3 drenge iført gule veste og grønne affaldssække smiler og giver high five i en grøn græsrabat

Henkastet affald

Henkastet affald er som udgangspunkt vores alles problem. Ser du henkastet affald, så saml det gerne op. Det gør mange frivillige i Odsherred allerede. Odsherred Kommune samler også affald.

Tjen 2.500 kr. til din forening

Igen i år er Odsherred Kommune med i "Ren Natur"-kampagnen hvor 12 foreninger i Odsherred kan tjene 2.500 ved at tilmelde sig én af de 12 indsamlingsruter. I alt er der 30.000 sponsorkroner til uddeling i Odsherred.

Tilmelding er åben fra 1. marts til 1. april.

Læs mere under "Ren Natur" længere nede på siden.

Lille dreng iført camouflagefarvet regntøj, gul vest og gummihandsker holder en dåse i den ene hånd og et stykke affald i den anden

Tak til de frivillige

I Odsherred findes der flere frivillige foreninger der samler affald til gavn for os alle. De udfører en opgave kommunen ikke nødvendigvis har ressourcer til at løfte og er med til at forskønne det Odsherred vi alle holder af.

Også kommunens skoler og institutioner arrangerer affaldsindsamlinger og underviser i affaldets betydning for vores hverdag.

Odsherred Kommune - medlem af Hold Danmark Rent

Hold Danmark Rent arbejder for at nedbringe mængderne af henkastet affald i naturen og det offentlige rum.

Hold Danmark Rent er et praktisk orienteret videncenter og en netværksorganisation, der arbejder nonprofit i et udviklende samarbejde med kommuner, frivillige og virksomheder.

Med vores medlemskab i Hold Danmark Rent får vi adgang til kampagner, affaldsanalyser mv.

Ren Natur - affaldsindsamling for foreninger

Ren Natur er et samarbejde mellem foreninger, kommuner og sponsorer ledet af Hold Danmark Rent.

Formålet er at styrke bevidstheden om henkastet affald i befolkningen. Det gøres ved at skabe lokale fællesskaber, hvor kommuner, virksomheder og borgere arbejder sammen om et renere nærområde. Et rent nærområde betyder nemlig glæde, tryghed og livskvalitet for den enkelte beboer.

Ren Natur et en koncept hvor alle vinder – både naturen, det lokale fællesskab, foreningslivet, den cirkulære økonomi og landet som helhed.

Kommuner bidrager til betaling af indsamlingsudstyret (sikkerhedsveste, sække, handsker, snappere) samt planlægning og tegning af indsamlingsruter og afhentning af det henkastede affald.

Sponsorer bidrager med sponsormidlerne til foreninger.

Ren Natur

Affaldsanalyse

Person tager billede med sin mobil af et skilt hvor der står Nakke på. Nogle bøller har skrevet "OST" med graffiti, så det ligner, at der står "Nakkeost".

Stødt ind i noget? Giv os et praj!

Systemet "Giv et praj" kan bruges til at tippe Odsherred Kommune om fejl og mangler i gadebilledet og på de kommunale veje og stier - enten via en app på telefon/tablet eller direkte på siden. Du kan anvende "Giv et praj" til bl.a.: Huller i vejen, væltede skilte, fejl på signalanlæg og gadebelysning, problemer med oversigtsforhold, glasskår på parkeringspladser, fyldte vejriste mv.
Giv et praj

Trafikafdelingen

Telefon

Du kan bestille tid til at blive ringet op af en medarbejder fra Trafikafdelingen. Hvis du vil melde en fejl eller mangel, så besøg odsherred.dk/praj

Book et telefonmøde

Send almindelig mail

Hvis du sender mail der IKKE indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende til Trafikteamets e-mail.