Nordre Strandvej i Lumsås, med udsigt over havet

Nyt om Nordre Strandvej

Byrådet har besluttet at nedlægge det ødelagte stykke af Nordre Strandvej. Beslutningen sendes i høring. Samtidig er det hensigten at nedklassificere resten af Nordre Strandvej.

Byrådet i Odsherred Kommune har på sit møde [den 28. januar 2025] besluttet at nedlægge den del af Nordre Strandvej, der er styrtet i havet, som offentlig vej.

Byrådet besluttede samtidig, at de øvrige dele af Nordre Strandvej søges nedklassificeret til privat fællesvej.

Beslutningen om at nedlægge et stykke af Nordre Strandvej betyder, at de grundejere, der tidligere har haft vejret til Nordre Strandvej, nu skal have vejret af enten Ravnsvej, Havegårdsvej eller Oldvej/Skelvej/Snedkerkrogen/Tømrerbakken.

Byrådet har besluttet, at man om nødvendigt vil ekspropriere denne vejret.

Denne hjemmeside er den officielle orientering om de to byrådsvedtagelser: Den nøjagtige ordlyd kan læses under Dokumenter længere nede på siden. Alle direkte høringsberettigede har fået direkte besked.

Denne side vil løbende blive opdateret. Hvis du klikker på "Følg denne side" nederst på siden, vil du få notifikationer, når siden bliver opdateret.

Annoncering af åstedsforretning for sikring af vejret i sommerhusområdet nord for Lumsås

Annoncering af åstedsforretning for sikring af vejret i sommerhusområdet nord for Lumsås

Ekspropriation til tildeling af vejret til private fællesveje i sommerhusområdet nord for Lumsås. 

Annoncering 8. maj 2025 - Bemærk at kortbilag og yderligere oplysninger  findes nedenfor)

Kommunalbestyrelsen for Odsherred Kommune påtænker at nedlægge en del af Nordre Strandvej, hvorfor der i den forbindelse skal sikres vejadgang for flere ejendomme i sommerhusområdet nord for Lumsås. Disse vejadgange vil blive sikret ved servitut om vejret til hhv. Ravnsvej, Havegårdsvej, Tømrerbakken, Snedkerkrogen, Skelvej og Oldvejen.

Der afholdes åstedsforretninger med henblik på gennemførelse af ekspropriation til tildeling af vejret. Åstedsforretningerne afholdes i medfør af §§ 100 og 101 i vejloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 om offentlige veje m.v.).

Åstedforretning - annoncering

Høring om nedlæggelse frem til 15. maj

Nedlæggelsen af Nordre Strandvejsstykket sendes i høring fra 7. marts til 15. maj 2025.

Hvis du er beboer eller sommerhusejer i området, modtager du brev om processen ti e-boks (sendt 6. og/eller 13. marts 2025). Hvis du modtager brev, betyder det, at du er høringsberettiget og kan kommentere beslutningen overfor kommunen. 

Du kan afgive høringssvar pr. mail til nordrestrandvej@odsherred.dk

Hvad er nedklassificering?

Nedklassificering af en vej er en procedure, der strækker sig over mindst fire år. Denne proces kan du læse mere om i link til Byrådets beslutning ovenfor.

I 2028 vil der blive igangsat høring, inden beslutning tages endeligt af Byrådet.

Historisk materiale

På den gamle side om Nordre Strandvej kan du læse referater fra arbejdsgruppemøder mm.

Nordre Strandvej

Kontakt