Dyrevelfærd

Som privat kæledyrsejer er man selv ansvarlig for at sikre hjælp til sine kæledyr, når de bliver syge eller kommer til skade. Her er dyrlægen ofte den, man skal kontakte.

Udgiften til dyrlægen skal man selv dække, og her kan det være en rigtig god ide at have tegnet en sygeforsikring på sit dyr, så kan man få dækket en stor del af udgifterne. Sygeforsikringer kan tegnes på stort set alle slags kæledyr og udbydes af mange forskellige forsikringsselskaber.

Har du mistanke om at andres dyr lider eller er i fare, er der flere organisationer, der kan hjælpe.

Du kan vælge selv at ringe til politiet, hvis du har mistanke om dyremishandling eller vanrøgt, så er det dig, der står på som anmelder og dette er offentligt.

Du kan også vælge at kontakte en frivillig organisation, som så tager kontakt til ejeren for en dialog og derefter til relevante instanser som fx dyrlægen eller politiet. De frivillige organisationer har ofte mulighed for en dialog med ejer, da det er meget få ejere, der misrøgter deres dyr med vilje. Det handler ofte om, at de behøver hjælp til at komme videre, og det kan de frivillige organisationer hjælpe med.

Dyrenes beskyttelse kan kontaktes på telefon 1812 og tager sig af alle dyr - både kæledyr og vilde dyr

Kattens Værn

Hestens Værn

Pindsvinevennerne 

Politiets dyreværnsenhed (Midt og Vestsjællands Politi) på telefon 114

Dyrevelfærd er når et dyr får opfyldt sine biologiske behov (fysiske og psykiske) og dermed opnår den bedst mulige daglige trivsel.

I Danmark har vi en dyrevelfærdslov som blandt andet fastslår, at enhver der holder dyr skal sørge for, at dyret behandles omsorgsfuldt, og at de skal passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Det betyder at alle dyr (vilde som tamme) har krav på at blive behandlet respektfuldt og beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligt ulempe (jvf. Dyrevelfærdsloven).

Udover Dyrevelfærdsloven findes der en masse mindre love og bekendtgørelser der omhandler hold af specifikke dyrearter både privat og erhvervsmæssigt, fx Hundeloven og Frivillig Dyrevelfærdsmærkningsordning.

I Danmark har vi et Dyreetisk Råd nedsat af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som følger udviklingen indenfor dyrevelfærd og kan give udtalelser om spørgsmål inden for dyrevelfærd og dyreetik.

Rådet består af en formand og mindst 10 andre medlemmer.

Som dyreejer har du pligt efter loven til at sætte dig ind i, hvad dit dyr har brug for, for at kunne trives bedst muligt. Hvordan skal dyret bo? Hvordan skal det fodres? Hvad kræver det af motion? Træning? Forebyggende sundhedstiltag som vaccinationer, tandbehandlinger, negleklip, beskæring af hove/klove eller næb mm.

Det er dit ansvar inden du anskaffer dig dit kæledyr, at du ved hvordan du opfylder dyrets biologiske behov, og dermed sikrer god velfærd for dit dyr.

Du kan søge viden om dyr og pasningsbehov mange steder. Du kan gå på biblioteket og låne bøger om emnet. Du kan spørge der hvor du tænker at købe dyret, de har pligt til at informere dig om pasningsbehov, uanset om det er en dyrehandler eller en privat avler/sælger. Du kan spørge en dyrlæge, eller en ven du har tillid til.

Du kan også søge viden på nettet, men her skal du være opmærksom på, hvem informationen kommer fra. På internettet kan alle ligge noget op, og der sorteres ikke mellem det der er gamle skrøner og det der er videnskabeligt bevist. Vær derfor opmærksom på, at der ligger meget forkert information på nettet, så vær kritisk med hvem du tror på.

Netdyredoktor er Danmarks største internetportal for information om kæledyr. Hjemmesiden har årligt 1,3 millioner brugere. Alle artikler er skrevet af professionelle, dvs. dyrlæger, veterinærsygeplejersker, adfærdsterapeuter mm. Du kan derfor stole på den information du kan finde her.

Fra 1. juli 2025 har Odsherred Kommune og Odsherreds Dyrehospital indgået et samarbejde om at sikre øget information om dyrevelfærd til kommunens borgere. Kommunen har afsat afsat 0,3 mio. kr. til fremme af dyrevelfærd i 2025-2026.

Hvis du har et spørgsmål omkring Dyrevelfærd kan du skrive en e-mail via linket her, og så vil dyrlæger og veterinærsygeplejersker på Odsherreds Dyrehospital forsøge at give dig det bedste svar tilbage.

Samarbejdet betyder også at Odsherreds Dyrehospital tilbyder foredrag til skoler og daginstitutioner under Åben Skole om emner relateret til dyrevelfærd. Så arbejder I med emner omkring dyrevelfærd eller dyr i det hele taget, kan vi tilbyde et skræddersyet forløb til jer.

https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyrevelfaerd

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/33 (Dyrevelfærdsloven)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/329 (Hundeloven)

 

 

 

 

Når man har dyr i hjemmet, det gælder også heste og andre dyr som køer, grise osv., er det vigtigt med et godt husapotek, så man selv kan yde førstehjælp til dyrene, hvis de kommer til skade. Derudover giver et godt husapotek mulighed for selv at behandle mindre ting.

Fælles for alle dyr:

Termometer:

Det er altid en god ide at have taget temperaturen på dyret inden man kontakter dyrlægen. Dyrlægen bruger temperaturen til at vurdere, om dyret har behov for akut dyrlægehjælp, eller man måske godt kan se tilstanden lidt an.

Normal temperatur er for hund/kat: 37,5-39,0; hest: 37,0-38,0¸ko: 38,0-38,8

Sårdesinfektion:

Klorhexidin eller Hypoklorsyre (Effi Clean) er gode til sårdesinfektion uden at ødelægge helingen. Desinfektionsmidler er de samme til dyr og mennesker, og du kan derfor fint bruge noget du har i forvejen til dig selv. Sørg for at have en god flaske der kan bruges til hele husstanden, både de 2- og 4 benede. Alternativt kan sterilt saltvand bruges til skylningen af såret for fysiske urenheder, men det desinficerer ikke.

