Sammen om Odsherred - første stop: Havnebyen
Første stop bliver Havnebyen og Odden den 29. februar.
Har du forslag til, hvad borgmesteren skal se i Havnebyen og på Odden, steder eller personer, hun skal besøge og vigtige emner, hun bør høre om? Så kom meget gerne med dine forslag i kommentarsporet på kommunens facebookside eller ved at maile til kommunikation@odsherred.dk
På Kommunens Facebookside opdaterer vi løbende om besøgene.
Byrådet har netop vedtaget en ny inspirerende vision med titlen ‘Sammen om Odsherred - naturligvis’, og den handler blandt andet om at skabe en rummelig hverdag med boligformer, velfærd, uddannelse og gode rammer for de virksomheder, der er med til at sikre økonomien i Odsherred. Det er nogle af de ting, Karina Vincentz har på sinde, når hun kommer på besøg: Hvordan skaber vi sammen den hverdag og den kommune, vi gerne vil leve i?
Her kommer Karina Vincentz forbi
I løbet af de næste 12 måneder vil Karina Vincentz besøge disse byder. Rækkefølge og datoer er ikke lagt fast endnu men meldes ud løbende her og på kommunens Facebook-side:
- Havnebyen/Odden (29. februar), Fårevejle (2. april), Højby, Nr. Asmindrup, Egebjerg, Vig, Grevinge, Hørve, Asnæs, Høve, Nykøbing Sjælland, Rørvig