5 uger uden madspild
5 uger uden madspild løber af staben i uge 40-45 2026. Der er nu lukket for tilmeldinger, men vi forventer at gentage det i 2027.
Vil du gerne reducere dit madspild, men mangler du ideer og konkrete råd? Tør du tage udfordringen op og få mere overskud i hverdagen og på bankbogen?
Så deltag i 5 uger uden madspild i uge 40-45. Der er lukket for yderligere deltagelse i 2026, men vi ofrventer at gentage det i 2027.
Vi starter i uge 40, hvor I modtager jeres kuvert med kogebogen og fem ugeopgaver.
Vi lægger ud mandag d. 28/9 med foredraget Få mere ud af dit madbudget i Pakhuset i Nykøbing, hvor kogebogsforfatter Kristine Melgaard-Mani giver sine tips til at spare på madbudgettet uden at gå på kompromis med den gode mad.
Hver uge får du og din familie en ny udfordring - og tips og tricks til at undgå, at mad må smides ud.
I kogebogen finder du ikke alene opskrifter på mere overskud men også ideer til at bruge jeres rester på nye måder - uanset hvilke rester I har i jeres husstand.
Hver uge løser I ugens opgave og sender jeres feed back til affald@odsherred.dk. Hvordan løste I opgaven? Fik I nogle overraskelser eller lærte I noget nyt?
Ved tilmelding giver du også tilladelse til, at Odsherred Kommune må dele jeres billeder og tilbagemeldinger for at inspirere andre. Det vil altid ske i anonymiseret form, fx som "far til to" eller blot som "deltager i 5 ugers udfordringen".