Gazetamponer eller vat/svamp/klud:

Sørg for at have noget du kan bruge til at rense såret med sammen med desinfektionsmidlet, enten gazetamponer (ligger ofte i førstehjælpskasse, hvis du har sådan en), vatrondeller, eller et par tynde rene klude. Vigtigst at de ikke fnugger i såret.

Antiseptisk salve:

En god universel antiseptisk salve til dyr kan være godt at bruge til små, overfladiske sår (f.eks. Abilar Salve)

Forbindingsmateriale:

Du bør altid sikre dig, at du har lidt forbindingsmateriale liggende, så du kan pålægge en akut bandage ved blødning, inden du tager til dyrlægen, eller til at bandagere mindre sår og skrammer. Der findes meget forskelligt bandagemateriale. Spørg evt. hos din dyrlæge, hvad de vil anbefale, at du har til brug på dine dyr.

Sterilt saltvand:

Sterilt saltvand er godt til skylning af øjne og sår for urenheder. De kan fås i små en gangs ampuller eller små plastflasker. Det er vigtig førstehjælp at kunne skylle et irriteret øje, også på dig selv, så hav altid nogen ampuller liggende.

Hvis du har hund:

•      Flåtfjerner (helst en der ikke risikerer at klemme hovedet af)

•      Neglesaks

•      Prokolin (Støtteterapi mod dårlig mave)

•      Evt. skånekost dåsemad til opstart, hvis hunden skulle få diarre

•      Elektrolytopløsning

•      Ørerens

Hvis du har kat, kanin, gnaver:

-          Flåtfjerner (helst en der ikke risikerer at klemme hovedet af)

-          Neglesaks

-          Saks til filtertotter og anden pelspleje

-          Critical care/fibreplex til dårlig mave hos kaniner og gnavere

Hvis du har hest:

-          Gutbind (probiotika – godt hvis hesten skulle få løs mave, bla. ved transport, stævner mm.)

Nytårsaften er for mange hunde årets mest stressende dag. Høje brag, lysglimt og uforudsigelige lyde kan udløse angst, flugtreaktioner og utryghed.

Som ejer kan du gøre meget for at forebygge – men det kræver forberedelse i god tid.

Start tidligt

• Begynd træningen mindst 4-6 uger før nytår (gerne før). Dette kan være særligt vigtigt, hvis din hund enten har eller måske vil forbinde de tidligt mørke aftener med nytårsangst.  
• Brug lydtræning: afspil fyrværkerilyde i lav styrke, mens hunden laver noget positivt (spiser, leger, slapper af). Øg gradvist lydstyrken over uger.
• Træn afslapning på signal – fx et tæppe eller sted, hvor hunden lærer at ro belønnes.

Skab tryghed i hjemmet

• Giv hunden et sikkert sted at søge hen – fx et rum uden vinduer eller et dæmpet hjørne med tæppe og lækre tyggeting.
• Træk gardiner for, tænd tv eller musik for at overdøve lydene.
• Undgå straf eller overdreven trøst – vær rolig, stabil og naturlig. Din adfærd smitter mere end du tror. 

Brug hjælpemidler

• Feromonprodukter (dufte) kan give mild støtte, især ved tidlig brug.
• Kosttilskud med tryptofan, L-theanin eller mælkeproteiner kan dæmpe uro.
• I mere udtalte tilfælde kan dyrlægen ordinere angstdæmpende medicin. Kontakt din dyrlæge i god tid, da det vil være godt at teste medicinen af før nytårsaften. 

På selve aftenen

• Gå en lang tur i dagslys, før fyrværkeriet begynder. Sørg for at hunden er luftet og mæt tidligt.
• Hold hunden inde hele aftenen, og sørg for at halsbånd/sele og chipoplysninger er opdateret.
• Giv aktivering og tyggeting, så hunden har noget at fokusere på. Sørg gerne for at have flere forskellige ting klar og tilbyd dem skiftevis. fx. et aktivitetsbræt eller håndklæde med godbidder i og senere et fyldt okseben som evt har været i fryseren, så hunden bruger længere tid på at spise det. 
• Hvis hunden søger kontakt så vær rolig, men undgå at forstærke angstreaktionen. Hvis du lader som ingenting, når der bliver larmet og braget, er der større chance for at din hund vil gøre det samme. 

Efter nytår

• Gå roligt frem, og genoptag normale rutiner hurtigt.
• Notér hvordan det gik, så du er forberedt til næste år.
• Ved vedvarende angst, søg hjælp hos dyrlæge eller adfærdsrådgiver.

 

Kort sagt

Nytårsangst kan forebygges, men det kræver tid, tålmodighed og planlægning. Den bedste gave du kan give din hund, er ro, tryghed og forudsigelighed, når verden omkring den larmer.

I Odsherred Kommune har vi hugorme især omkring Odden, Gudmindrup Strand, Klint og i Rørvig. De er især aktive i forårs- og sommermånederne, hvor de kommer frem for at ligge i solen. Hugorme er generelt bange for mennesker og andre dyr, men kan nemt blive overrasket, når de ligger i klitterne eller i højt græs.

Når hugorme bliver forskrækket, bider de, og da de har gifttænder, sprøjter de dermed gift ind i offeret. Giften er stærk, men mængden er ofte lille, og derfor er hugormebid sjældent farlig for mennesker, men kan være det for mindre dyr.

Symptomer på hugormebid

Hugormebid forekommer især på hunde om sommeren, da de løber frit og nemt kan overraske en hugorm i det høje græs.

Ofte når man ikke som hundeejer at se hugormen, da hugormen hurtigt forsvinder væk efter at have bidt. Symptomerne afhænger af, hvor hunden er bidt, men ofte er det i poter, ben, snude eller hals.

Hunden begynder måske pludseligt at pive, halte eller slikke sig meget på poten. Nogle gange kan man se to små sår og lidt blod, der hvor hugormen har bidt. Hvis hugormen har nået at give gift videre i bidsåret, så vil der ofte inden for kort tid opstå en hævelse i området, der kan også være rødme og varme.

Er hugormebid farligt for min hund?

