Familieafdelingen

Kommunen kan starte en børnefaglig undersøgelse jf. Barnets lov. Vi udarbejder en børnefaglig undersøgelse, hvis vi er bekymrede for jeres barn eller hvis I som forældre efterspørger særlig støtte. Undersøgelsens resultat vil give os et klart billede, af behovets omfang og i så fald hvilken hjælp, der vil imødekomme jeres behov.

Når den børnefaglige undersøgelse udarbejdes, så bidrager både forældre og barnet/den unge med oplysninger, som kan kvalificere undersøgelsen.

Formålet med en børnefaglig undersøgelse er at afdække hvilke ressourcer og eventuelle udfordringer, der er hos jeres barn og i jeres familie. Dette med henblik på at vurdere, hvilket særligt behov for støtte jeres barn har og præcis hvilket tiltag, der kan hjælpe. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

En kvalificeret hjælp kræver samtykke

En af forudsætningerne for, at vi kan skabe et godt samarbejde og hjælpe jeres barn/børn bedst muligt er, at vi kan vurdere behovet på et oplyst grundlag. Det kan vi bedst, hvis I giver os samtykke til at indhente oplysninger fra fx skolen, dag- og fritidstilbud, lægen, sundhedsplejersken mv. Vi har både brug for samtykke fra jer som forældre og fra den unge over 15 år. Hvis I ikke ønsker at give os samtykke hertil, vil vi blive nødt til at vurdere behovet på det foreliggende grundlag. Hvis vi vurderer at, der stadig er behov for gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, kan vi dog godt igangsætte denne uden jeres samtykke.

Inddragelse af barnet/den unge

En børnefaglig undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.

Som led i den børnefaglige undersøgelse skal vi tale med barnet eller den unge. En inddragelse af barnet/den unge kan dog undlades, men kun hvis de ikke er modent nok eller hvis vi vurderer sagens karakter i afgørende grad, taler imod det. Kommunen kan godt tale med dem uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det:

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse i følgende situationer: 

1. Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 .

2. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.

3. Når et barn eller en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet eller den unge.

Stk. 2
Kommunalbestyrelsen kan endvidere iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov.

Stk. 3
Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Inden vi træffer afgørelse, om der er behov for særlig støtte og i så fald hvilken, skal der udarbejdes en handleplan (jf. §91-94+§108-109)  Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge og familien.

I handleplanen vil der blive defineret konkrete mål for den særlige støtte, som vil blive revurderet første gang efter tre måneder og efterfølgende efter seks måneder.

I forhold til din retssikkerhed er der især tre love, der er aktuelle. Det er Lov om retssikkerhed og administration, Forvaltningsloven og Lov om offentlighed i forvaltningen.

Det kan være vanskeligt at gennemskue ens rettigheder, muligheder og forpligtelser indenfor det sociale system, da der ofte er tale om en kompliceret lovgivning. Herunder har vi forsøgt at, skitsere centrale rettigheder for din ret som forælder- indehaver og som ung over 15 år.

Du kan som part i en sag som udgangspunkt forlange at se det, der er skrevet i din sag. Dette kaldes aktindsigt (jf. retsikkerhedsloven §9).

Når du søger om aktindsigt, skal vi indenfor 7 arbejdsdage forholde os til, om vi kan imødekomme din ansøgning eller ej. Hvis du ikke får svar indenfor 7 arbejdsdage, skal du have at vide hvorfor samt hvornår du kan få svar (jf. forvaltningsloven § 16, stk. 2)

Hvis vi afslår din ansøgning om aktindsigt, kan du klage over afgørelsen.

Du har krav på, at vi giver en begrundelse for vores afgørelse, medmindre du får medhold (jf. forvaltningsloven § 22). I begrundelsen skal vi henvise til de retsregler vi har truffet beslutningen på.

Hvis vores afgørelse beror på et individuelt skøn, skal vi skrive hvilke hovedhensyn der har været bestemmende (jf. forvaltningsloven § 24).

Du må tage en person med til møderne med os fra kommunen. Det kaldes en bisidder og kan fx være en ven eller et familiemedlem mv.

Bisidderen må støtte dig, men ikke tale på dine vegne (jf. forvaltningsloven § 8 og Barnets lov § 6).

