SFO

Ind- og udmeldelse mv. af SFO og oversigt over SFO'ernes lukkedage og information om nødpasning.

SFO1 og SFO2

Odsherred Kommune har delt SFO-tilbud op i SFO1 for 0.-3. klasse og SFO2 for 4.-6. klasse.

SFO1

Går dit barn i 0.-3. klasse, har du mulighed for at benytte tilbuddet om SFO1.

Du har mulighed for at vælge mellem:

  • Heldagsplads
  • Eftermiddagsplads
  • Morgenplads
  • Morgenplads samt pasning på fridage

SFO2

Går dit barn i 4.-6. klasse, har du mulighed for at benytte tilbuddet om SFO2 (juniorklub).

Hvis du vil ind- eller udmelde dit barn fra SFO skal det ske via den digitale pladsanvisning. Ind- og udmeldelse, modulændring mv. er ikke gyldig kun ved kontakt til skolen eller SFO'en. 

Benyt link til digital pladsanvisning nederst på siden. 

Lukkedage og lukkedagspasning i SFO

Lukkedage

Udover helligdage holder kommunens SFO'er lukket:

  • De tre hverdage før påske
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag
  • Den 24. december
  • Hverdagene mellem jul og nytår 
  • Den 31. december

SFO'erne holder endvidere sommerferielukket i ugerne 29 og 30 i 2024.

Lukkedagspasning

Der er lukkedagspasning alle dage undtagen grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december.

Hvis I har behov for pasning på lukkedage, skal I tilmelde jer. I kan få udleveret en blanket i jeres barns SFO eller downloade den her under. Blanketten skal udfyldes og afleveres i SFO'en inden for de frister, der fremgår af blanketten.

Fælles lukkedagspasning for alle kommunens folkeskoler i Vig SFO

  • De 3 hverdage før påske.
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • I juleferien.

Lukkedagspasning i sommerferien

Lukkeugerne vil som hovedregel være de to midterste uger i skolernes sommerferie. I 2024 er lukkeugerne i uge 29 og 30.

  • Pasning for Vig og Højby Skole foregår i Højby Skole SFO
  • Pasning for Odden, Nykøbing og Egebjerg Skole foregår i Egebjerg Skole SFO
  • Pasning for Asnæs, Fårevejle og Hørve Skole foregår i Asnæs Skole SFO

Har du spørgsmål til indmeldelse i SFO1 eller SFO2, er du velkommen til at kontakte Pladsanvisningen.

Har du spørgsmål til lukkedagspasning, kan du også kontakte personalet i dit barns SFO.

Digital pladsanvisning

Du skal bruge den digitale pladsanvisning, hvis du vil skrive dit barn op, melde det ud eller søge om friplads. For at logge på Digital Pladsanvisning, skal du bruge MitID. Hvis du vil skrive op til en privat pasningsordning, så skal du selv kontakte den private daginstitution eller dagplejer.
Link til den digitale pladsanvisning

Kontakt

Telefon

Læg evt. besked på vores telefonsvarer uden for telefontiden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Mandag
kl. 10.00-14.00
Tirsdag
kl. 10.00-14.00
Onsdag
kl. 10.00-14.00
Torsdag
kl. 10.00-14.00

Fremmøde

Hvis du vil besøge os personligt, skal du ringe til os på forhånd og aftale en mødetid. Så finder vi en tid, der passer dig.

Vesterlyngvej 8, 4500 Nykøbing Sj

Send digital post

Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.

Digital post
Kræver MitID

Send almindelig mail

Hvis du sender mail der IKKE indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende til Pladsanvisningens e-mail (husk at benytte den digitale pladsanvisning, hvis du fx vil skrive dit barn op, udmelde, eller søge økonomisk friplads)