Faren ved hugormebid afhænger af, hvor man er bidt, og hvor meget gift hugormen har givet. Størrelsen på hunden har også indflydelse, da små hunde ofte er mere påvirkede end store hunde er, samt at svage individer (unge, gamle, anden sygdom) har en større risiko for at blive alvorligt påvirket end en frisk og rask hund.

Hvad gør jeg hvis min hund bliver bidt af en hugorm?

Hvis du har mistanke om, at din hund er blevet bidt af en hugorm, bør du søge dyrlæge straks. Hold hunden i ro, så ikke giften spredes for hurtigt rundt i kroppen. Dyrlægen vil undersøge og vurdere hvor påvirket din hund er, og hvilken behandling der er den rette for den enkelte hund.

Hugormebid kan påvirke hundene forskelligt, og derfor er der ikke en standardprotokol for behandling af hugormebid. I Danmark bruger vi ikke modgift, så behandlingen består oftest af medicin, der modvirker hævelsen og smerterne. Hvis hunden er alment dårlig pga. giften, kan indlæggelse og væskebehandling være nødvendig. I sjældne tilfælde kan der forekomme komplikationer i form af nyrepåvirkning eller længerevarende hudproblemer i bidområdet.

Hvis du ønsker at læse mere om hugormebid hos hunde, kan du følge linket her: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/h/hugormebid/

Tandlidelser- og skjulte smerter hos hund

De mest almindelige sygdomme i tænderne hos hunde er:

• Tænder der knækker
• Tandsten
• Løse tænder

En sund mund er vigtigt for alle, men at undersøge munden på sit kæledyr selv, kan være svært.

En god start er at prøve at løfte læberne og kigge på hundens fortænder, hjørnetænder og kindtænder på hver side.

Er der belægninger på tænderne, rødme i tandkødet, knækkede tænder eller kan man se rødderne pga. tilbagetrukket tandkød?

Det kan være en fordel at få et tandtjek hos dyrlægen, hvis man ikke selv kan se tænderne, eller hvis man er i tvivl om alt er som det skal være. Tandtjek er gratis hos mange dyrlæger.

For at være sikker på at der ikke er uopdagede skader på tænderne, er et interval mellem tandtjek på ca. 6 måneder en god ide.

Problemer med hundens tænder

Belægninger på hundens tænder, der med tiden bliver hårde, kaldes tandsten. Tandsten på kronen gør i sig selv ikke nogen skade, men tandsten øger mængden af bakterier i hundens mund og derved risiko for tandkødsbetændelse, parodontose og dårlig ånde.

Når tandstenene rammer tandkødet, bliver dette irriteret og skaber tandkødsbetændelse. Sidder tandstenen for længe op af tandkødet, vil tandkødet trække sig tilbage og rødderne på tænderne blottes, og så kommer der parodontose, som er et behandlings krævende problem.

Parodontose kan ses hos alle hunde, men nogle hunde er mere udsatte end andre.

I spyt findes enzymer, der er med til at holde tandsten væk, og nogle hunde er født uden ret mange enzymer.

Derudover kan bakteriefloraen i munden have en betydning for dannelsen af tandsten, ligesom man taler om hos mennesker.

Parodontose kommer af bakterier, der ligger i lommer under tandkødet, evt. med tandsten der dækker hen over, hvorved der bliver et endnu bedre hulrum.

I lommerne kan bakterierne ligge uforstyrret og spise sig ned langs tanden i tandligamentet. Det skaber inflammation og infektion, og når der er infektion, så opløses knoglen, der kan komme tandbylder, og med tiden vil tanden blive løs.

Det kan være svært at se lommerne- her ses hvor dyb lommen egentligt er:

En løs tand er ikke funktionel og kan sprede infektion til de tænder der sidder ved siden af, derfor anbefaler vi, at løse tænder opereres ud.

Et andet problem hos hunde er knækkede tænder.

Tænder kan knække ved, at hunden tygger på ting der er hårdere, end deres tænder i forhold til kæbemusklernes styrke.

Tænder kan også knække som følge af skader under leg eller ved ulykker.

Hvis tanden knækker så nerven blottes vil denne dø, og der skabes et hulrum igennem tanden ned til spidsen af roden.

Med tiden fyldes rodkanalen op med bakterier og snavs, der kan skabe betændelse.

En knækket tand der ikke opereres ud som forebyggelse mod kommende betændelse, skal der holdes jævnligt kontrol med. Dette skal helst gøres med røntgen, da der kan ske meget nede ved rodspidsen i kæben, som man ikke kan se med det blotte øje.

Inden hvalpe når til tandskifte, kan de også risikere at knække en mælketand, typisk er det en hjørnetand, der knækker i leg.

Disse tænder er vigtige af trække ud, da rodkanelen vil føre bakterier direkte op til tandanlægget på den blivende tand, og dermed er der risiko for at den blivende tand bliver skadet.

Hvis man er i tvivl om der er en knækket tand hos hvalpe, er det en god ide at få det undersøgt, hellere en gang for meget, end en hund med tandproblemer for livet.

Tandlidelser hos katte

De mest almindelige sygdomme i tænderne hos katte er:

• Rødt tandkød/tandkødsbetændelse
• Huller i krone og rod - Feline resorptioner
• Knækkede tænder

Katte kan også få tandsten, og det kan være lige så generende for katten som for hunden. Når tandstenene bliver for store stopper kattene ofte med at tygge med de tænder der har meget tandsten, da det giver ubehag, og derved øges tandstenen endnu mere.

Ofte ser vi dog ikke de samme udfordringer med parodontose som vi kan se med hunde. Så selvom katten har meget ubehag af tandstenene, kan den godt have friske tænder under, og derfor giver det god mening at holde tandstenene nede gennem tandrens.

Kattens største udfordring når det gælder tænder er, udover tandsten, feline resorptioner. Feline resorptioner ligner huller i tænderne, men kan komme hvor som helst på kattens tænder, også nede under tandkødet på rødderne.

Tanden bliver nedbrudt, men nerven er der stadig, hvorpå der kommer “fri nerve” og deraf isninger og smerter i tanden når den rør noget.