• Du har ikke ret til at blive hørt, inden der træffes afgørelser
• Du har som udgangspunkt ikke ret til at klage over afgørelserne vedrørende barnet
• Du har ret til at få at vide, hvordan det går med dit barn. Herunder en ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, fx en skoleudtalelse eller dokumenter fra social- og sundhedsvæsenet. Det gælder dog ikke, hvis kommunen vurderer, at det vil være til skade for barnet
• Du har ret til at få udleveret det materiale i barnets sag, hvor dit navn eller person er nævnt

Vi skal i afgørelsessager skrive de oplysninger ned, som vi modtager og som har betydning for sagens afgørelse. Dette kaldes notatpligt (jf. offentlighedsloven §13).

Notatpligten gælder uanset, hvilken måde vi får oplysningerne.

Det er os, som er ansvarlig for at indhente tilstrækkelige oplysninger for, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Dette kaldes officialprincippet eller oplysningsprincippet (jf. retssikerhedsloven § 10). Vi indhenter dog ikke flere oplysninger end nødvendigt (jf. fovaltningslovens § 32).

Det er frivilligt, om du vil give de relevante oplysninger samt eventuelt lade dig undersøge eller behandle. Dog er du forpligtet til at fortælle om ændringer, der kan have betydning for dine forhold ligesom du ikke må vildlede kommunen ved at fortie oplysninger (jf. retssikkerhedsloven § 11).

Det er dog generelt en god idé at give os samtykke til at indhente relevante oplysninger, da vi ellers må træffe vores afgørelse ud fra de oplysninger vi har, medmindre vi kan indhente disse uden samtykke (jf. retssikkerhedsloven § 11b).

Du kan også vælge at lade en anden tale din sag. Så deltager den person i møder og træffer beslutninger på dine vegne eller sammen med dig. Det kaldes en partsrepræsentant. 

Du skal dog være opmærksom på, at vi kan kræve, at du skal medvirke personligt, når det har betydning for sagens afgørelse (jf. forvaltningsloven § 8 stk. 1).  

For at sikre dig den bedste mulighed for at varetage dine egne interesser, har du som udgangspunkt ret til at blive hørt ift. de oplysninger, som vi er i besiddelse af, inden der træffes afgørelse i din sag. Dette kaldes partshøring (jf. forvaltningslovens § 19).  

Hvis der er nogle oplysninger i din sag, som kan være til ugunst for dig skal vi gøre dig bekendt med oplysningerne inden vi træffer en afgørelse.

Desuden kan du på ethvert tidspunkt i sagen forlange, at vi skal vente med at træffe vores afgørelse til du er kommet med en udtalelse. (jf. forvaltningslovens § 21).

Hvis du ikke forstår tilstrækkeligt dansk, har du ret til tolkning under møderne med kommunen. Meddel os derfor i god tid, hvis du har brug for tolk, så sørger vi for den relevante tolkning på mødet. 

Hvis vi kender navnet på den person, der har henvendt sig til os med en bekymring for dit barn, har du som udgangspunkt ret til at få oplyst navnet. Du har altid ret til at få at vide hvad bekymringen indeholder.

Hvis du har underrettet om et barn, så vil du få en bekræftelse på, at vi har modtaget den (jf. Barnets lov §136)

Hvis du som fagperson med skærpet underretningspligt (jf. barnets lov §133) har underrettet om et barn, vil du som udgangspunkt få besked om, hvorvidt din underretning er mundet ud i, at vi har påbegyndt en børnefaglig undersøgelse eller ej (jf. Barnets lov § 138).

Der kan være forskel på, hvilken hjælp og støtte, der gives til børn og unge under 18 år og så de ydelser, man kan få som voksen. Odsherred Kommune har fokus på overgangen fra ung til voksen.

Når du bliver 16 år, vil din Rådgiver indkalde dig og dine forældre til en samtale om din eventuelle overgang, når du fylder 18 år. 

Kan du ikke træffe beslutninger om personlige og økonomiske forhold på grund af din betydelige nedsatte funktionsevne, skal kommunen og/eller dine forældre sørge for, at dine interesser bliver varetaget eller finde en værge til dig. 

