
Offentlige toiletter
I Odsherred Kommune har vi en række offentlige toiletter som du finder i byerne og på strandene.
Åbningstider
Sommertoiletter
Toiletterne er åbne fra lørdag inden skærtorsdag til og med uge 43*.
I den periode er toiletterne tilgængelige alle dage kl. 6-23.
* Ved risiko for frost vil sommertoiletterne desværre ikke kunne være åbne pga. risiko for frostskader
Helårsåbne toiletter
De helårsåbne toiletter er tilgængelige alle dage kl. 6-23, dog ikke 31. december og 1. januar.
Se endvidere skiltningen på de enkelte toiletter.
Vi betaler i fællesskab for toiletterne
Driften af Odsherred Kommunes offentlige toiletter finansieres af kommunekassen og borgernes skattebetaling.
Pas derfor godt på faciliteterne og efterlad dem i samme stand, som du gerne vil møde dem.
Problemer med toiletter
Du skal benytte "Giv et praj" hvis du oplever problemer med toiletter eller adgangsforhold.
Måske er der allerede en anden borger, som har rettet henvendelse om samme problem. Det vil du opdage i "Giv et praj" systemet.
Stødt ind i noget? Giv os et praj!
Systemet "Giv et praj" kan bruges til at tippe Odsherred Kommune om fejl og mangler i gadebilledet og på de kommunale veje og stier - enten via en app på telefon/tablet eller direkte på siden. Du kan anvende "Giv et praj" til bl.a.: Offentlige toiletter, huller i vejen, væltede skilte, fejl på signalanlæg og gadebelysning, problemer med oversigtsforhold, glasskår på parkeringspladser, fyldte vejriste mv.