Tandproblemer hos kaniner og gnavere

Hyppigste problemer hos kaniner og gnavere:

• Tænderne vokser hele livet
• Knækkede tænder

Hos kaniner og marsvin vokser tænderne hele livet, det er derfor vigtigt, at de har mulighed for at slide dem, så de holder en normal facon og er funktionsdygtige.

Kaniner har groft sagt to slags tænder, fortænder og kindtænder.

Fortænderne bruges til at gribe fødeemner med, og slides ved berøring med de ting de tager fat i, mens kindtænderne slides af primært hø og græs.

Det er fortænderne du som ejer kan se, og tjekke for om de har en passende længde, mens kindtænderne skal tjekkes hos en dyrlæge, der kan kigge ind i munden med lys.

Når du undersøger din kanins tænder, gør du det ved at skubbe til læberne, du skal kunne se to fortænder oppe og nede der skal passe sammen og være lige lange.

Da kaniner og andre gnavere er byttedyr, og derved fra naturens side, ikke er gode til at vise smerte og ubehag, kan det være svært at vurdere om de har det godt.

En god ide er at veje sin kanin 1 gang om måneden, og for marsvin hver 14 dag, for at holde øje med at alt er som det skal være. En kanin eller gnaver der ikke har det godt, taber sig ofte.

Hvis kaniner eller marsvin først får kraftigt forvoksede tænder eller hvis de får tandbylder, er det desværre svært at behandle så det holder i længden, en tandbyld hos en kanin ender ofte med operation gentagne gange, eller skal have opereret tænderne ud, Nogle dyr kommer til meget regelmæssig tandbehandling for at undgå at fortænderne bliver forvoksede og skaber smerter. Oftest er dårlige kanintænder med reserveret prognose og samtidigt en stor udgift.

I Odsherred har vi mange heste, hvilket tydeligt kan ses, når man kører en tur igennem vores kommune. I sommermånederne går mange heste på døgnfold, men også om vinteren er der heste, der går ude hele døgnet. Det giver ind imellem bekymring for forbipasserende, om hestene passes godt nok, og om det er tilladt at holde heste på den måde. Så her er lidt info om reglerne for heste der går ude.

Dyrevelfærdsloven siger at: ”§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”

Udover reglerne i dyrevelfærdsloven er hold af heste omfattet af lov om hold af heste.

Pladskrave på folde

Heste på fold har krav om et mindste areal på 800 m2, samt mindst 200 m² pr. hest.

Pasningskrav

Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand. Det gælder dog ikke, hvis hestene opholder sig på folden i mindre end 4 timer.

Tilsyn

Alle heste skal tilses mindst 1 gang dagligt, så den ansvarlige kan sikre, at de har det godt.

Særlige krav i vinterperioden

Heste der går ude i vinterperioden (november til marts), må maks. gå på fold i 12 timer, hvis ikke der er læskur, og hestene skal være forberedt til at gå ude, dvs. have en god foderstand og tyk nok pels til at holde varmen. Læskuret skal opfylde et minimums krav til størrelse, og der skal være mulighed for tørt leje at hvile på for alle dyrene. Derudover skal dyrene fodres med supplerende foder, så de kan opretholde en god foderstand.

Nogle racer er undtaget for kravet om læskur på folden, det er Islandske heste, Shetlandsponyer, Exmoor-ponyer, Konik-heste og Przewalski-heste, da de vurderes fra naturens side at være rustet til at klare sig ude hele året. Undtagelsen gælder dog kun, hvis nogen særlige betingelser er opfyldt.

• Der skal være adgang til tørt, strøet leje for alle
• De skal holdes på meget store foldarealer
• Der skal være naturlige forhold på foldene, der giver beskyttelse for vejr og vind, det kan være naturlig beplantning, lavninger på marken eller lignende.
• Det gælder stadig, at dyrene skal have en god foderstand og en tyk pels, så de kan modstå vejr og vind.

Hvad hvis jeg har mistanke om heste der ikke behandles efter reglerne?

Hvis du har mistanke om, at der er heste, der holdes under forhold der ikke overholder reglerne i dyrevelfærdsloven eller lov om hold af heste, bør du melde det.

Vi har alle ansvar for at gøre opmærksom på dyr, der misrøgtes.

Du kan kontakte politiet direkte, men ofte vil vi anbefale, at du først kontakter Hestens Værn eller Dyrenes Beskyttelse. Begge organisationer har personer, der tager ud og efterser anmeldelserne, og tager en snak med ejer.

Ofte er det dialogen med ejer, der får sat gang i at forbedre forholdene for dyrene, mere end det er bødeforlæg. Hvis det vurderes, at der er tale om misrøgt, og at ejer ikke kan tage vare på dyrene, kan Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse kontakte dyrlæge og/eller politi, som kan tage sagen videre.

 

Tager du din hund med på tur til stranden, uanset om du bader eller ej, er der nogle ting, du bør være opmærksom på.

Gåture på stranden

Ved stranden skylles mange forskellige ting op fra havet, det kan være tang, døde fisk, muslinger og krabber, men også vandmænd og brandmænd.

Døde fisk og skaldyr kan give rigtig dårlig mave, og symptomerne kommer typisk hurtigt efter indtagelse ( 4-8 timer efter indtag). Du bør derfor være meget opmærksom på, hvad din hund indtager på stranden.

Tang kan også give dårlig mave, men er typisk ikke lige så sygdomsfremkaldende som fisk og skaldyr.

Vandmænd er ikke farlige, men kan give irriteret mave, hvis hunden spiser den. Brandmænd er de værste. Brandmænd har lange tråde med nældeceller, som både kan give forbrændinger på poter og ben, men giver især problemer, når hunden slikker på en brandmand eller spiser disse. Da fangtrådene er lange, kan det være et godt stykke væk fra selve brandmanden, at hunden kommer i berøring med nældecellerne.

Indtagelse af brandmænd giver ofte akut irritation i mund og hals. Hunden forsøger at hoste eller kaste op, spiser græs, virker irriteret og urolig. Ofte giver symptomerne anledning til stor bekymring fra ejer, men brandmænd giver kun sjældent alvorlige problemer, og symptomerne forsvinder oftest inden for få timer. Er hunden meget generet, anbefaler vi, at den tilses af en dyrlæge, hvor der også kan gives medicin, der modvirker irritationen, opkastningerne, og ubehaget hos hunden.

