
Tilskud til aftenskoler
Læs mere om undervisningstilskud samt hent relevante dokumenter indenfor aftenskoleområdet.
Godkendte aftenskoler, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning i henhold til kapitel 4 i Folkeoplysningsloven kan søge om tilskud til aftenundervisning.
Kultur og Fritid udsender ansøgningsmateriale til foreninger, der på ansøgningstidspunktet tilbyder voksenundervisning i kommunen. Øvrige foreninger bedes benytte nedenstående ansøgningsmateriale. Tilsagn og tilskud for det kommende år vil tilgå ansøgerne medio december.
Nedenfor kan du læse retningslinjerne for tilskud til folkeoplysende aftenundervisning. Retningslinjerne er senest godkendt af Kultur- og Folkeoplysningsudvalget 20. oktober 2020.
Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens § 6 en årlig beløbsramme til:
- den folkeoplysende voksenundervisning
- det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
- udviklingsarbejde inden for lovens område
Byrådet fastsætter en tilskudsmodel for hvert område på baggrund af lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskuddet skal fremgå af modellen.
”Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.”, jf. Folkeoplysningslovens § 7
Der ydes tilskud til undervisning m.v. og tilskud til lokaler i forbindelse med folkeoplysende voksenundervisning.
Godkendte aftenskoler, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning i henhold til kapitel 4 i Folkeoplysningsloven.
Ansøgningsfrist er den 14. december. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb bliver ikke imødekommet.
Tilskuddet fordeles for det kommende kalenderår forholdsmæssigt blandt de ansøgende aftenskoler på baggrund aftenskolernes lønudgifter det seneste år.
I særlige tilfælde kan der ske en regulering af løntilskuddet på baggrund af begrundet ansøgning.
Ved nye aftenskoler foretages en konkret vurdering ud fra fremsendt ansøgning med relevante oplysninger om planlagt undervisning m.v. i det kommende tilskudsår. Svar på ansøgningen vil ske primo december.
Der ydes tilskud til aftenskolens aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Aflønning m.v. skal ske i henhold til de centralt fastsatte satser og regler i lønbekendtgørelsen.
Tilskuddet til lønninger ydes med følgende tilskudsbrøker:
- Almen undervisning, foredrag (højest 6 x lærerlønssatsen), studiekredse samt fleksible tilrettelæggelsesformer: max 1/3 lønudgiften.
- Undervisning af handicappede i relation til et konkret emne: max 8/9 af lønudgiften.
- Instrumentalundervisning: max 4/7 af lønudgiften
Det særlige løntilskud til handicap- og instrumentalundervisning gælder kun ved små hold med max. 7 deltagere. Der ydes ikke tilskud til kompetencegivende undervisning.
- 10 % af tilskuddet til lønudgifter skal aftenskolen afsætte til debatskabende aktiviteter.
Den enkelte aftenskole kan afsætte op til 36 % af tilskuddet til fleksible tilrettelæggelsesformer.
Ved debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæggelsesformer kan der afregnes på andre udgiftsformer end lærer- og lederløn, f.eks. undervisningsmateriale af ikke blivende værdi, annoncer o.l.
Tilskud til undervisning og debatskabende aktiviteter udbetales ratevis efter aftale med Kultur og Fritid.
Såfremt Odsherred Kommune varetager lønadministrationen for en aftenskole udbetales alene tilskuddet til debatskabende aktiviteter til aftenskolen.
Afregning for løntilskuddets anvendelse sker senest 1. april året efter tilskudsåret til Kultur og Fritid på afregningsskema, som hentes på Odsherred Kommunes hjemmeside. Aftenskoler, der selv har afregnet løn, medsender den fornødne dokumentation.
Vedr. debatskabende arrangementer skal der aflægges regnskab for hvert gennemført arrangement. Regnskaberne vedlagt bilag indsendes sammen med afregningen af løntilskuddet.
Sammen med regnskaberne for de debatskabende arrangementer indsendes en kort redegørelse for arrangementet.
Vedr. fleksible tilrettelæggelsesformer skal der ved afregningen af tilskud medsendes dokumentation, såfremt der har været andre udgiftsformer end lærer- og lederløn.
En aftenskole kan max. modtage et tilskud svarende til det bevilgede tilskud. For meget tilskud til undervisning, debatskabende aktiviteter m.m. skal tilbagebetales.
