevoksning
  • Fjerne bevoksningen med Rynket Rose nær P-pladsen

Derfor afholdes et informationsmøde søndag den 10. december kl. 13 med rundtur i området. Mødested: på parkeringspladsen ved Askehavevej.

Askehaven Skov ligger, for dem som ikke ved det, vest for Rosendalen og nord for Askehaven i Nykøbing.

Det forventes, at projektet kan iværksættes i løbet af vinteren 2023-24. På lidt længere sigt arbejdes der desuden på at åbne op omkring det nordlige vandhul og uddybe vandhullet lidt. Dette vil forbedre forholdene for padder og vandinsekter som fx guldsmede og også forbedre oplevelsesmulighederne i området.

Der vil blive deltagelse af både folk fra Biodiversitetsarbejdsgruppen , DN Odsherred og Naturteamet i Odsherred Kommune.

Vel mødt.