Badning i hav eller søvand

Når du bader med din hund, er det vigtigt, at du er opmærksom på badekvaliteten. Hvis ikke du selv vil bade i det, skal du overveje, om du vil lade din hund bade. Vand i både hav og søer er langt fra rent, og afhængigt af årstiden kan der være både alger og bakterier. Især om sommeren ser vi en stor opvækst af alger og bakterier i det varme sommervejr. Når det har regnet store mængder, er der øget risiko for udsivning af kloakvand og drænvand med stort bakterieindhold, specielt fækale bakterier som E.coli.

Både mennesker og dyr kan blive syge af at bade i algeholdigt og bakteriefyldt vand, og nogen af disse kan være rigtigt farlige og direkte livstruende. Især blågrønalger om sommeren skal man være opmærksom på. Alger og bakterier giver oftest akut mavetarmbetændelse med akutte og kraftige opkastninger og diarre, og i nogen tilfælde hurtigt indsættende dehydrering og kredsløbschok. Disse patienter skal til dyrlægen hurtigst muligt, og behandling kræver ofte indlæggelse med væskedrop.

Odsherred Kommune foretager målinger af badevandet fra 1. juni til 1. september, og du kan derfor her se, om badevandet er rent nok til, at din hund kan bade. Læs mere her.

Vilde katte er katte, der alene er født, opvokset og lever i det fri uden den store menneskelige kontakt. De er ofte født mere frygtsomme for mennesker, og reagerer aggressivt ved forsøg på håndtering.

Der findes ikke mange ægte vilde katte i Odsherred Kommune, langt de fleste vildtlevende katte i vores område er tamkatte, der af en eller anden årsag lever alene i naturen. Tamkatte er ikke født frygtsomme for mennesker, men er oftest huskatte, der er udsat af nogen, der ikke vil have dem mere, løbet væk hjemmefra eller kommer fra hjem, der ikke sørger for optimal pleje og pasning. Og så vælger kattene nogle gange at finde steder, hvor der er bedre mulighed for at få opfyldt deres biologiske behov som mad, husly og evt. kontakt.

Vildkatte kan godt opsøge mennesker i søgen efter mad og husly, men er ofte meget svære at gøre tamme og håndtere.

De katte som opsøger mennesker og dermed kommer som tilløbere og slår sig ned på terrassen, udhuset eller stalden og tigger efter mad, er langt de fleste gange tamkatte eller forvildede tamkatte.

Hvem har ansvar for katten?

Den der anskaffer sig en kat, har ansvar for katten. Alle tamkatte bør være id-mærket, hvis de går ude, og det bedste er en chipmærkning inkl. en øretatovering med et C, så alle kan se, at katten er mærket.

Før i tiden tatoverede man 3 bogstaver og 3 tal i øret, men det kan efter nogle år være meget svært at læse tatoveringen og finde frem til ejeren, og derfor foretrækkes i dag chipmærkning. Det kan dog ikke ses uden på katten, at denne er chipmærket, det er derfor, at det anbefales at tatovere et lille C, så ved dem, der evt. kommer i kontakt med katten, at den er id-mærket og kan indbringe den til en dyrlæge, Falck eller politiet og få chippen aflæst.

Har man en kat, der går ude, bør man sikre, at den ikke kan lave killinger. Katte bliver typisk kønsmodne omkring 5-6 måneders-alderen, afhængigt af årstiden, da katte ofte kommer i løbetid om foråret og sommeren pga. lyset. Har man en killing født tidligt på året, kan den i realiteten nå at blive parret inden vinter. Samtidigt med neutraliseringen kan man få foretaget øretatovering, chipmærkning og vaccination, så katten er bedst muligt rustet mod at færdes på egen hånd udenfor.

Ikke-kastrerede hankatte har større risiko for at løbe hjemmefra i deres stræben efter territorium og hunkatte, end kastrerede hankatte har. Ikke neutraliserede hunkatte kan nå at blive drægtige tre gange om året. Det giver risiko for rigtig mange killinger.

Dyrenes Beskyttelse har lavet en udredning, der viser at en hun- og en hankat kan få op mod 4802 killinger på 4 år.

Måske har du bemærket, at nogle hunde har en gul sløjfe i deres hundesnor eller en gul bandana i halsbåndet? Den gule sløjfe betyder, at hunden skal have lov at være i fred, og at der skal holdes afstand og ikke tages kontakt til hund eller ejer.

Der kan være mange årsager til, at en hund har brug for ekstra afstand.

• Den kan måske ikke lide andre hunde
• Den kan måske ikke lide fremmede mennesker eller børn
• Den er måske syg eller i genoptræning
• Den er måske i træning som servicehund eller lignende.

Når ejer har synliggjort, at de ønsker afstand til deres hund, så respekter det, både af hensyn til ejer og hund, men også til dig selv og evt. din hund.

Læs mere om den gule sløjfe

Dyrevelfærdsmærket er et statsligt mærke, som skal hjælpe med at forbedre dyrevelfærden for flest mulige produktionsdyr som grise, høns og kvæg. Formålet er at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge produkter, som er produceret under højere dyrevelfærd.

Dyrevelfærdsmærket har tre niveauer med henholdsvis 1, 2 eller 3 hjerter, og hvert niveau stiller specifikke mindstekrav til fx staldforhold, dvs. plads, strøelse, mulighed for at komme udenfor, kortere tid til transport til slagterierne, mulighed for mere tid til at vokse sig store og andre parametre, som er nedsat af Fødevarestyrelsens gruppe af eksperter inden for dyrevelfærd. Kravene går væsentligt længere end både dansk og europæiske lovgivning.

Dyrevelfærdsmærket er en frivillig ordning, men for at det endelige produkt kan få tildelt mærket, skal både besætningen, mejeri og slagteri være godkendt og leve op til dyrevelfærdsmærkets krav. Forbrugerne kan med mærket se, om produkterne i køledisken lever op til kravene for bedre dyrevelfærd, og dermed tage et aktivt valg.

Restauranter og spisesteder kan få lov at markedsføre sig med, at de serverer dyrevelfærdsmærkede produkter, hvis de grossister der leverer råvarerne, er godkendt med dyrevelfærdsmærket.