I henhold til folkeoplysningslovens § 29 skal tilskudsmodtageren aflægge regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling. Revision af regnskab skal ske efter reglerne Folkeoplysningsloven og Folkeoplysningsbekendtgørelsen.
Revideret regnskab skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og indsendes til Kultur og Fritid snarest muligt efter, at det er godkendt på aftenskolens generalforsamling. Regnskabet revideres af revisor, valgt på aftenskolens generalforsamling. Regnskab for større tilskud (over kr. 300.000) skal revideres ved registeret eller statsautoriseret revisor.
Dog kan aftenskoler, som modtager mere end kr. 300.000 i tilskud, og hvor Odsherred Kommune varetager lønudbetalingen, foretage revision efter reglerne for mindre tilskud.
Aftenskolerne skal fremsende lister over deltagere fra andre kommuner til Kultur og Fritid.
Aftenskolen skal hvert år i forbindelse med ansøgning om tilskud til undervisning mv. afgive erklæring om, at aftenskolen indhenter børneattester, i det omfang aftenskolen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Foreligger erklæringen ikke, ydes der ikke tilskud og anvises lokaler.
Bliver Odsherred Kommune opmærksom på, at aftenskolen ikke indhenter, de børneattester, den er forpligtiget til, stoppes udbetalingerne af tilskud, og der kan rejses krav om tilbagebetaling af udbetalt tilskud.
Udbetaling af tilskud til undervisning mv. og/eller lokaletilskud kan standses eller tilbageholdes, hvis en aftenskole ikke overholder Folkeoplysningslovens tilskudsbetingelser. Tilskud skal tilbagebetales, hvis det ikke er anvendt i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven og nærværende retningslinjer vedtaget af Byrådet.
- Hvad ydes der tilskud til?
Hvis der ikke kan anvises egnet offentligt lokale til folkeoplysende voksenundervisning, kan der udbetales lokaletilskud til støtte for leje af lokaler eller driftsudgifterne ved eget lokale.
Der er forlods godkendt 100 % lokaleleje til voksenundervisning i Lumsås Forsamlingshus, idet der ikke kan anvises offentlige lokaler i Lumsås.
- Hvornår og hvordan søges?
Ansøgning om tilskud til lokaler sendes sammen med ansøgning om tilskud til undervisning mv. den 14. december. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb bliver ikke imødekommet.
- Hvad ydes der tilskud til?
Lokaletilskud til almindelige lokaler ydes med 75 % af driftsudgifterne, dog ikke til driftsudgifter ud over det max. beløb, der fremgår af KL´s takstblad. Lokaletilskud til andre lokaler, herunder faglokaler og haller, ydes med en fast sats pr. time, der fastsættes årligt i forbindelse med behandling af de indkomne ansøgninger. Det samlede tilskud til lokaler kan ikke overstige den afsatte økonomiske ramme.
Hent
- Aftenskolekalender 2025/26.docx 39.03 KB
- Ansøgningsskema vedr. tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.docx 41.27 KB
- Erklæring om indhentelse af børneattester.pdf 369.86 KB
- Skema Til Redegørelse Af 10% Arrangement.doc 43 KB
- Vejledning Vedr. Skema Til Redegørelse Af 10% Arrangement.docx 28.88 KB
- Handicaperklæring.docm 57.28 KB
- Skema Til Opgørelse Af Deltagere Fra Andre Kommuner.dot 67 KB
- Dokumentation vedr. tilskud til pensionisters deltagelse i aftenskoleundervisning.pdf 90 KB
- Holdskema Meddelelse Om Oprettede Hold Under Folkeoplysningsloven.docx 18.2 KB
- Personaleblanket.docx 42.56 KB
- Skema Til Afregning Af Tilskud Til Folkeoplysende Voksenundervisning.doc 54 KB
Hvornår og hvordan ansøger man om undervisningstilskud?
Ansøgningsfrist for tilskud til voksenundervisning i det kommende tilskudsår (kalenderår) er den 14. december.
Kultur og Fritid udsender ansøgningsmateriale til foreninger, der på ansøgningstidspunktet tilbyder voksenundervisning i kommunen. Øvrige foreninger bedes benytte ovenstående ansøgningsmateriale.
Tilsagn og tilskud for det kommende år vil tilgå ansøgerne medio december.