Reklame bag på bussen opfordrer til ikke at smide skodder i naturen
start på hovedindhold

Skodkampagne præger bybilledet

Kampagnen er støttet af en pulje i Odsherred Kommune. Der er stadig åben for ansøgninger.

Nyhed
Reklame bag på bussen opfordrer til ikke at smide skodder i naturen

Det ihærdige arbejde, som ildsjæle i Odsherred ligger i at holde kommunen ren for skrald, er meget synligt i disse dage.

Med busreklamer og skilte på gågaden i Nykøbing Sj gør Naturplejerkorpset rygere opmærksomme på, at man skal bruge askebægerne i det offentlige rum – ikke smide sit skod på gaden.

Kampagnen er støttet af støttet af Odsherred Kommunes pulje Skrald i Naturen. Sidstnævnte kan du læse om her – puljen er stadig åben for ansøgninger!

  • klistermærker på en bænk på gågaden i Nykøbing gør rygere opmærksomme på askebægrenes placeringklistermærker på en bænk på gågaden i Nykøbing gør rygere opmærksomme på askebægrenes placering
  • Frivillig fra Naturplejerkorpset sætter klistermærke på flise i gågaden som viser vej til askebægretFrivillig fra Naturplejerkorpset sætter klistermærke på flise i gågaden som viser vej til askebægret
  • Reklame bag på bussen opfordrer til ikke at smide skodder i naturenReklame bag på bussen opfordrer til ikke at smide skodder i naturen

NaturplejerKorpset er et fællesskab af frivillige, der hver uge fjerner tabt og smidt affald i Odsherreds byer og naturområder. Med kampagnen Skoprojektet forsøger de at forebygge frem for at rydde op.

Om busreklamerne siger Signe Eurén Mortensen fra Naturplejerkopset:

”Vi ville have problemet med henkastede cigaretskod helt op i stor skala, og derfor har vi valgt at foliere en bus på både bagsiden og venstresiden. Det er totalt fedt at have muligheden for at gøre det".

Skilte i gågaden

Også på gågaden i Nykøbing Sj er kampagnen særdeles synlig med klistermærker på fliserne og skiltning i gaden. 

”Vi vil have rygerne til at bruge de askebægre, der er indbygget i de offentlige skraldespande på gågaden. Små faktabokse med humor og vejvisning kan forhåbentlig få skoddene det rigtige sted hen, samtidig med at tankerne bliver sat i gang”, siger Signe Eurén Mortensen.