Læs mere om Dyrevelfærdsmærket på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Hvis du ønsker at læse mere om Dyrevelfærdsmærket, kan du læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Kaniner som kæledyr har ændret status igennem årene, og nogen mennesker holder i dag kaniner frit i hjemmet ligesom katte og hunde (frikaniner). Der er dog stadig mange som betragter kaniner som et kæledyr til børn, og som ikke sætter sig ind i hvad kaninen egentlig har brug for, før man har anskaffet den. 

Kaniner er byttedyr fra naturens side, og viser ofte ikke tydelige tegn på sygdom, før det er meget alvorligt. Det giver ikke mening for et byttedyr at gå og skrante i naturen, for så bliver man ædt af et rovdyr. Derfor skjuler de ofte symptomerne, og det gør det svært som ejer at opdage, at kaninen er syg, før sygdommen er så fremskreden af dyrlægebehandling er nødvendig, hvis kaninen skal overleve. 

Mange kaninejere venter nogle gange lidt for længe med at gå til dyrlægen, hvilket stiller kaninens chance for at overleve meget dårligere. Hurtig dyrlægehjælp er essentiel, hvis din kanin bliver syg.

 Symptomer du skal være opmærksom på:

- Nedsat appetit

- Selektiv overfor visse foderemner

- Flåd fra øjne, næse eller mund

- Indtørret flåd på indersiden af forbenene/poterne

- Afføring omkring numsen

- Mindre afføring end normalt

- Ændringer i udseende af afføring

- Inaktivitet - sidder mere stille end den plejer

- Skyhed, trækker sig ved kontakt

- Vægttab

- Mangelfuld pelspleje

- Savlen

- Tænderskæren

Er det ikke dyrt at gå til dyrlægen?

Det koster at have en kanin, ligesom det koster at have en kat eller hund. Når man anskaffer sig et dyr, er der en risiko for at dyret bliver sygt og skal til dyrlægen, det bør man være forberedt på. Sæt et fast beløb af i budgettet til uforudsete udgifter, eller tegn en sygeforsikring på din kanin. 

 

Du kan læse mere om kaniner her:

https://odsherreds-dyrehospital.dk/nyt/for-kaninejere/

https://odsherreds-dyrehospital.dk/ydelser/smaadyrspraksis/kaniner/

At vokse op med dyr omkring sig, er et stort privilegie i et barns liv. Børnene lærer at tage ansvar og drage omsorg for et andet levende væsen, og derigennem udvikle deres empatiske evner. Og hvem har ikke som barn, haft brug for en tryg ven at trøste sig med på en svær dag. Vi, både børn og voksne, får så meget tilbage fra dyrene, når vi husker at omgås dem med respekt og forståelse. Studier har vist, at børn der er i tæt kontakt med hunde er mere sociale, og måske derfor bruges hunde i dag også i stigende grad, som terapihunde for børn med angst, sorg, depression, og andre svære udfordringer.

Men omgangen med dyr er ikke altid uden problemer. Dyr kan bide, rive, vælte omkuld og meget andet, der kan medføre alvorlige uheld, hvis ikke børn lærer at have respekt for dyrene, og vide hvordan man omgås dem på den rigtige måde. Dette er de voksnes ansvar at lære børnene. Ligesom det er de voksnes ansvar at sikre at børn og dyr ikke er alene før denne viden er lært, så man sikrer at farlige situationer aldrig opstår. Et dyr der har bidt, vil altid få skylden, selvom grunden til hvorfor dyret bed måske ikke er kendt, hvis ikke der var en voksen til stede.

Når vi selv anskaffer os et dyr, kan vi lave et godt forarbejde i at undersøge hvilke dyr, hvilken race og fra hvilken avler dyret købes fra. Vi kan bestemme, hvordan dyret bliver præget på vores børn, og vi kan sikre at dyr og børn lærer at omgås hinanden. Men vores børn vil også igennem livet komme til at møde andre menneskers dyr, som vi ikke ved noget om på forhånd. Det er derfor rigtig vigtigt, at børn lærer nogen helt grundlæggende færdigheder omkring at respektere dyrenes behov.

Vi har samlet nogen gode råd om dyr og børn, men som dyreejer bør du sætte dig ekstra grundigt ind i dit dyrs behov, på den måde kan du bedre lære dit barn at efterleve disse behov, det sikrer den bedste kontakt mellem dyr og børn.

Gode råd

-        Sørg for at små børn aldrig er alene med dyret. Uanset hvor sød og godmodig et dyr det er, så kan små børn give utryghed pga. lyde, ukoordinerede bevægelser og trangen til at røre og hive i dyret, som den måske ikke føler sig tryg med. Beskyt dyret ved at sikre, at dens grænser ikke bliver overtrådt.

-         Dyret må ikke forstyrres når den spiser. Sørg for at barnet ikke kan komme til madskålen, og at der ikke ligger foder og gnaveben frit omkring. Giv ikke dyret grund til at forsvare sin mad.

-         Dyret må ikke forstyrres når den sover. Dyrets soveplads/kurv er hellig, det er dyrets fristed.

-         Dyret må ikke drilles eller forskrækkes. Alle dyr har krav på tryghed og respekt.

-         Dyret må ikke fastholdes af barnet, og børn bør lære ikke at kramme dyr, samt kysse dem i hovedet. Mange dyr finder dette meget grænseoverskridende.

-        Ingen voldsomme lege mellem dyr og børn. Det kan være sjovt, ind til det pludseligt bliver for vildt, og så kan det gå galt.

 

Når vi anskaffer os et dyr, påtager vi os også ansvaret for, hvornår dyret skal herfra. Det er de færreste der tænker over det i købssituationen, eller måske skubber man bare tanken fra sig, fordi håbet er, at det først bliver om mange år. Det bliver aldrig nemt at skulle tage afsked med et dyr, og det bør det heller ikke være. Hvis dyret har været elsket som det fortjener, er det en sorg den dag man som ejer skal sige farvel, og for nogen mennesker er det en meget svær beslutning at tage.

