Stu-elever laver mad ved køkkenbord
start på hovedindhold

Hvad er en STU? Hvem er målgruppen?

Find ud af, hvad en STU egentlig er, om du er i målgruppen for uddannelsen, og hvordan vi skaber rammerne for en tryg hverdag.

En STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse – heller ikke hvis der gives Specialpædagogisk Støtte (SPS).

Målet er at give alle unge chancen for at tage en ungdomsuddannelse.
STU’en skal skabe en positiv udvikling for dig, så du styrker dine personlige, sociale og faglige kompetencer.
Gennem forløbet arbejder vi målrettet på, at du kan leve et så selvstændigt og aktivt voksenliv som muligt, og vi åbner dørene for dine fremtidige muligheder inden for uddannelse og beskæftigelse.

For at kunne starte på en STU skal du have opfyldt din undervisningspligt eller være mindst 16 år.

Hvem er målgruppen for Odsherred STU?

Målgruppen for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er unge med: 

  • Kognitive vanskeligheder
  • Udviklingsvanskeligheder
  • Erhvervet hjerneskade
  • Psykiske diagnoser

Hos Odsherred STU har vi en stor og bred erfaring med målgruppen.
Vi har stort fokus på at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, hvor vi støtter dig i at bryde uhensigtsmæssige mønstre og udfolde dit fulde potentiale. 

Ro og tryghed i fokus

For at beskytte det rolige og trygge miljø, som vores studerende har stor glæde af, optager vi ikke unge, der har en udadreagerende eller voldelig adfærd som deres hovedproblematik. Vores fysiske rammer er ikke indrettet til at tilgodese denne målgruppe. 

Hvordan søger jeg?

Det er din STU-vejleder (KUI), der vurderer, om du er i målgruppen.
Du skal derfor kontakte en STU-vejleder for at ansøge om en plads hos Odsherred STU.

Læs mere om den treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

UMV - Undervisningsmiljøvurdering

Her kan du læse Odsherred STU’s seneste Undervisningsmiljøvurdering (UMV) fra oktober 2026.

Vi har spurgt vores elever om deres trivsel og hverdag på skolen. Vi er utrolig glade for de mange positive tilbagemeldinger, og vi bruger resultaterne aktivt til at gøre skolen til et endnu bedre sted at være. I rapporten kan du se alle svarene og læse vores handlingsplan med de tre fokuspunkter, vi arbejder videre med frem mod december 2026.

Klik på linket herunder for at åbne rapporten:

Kontakt