Efterværn er et tilbud til dig, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson eller hvis du har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden du fylder 18 år.

Formålet med efterværn er at bidrage til, at du får en bedre overgang til et selvstændigt voksentilværelse.

I forbindelse med opfølgning på din nuværende foranstaltning vil din sagsbehandler vurdere, om efterværn vil være det bedste for dig. Du skal herefter selv beslutte, om du ønsker at tage imod tilbuddet om efterværn. Denne proces påbegyndes når du fylder 17,5 år.

Når dit barn/den unge fylder 18 år, skal du være opmærksom på:

• At vurdering og bevilling af støtte til dit barn på en række områder sker efter andre regler, når den unge fylder 18 år
• Indtil nu har fokus ved vurdering af støttebehov, foranstaltninger med mere, været på jer som familie. Men når den unge fylder 18 år, flytter det fokus sig. Jeres barn er myndigt og ikke længere omfattet af jeres forsørgelsespligt. Derfor skal kommunen fokusere på den unges forhold og behov, og ikke længere på familiens samlede situation
• Kommunen vil fra det 18. år som udgangspunkt henvende sig til dit barn, medmindre:
  • Jeres søn/datter ønsker jeres fortsatte medvirken og giver jer en skriftlig fuldmagt til at medvirke
  • Jeres søn/datter har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Så skal kommunen påse, om I eller andre pårørende kan varetage den unges interesser. Kommune skal også være opmærksom på, om der er behov for at beskikke en værge til jeres barn 
• Ydelser til merudgifter ophører ved det fyldte 18. år, også eventuelle merudgifter der kan være bevilliget i forbindelse med støtte til bolig og bil. Støtte efter disse merudgifter skal nu søges bevilget efter voksenbestemmelsen
• Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste bortfalder, når jeres søn/datter fylder 18 år

Anbringelse samt tildeling af støttekontaktperson vil som udgangspunkt slutte ved det fyldte 18. år, medmindre jeres barn vurderes i målgruppen for efterværn.

Når du bliver 18 og skal gå fra at være tilknyttet Familieafdelingen, til at være tilknyttet voksen, kan du læse mere om voksenområdet under Myndighed, Handicap og Psykiatri.

Når kommunen træffer en afgørelse og giver dig helt eller delvist afslag, skal vi sende dig en skriftlig begrundelse. Du kan indgive din klage mundtligt eller skriftligt. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din sagsbehandler, som også kan hjælpe dig med at udforme din klage.

Du kan søge om kompensation for ekstra udgifter, I som familie har, som følge af jeres barns funktionsnedsættelse, hvis barnet er en del af målgruppen.

Formål

Formålet med at dække merudgifter er dels at kompensere for barnets nedsatte funktionsevne og dels at medvirke til, at I som familie kan leve bedst muligt. 

Hvad er en merudgift?

Merudgifter er de udgifter, I har, som kommer ud over dem, man som familie normalt har.

Derfor udregnes en merudgiftsydelse ved, at vi kigger på, hvor meget I for eksempel vasker mere end en gennemsnitlig familie. I kan ikke få økonomisk støtte til forbrugsgoder, som man normalt har i et hjem, for eksempel trampolin, tv, pc, mobil, iPad. Det er en betingelse at jeres nødvendige merudgifter overstiger 5.348,- kr. årligt (2024 takster).

Merudgiftsydelsen gives som en fast månedlig ydelse, der beregnes ud fra et overslag af jeres merudgifter - normalt for et år ad gangen. Når I modtager en løbende merudgiftsydelse, har I desuden mulighed for at få dækning af enkeltstående merudgifter uden regulering af den månedlige ydelse. Fx udgifter til handicaprettede kurser, eller udgifter i forbindelse med en uforudset hospitalsindlæggelse. 

Hvis ikke der er grundlag for at yde kompensation for merudgifter jf. servicelovens § 86, råder vi dig til at undersøge mulighederne for kroniker- og enkelttilskud via Sundhedsstyrelsen.

Hvordan søger jeg?