Ofte er det nemmere at tage beslutningen om aflivning, hvis dyret bliver akut sygt, og der ikke er sandsynlighed for helbredelse. Mange ejere håber at dyret en dag bare sover stille ind, men det sker desværre meget sjældent, så de fleste dyreejer kommer til at skulle tage den tunge beslutning om aflivning en dag, og hvornår er så det rigtige tidspunkt?

I dag passer vi generelt godt på vores dyr, og mange af dem bliver heldigvis gamle. Med alderdommen følger også nogen forskellige problemer eller aldersbetingede lidelser. Derfor kræver det ofte en del pleje og opmærksomhed, at sikre et ældre dyr et godt liv med en god livskvalitet. De hyppigste alderdomslidelser er nedsat hørelse og nedsat syn. Det behøver sjældent at betyde noget, hvis man sikrer at hunden ikke går uden snor, eller tages med på ukendte steder. Mange dyr bliver også mere stive i kroppen, og har måske ikke lyst til samme mængde motion som før, det kan også være helt ok, så længe de ikke har ondt. Snak evt. med din dyrlæge, hvis du er bekymret for om dit dyr kan have nogen aldersbetingede lidelser.
En dag når man dertil at dyrets livskvalitet bliver for dårlig, og det er tid til at sige farvel, men hvordan sikrer man så, at det er det rigtige tidspunkt?

Livsglæde kan ikke måles og vejes

Der er ikke nogen helt konkrete værktøjer til at afgøre hvornår det er tid. Vi kan ikke tage en blodprøve eller på anden måde måle livskvalitet. Det er en samlet vurdering af hundens symptomer og adfærd igennem en periode. Du som ejer er den bedste til at lave den vurdering. Som dyrlæge kan vi være med til at lave en sundhedsmæssig vurdering af hunden rent fysisk, men da det er dig som ejer, der observerer hunden hjemme i vante omgivelser og ved hvordan den plejede at opføre sig, og hvordan den opfører sig nu, er det dig der bedst kan lave den vurdering. Dyrlægen kan være med til at rådgive dig, men det er ikke dyrlægens beslutning, det er din som ejer.
For nogen ejere er det utroligt svært at tage beslutningen af frygt for at sige farvel for tidligt, og det er fuldt forståeligt, men vi skylder vores dyr, at leve op til vores ansvar om, at kunne sige farvel når det er tid. Meget tit oplever jeg som dyrlæge, at når ejerne begynder at tænke på om det er tid, så er det som regel også tid. Som dyreejer skal man lytte til sin mavefornemmelse.

Livskvalitet kan som tidligere skrevet ikke måles og vejes. Det handler om glæden ved livet, og om dyret ud fra sine biologiske behov fortsat har et godt liv. Første punkt er at dyret skal være uden varig smerte, det står i Dyrevelfærdsloven. Det betyder ikke at man ikke kan have et dyr med en smertevoldende lidelse, hvis bare den kan smertebehandles. Problemet kommer den dag dyret ikke længere kan smertedækkes.

Er hunden holdt op med at gø?

Derudover handler livskvalitet om lysten til at leve. Hos et dyr viser det sig ofte i lysten til at spise, og tage social kontakt med mennesker eller andre artsfæller. Bliver hunden stadig glad når der kommer besøg? Gør den stadig af postbuddet eller leger med en bold en gang imellem? Tænk over hvad der kendetegnede dit dyr, da den var yngre?  Hvad gjorde den glad, og kan du så genkende det i dag, måske i mindre omfang end tidligere, men er adfærden stadig til stede?

Har du en hund der tidligere gøede ad alle der kom, og nu ikke gider tage kontakt, eller som går fra foderet og taber sig, eller ligger og sover hele dagen, er det måske tid at få lov at komme herfra.
Gamle dyr sover mere, det er der i sig selv ikke noget galt med, det handler mere om, hvordan hunden agerer når den er vågen. Virker den stadig glad og interesseret i sine omgivelser og menneskerne omkring, må man gerne sove lidt mere. Men hvis dyret bruger mere tid på at sove, fordi der ikke længere er en glæde eller lyst til at være vågen, så er det et problem.

Hvad gør man hvis man er i tvivl?

Du kan altid tage en snak med din dyrlæge, vi vil meget gerne hjælpe, men det er dine observationer og oplevelser med dyret i hverdagen, der hjælper os til at vurdere om det er tid. Nogle gange er fakta bedre end fornemmelser, og derfor opfordrer jeg ofte mine klienter til at skrive ned hver dag, hvordan dyret har haft det, på en skala fra f.eks. 1-5 eller 1-10. Lad hele familien være med til at bestemme dagens score, sådan at man kan snakke om hvad det er der kigges efter. Hvis man hen over en uges tid eller 2 kan se at dyrets score generelt er under middel eller kun sjældent vurderes i top, er det nemmere at tage beslutningen om, at dyret har fortjent at komme herfra.

Kan man komme for sent?

Ja, man kan godt komme til at tage beslutningen for sent. Det er ikke af ond mening, men alene fordi beslutningen har været svær at tage. De dyr lider i slutningen, og det bør man undgå. Samtidigt efterlader de dyr der har levet for længe, ofte ejeren med dårlig samvittighed efterfølgende, og et minde om hvordan dyret havde det til slut, i stedet for da den var glad og havde det godt. Så man skylder også sig selv som dyreejer at sige farvel, mens mindet om dyret er positivt og glædesfyldt. Sorg er en del af processen at elske. Så selv om det er svært, så husk hvor stor en kærlighed dyret har bidraget med, og vær taknemmelig for det. Vi skylder vores dyr at kunne tage beslutningen når det er tid.

Har du planer om at rejse til udlandet med dit kæledyr, er der nogle ting du skal huske.

For den mest opdateret information om rejse med kæledyr så tjek fødevarestyrelsens hjemmeside om rejse med kæledyr:
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/om-dyr-og-kaeledyr-til-private/alt-om-kaeledyr/rejse-med-kaeledyr

Følgende omhandler kun rejse med egen hund og kat, og gælder ikke for rejser med henblik på salg af dyret. 

Alle rejser hvor du krydser grænsen kræver som minimum at din hund eller kat har et kæledyrspas, er chipmærket og er rabiesvaccineret. 
Chipmærkning er i forvejen lovpligtigt for alle hunde i Danmark, så det vil din hund formentlig være i forvejen. Er du i tvivl, kan du få din dyrlæge til at tjekke det med en chipscanner. Det er forskelligt om katte er chipmærket.

Et EU-kæledyrspas skal du kontakte din dyrlæge for udstedelse af. Har du allerede et pas til dit dyr, skal den være gyldigt rabies vaccineret. Denne vaccine står indskrevet i passet under “rabies vaccination”. Der går 21 dage fra at hunden eller katten bliver vaccineret mod rabies, til at man kan rejse med dem. 
Man kan tidligst vaccinere dyret første gang, når det er 12 uger. Derfor kan man tidligst rejse med dyret når det er 15 uger gammel.
Rabiesvaccinen holder 3 år og skal herefter revaccineres, hvis du fortsat ønsker at kunne rejse med dit dyr.

Indrejse i Sverige

Hvis du rejser til Sverige skal du enten melde dyrets indrejse på forhånd eller køre i rød bane i tolden. Du kan melde dyrets indrejse her: https://privattjanster-djuranmalan.tullverket.se/anmalan/da/djur

Norge, Finland, Irland, Nordirland eller Malta

Skal du rejse til et af disse lande, skal din hund have en ormekur 24-120 timer inden indrejse. Denne ormekur skal gives af en dyrlæge, som herefter indskriver det i passet. Når du krydser grænsen, skal du vise passet i tolden.

Storbritannien

Pt er reglerne for indrejse i Storbritannien for danske kæledyr de samme som for Norge og kræver chipmærkning, EU-pas, rabiesvaccination og ormekur.

Rejse til uden for EU

Skal du rejse til et land uden for EU. Skal du undersøge om hvilke indrejse krav landet har. Du kan læse mere her: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/om-dyr-og-kaeledyr-til-private/alt-om-kaeledyr/rejse-med-kaeledyr/rejse-med-selskabsdyr-til-tredjelande

Rejser du tilbage til EU fra et ikke EU-land (dog ikke Andorra, Færøerne, Gibraltar, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge (bortset fra Svalbard og Jan Mayen), San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Grønland). Skal du undersøge om der er særlige regler du skal være opmærksomme på, fra de fleste lande kræves som minimum en rabies titter test.

Rabies titter test

Har du rejst med dit kæledyr til et land udenfor EU (ikke Norge eller Storbritannien), skal dit kæledyr have foretaget en rabies titter test før I må rejse tilbage til EU. Det er nemmest at få lavet denne test hjemme hos egen dyrlæge inden I rejser ud.
Testen viser om dyret efter vaccination har dannet nok antistoffer for at være beskyttet mod rabies.

Din dyrlæge udtager en blodprøve som sendes til analyse på et laboratorie.

Testen kan tidligst tages 30 dage efter rabiesvaccinationen. Resultatet af testen skal indskrives af dyrlægen i passet.
Nogle dyr laver ikke tilstrækkelig mængde af antistoffer efter én vaccination til at få en godkendt rabies titter. Her kan man vaccinere dem igen og tage testen 30 dage efter igen. Nogle meget få dyr danner aldrig højt nok rabies antistoffer til at få en godkendt rabies titter. Disse dyr kan man ikke rejse til uden for EU med, da man i så fald ikke kan indføre dem igen.

Grønland

Rejse med dyr til Grønland kræver særlig tilladelse, og til visse områder er det ikke muligt at rejse ind med hunde. Derudover har de en række krav for vaccinationer, ormebehandling og sundhedsattest. Du kan læse mere om dette her:
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/om-dyr-og-kaeledyr-til-private/alt-om-kaeledyr/rejse-med-kaeledyr/rejse-med-hund

Færøerne 

Det er ikke tilladt at hunde eller katte rejser til Færøerne med mindre ejer er fast bosat på Færøerne og i såfald er der en række krav de skal opfylde.
Du kan læse mere her: https://www.hfs.fo/webcenter/portal/HFS/pages_djor/oyubltilinnfl.avkelidjrumeftir1oktober2021

Leishmania og andre parasitter

I de varmere lande bla. Sydeuropa findes parasitten leishmania, som via sandfluer kan smitte til hunde. Det anbefales derfor, at du bruger et repellerende middel mod disse sandfluer ved rejser til syderuropa.
I syden er der også en højere forekomst af hjerteorm og rævens dværgbændelorm det kan derfor være en god ide med en ormekur efter rejse til nogle lande.
Der er øget risiko for smitte med flere sygdomme ved rejser i udlandet, særligt i syden og østen kan dit dyr blive smittet med sygdomme vi ikke ser herhjemme.

Odsherreds Dyrehospital tilbyder sammen med Odsherreds Kommune som et forsøg frem til sommeren 2026 forløb på daginstitutioner og skoler om dyr og dyrevelfærd.

Sådan sammensættes forløbet

Forløbene skræddersyes, så de passer til målgruppens alder og de læringsmål og læringsemner, som forløbene skal understøtte i undervisning og dannelse.

Sammen med daginstitutionen eller skolen aftaler vi, hvad det er I gerne vil høre om, og om der skal indgå noget praktisk i undervisningen, eller det primært skal være teoretisk undervisning.

Vi glæder os til at høre, hvad det er, I kunne tænke jer at høre mere om, så vil vi gøre alt for at lave et super spændende forløb med masser af læring til jer.

Alle aldersgrupper i dagsinstitutionerne og i skolerne er velkomne, så byd endelig ind med nogle ønsker. Vi glæder os til at være med til at øge læringen om dyr og dyrevelfærd for alle.

Emner kunne fx være følgende, men er ikke begrænset til disse:

• Dyr i naturen – hvordan passer vi på vores vilde dyr, og hvad skal vi gøre, hvis vi finder et dyr, der er kommet til skade
• Kæledyr – hvordan passer vi på vores kæledyr, og hvad skal vi gøre, hvis de bliver syge
• Hvad er dyrevelfærd? (For skolebørn i mellemtrin og udskolingen)
• Hvornår har dyr det godt? (For børnehaver og skolebørn i indskolingen)

Kontakt

Odsherred Dyrehospital, gladedyr@odsherreds-dyrehospital.dk, 59 65 00 15 (spørg efter Vibeke)