Du søger om kompensation for ekstra udgifter på Borger.dk Hvis du allerede har relevante oplysninger, må du meget gerne vedlægge disse. Det kunne fx være 

• Udredning fra Afdeling for børne- og ungdomspsykiatri 
• Elevplan fra skole
• Statusrapport fra institutionen
• Prisoverslag
• Ekspeditionsliste fra apoteket

Husk at give os samtykke til, at vi må søge oplysninger, der er relevante for, at vi kan behandle jeres ansøgning. 

Begge forældremyndighedsindehavere kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed deles om pasningen mv.

Hvornår kan jeg modtage tabt arbejdsfortjeneste?

Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt, at du selv passer dit barn i hjemmet. Du kan også søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap.

Du kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen. Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

Du kan finder flere informationer om, hvem der kan få hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdets lovguide om tabt arbejdsfortjeneste.

Hvordan søger jeg?

Du kan søge om tabt arbejdsfortjeneste på Borger.dk Du må meget gerne vedlægge følgende:

• Dine seneste tre lønsedler. Hvis du er ledig, vedlægger du de seneste tre lønsedler fra, da du var i beskæftigelse
• Din seneste pensionsopgørelse
• Accept fra din arbejdsgiver om tjenestefrihed uden løn

Det kan være en stor opgave - både fysisk og psykisk - at passe et barn med nedsat funktionsevne i eget hjem. Du kan derfor søge om aflastning. Aflastning kan være en forudsætning for, at dit barn kan blive boende hjemme. 

Hvordan søger jeg?

Du søger om aflastning ved at kontakte din rådgiver i Specialteamet. Har du ikke en rådgiver kan du kontakte vores Servicecenter på 59 66 66 66 og bede om at tale med Familieafdelingen.

Du kan også sende en e-mail gennem sikker post på Borger.dk

Hvis dit barn mellem 12 og 18 år ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du søge om en ledsagerordning til dit barn.

Ledsageordningen indeholder ikke socialpædagogisk bistand, men udelukkende ledsagelse til aktiviteter, som den unge selv bestemmer indholdet i. Ordningen er således begrænset til barnet/den unge, der selv kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.

Hvordan søger jeg?

Du søger om ledsagerordning til dit barn ved at kontakte din rådgiver i Specialteamet. 

Hvis dit barn har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan det have behov for nødvendige hjælpemidler på grund af sin funktionsnedsættelse. Det kan både være personlige - også kaldet Kropsbårne - hjælpemidler som for eksempel skinner, korset eller bleer. Eller det kan være kørestol, gangredskab eller badestol, som er tekniske også kaldet genbrugelige hjælpemidler.

Det er vigtigt, at I søger om hjælpemidlet og afventer, at vi træffer afgørelse på jeres ansøgning, inden i eventuelt selv anskaffer hjælpemidlet, da I ellers kan risikere, at vi ikke dækker udgiften efterfølgende.

Hvordan søger jeg?

Du kan søge om hjælpemidler til dit barn på borger.dk. Læs mere via linket herunder.

Hvis dit barn har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan du søge om hjælp til nødvendig indretning af din bolig med henblik på at gøre boligen bedre egnet til dit handicappede barns/unges behov. Det kan for eksempel være fjernelse af dørtrin, ændringer af dørbredder, opsætning af rampe eller større indretninger af din bolig. 

Hvordan søger jeg?

Du kan søge om hjælpemidler til dit barn på borger.dk.

Hvis dit barn har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du søge om støtte til køb af bil, afgiftsfritagelse og/eller særlig indretning i egen, eller handicapbil. Det er dit barns funktionsnedsættelse og kørselsbehov, der er afgørende for om der kan ydes støtte til køb af bil.

Det er dit barns varige nedsatte lidelse og/eller betydelige nedsatte funktionsniveau samt et markant kørselsbehov, som ikke kan dækkes på anden vis, der er afgørende for vurderingen. 

Hvordan søger jeg?

Du kan søge om handicapbil til dit barn på borger.dk.

Du kan søge om behandlingsmæssigt fripladstilskud til dag- og fritidstilbud. Betingelserne for dette er, at jeres barn har en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt at det er grundet barnets behandlingsmæssige behov, at vedkommende er visiteret til tilbuddet. 

Hvordan søger jeg?

Du kan søge om friplads på Borger.dk