Ejendomsvurdering, grundskyld og ejendomsværdiskat
Ejendomsvurdering, grundskyld og ejendomsværdiskat
En ejendomsvurdering er statens vurdering af din boligs værdi. Det er Vurderingsstyrelsen under Skatteforvaltningen, der vurderer din ejendom.
Din ejendomsvurdering består af 2 værdier: ejendomsværdi og grundværdi. De 2 værdier bliver brugt til at beregne din boligskat.
Vi vurderer som udgangspunkt din ejendom hvert 2. år. Du betaler boligskat af vurderingen de efterfølgende 2 år, indtil din næste vurdering kommer, og din boligskat reguleres igen.
Siden 2020 har vi vurderet ejendomme med et nyt vurderingssystem. Der kommer løbende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne. Du får besked med digital post, når din ejendomsvurdering er klar.
Som boligejer betaler du 2 slags boligskat:
- ejendomsværdiskat
- grundskyld
Boligskatterne beregnes som en procentdel (skattesats) af den offentlige ejendomsvurdering. Men inden skatterne beregnes, trækker Vurderingsstyrelsen 20 procent fra din vurdering. Der gælder nemlig et såkaldt forsigtighedsprincip, der tager højde for den naturlige usikkerhed, der altid vil være, når man vurderer en ejendom.
Nye boligskatteregler fra 1. januar 2024
Den 1. januar 2024 kommer der nye regler for boligskatten. Det betyder skattelettelser for 4 ud af 5 boligejere. Resten får en skatterabat, som beskytter deres boligøkonomi.
Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskat skal betales af alle, der ejer en bolig i Danmark eller udlandet. Ejendomsværdiskat betales til staten via årsopgørelsen.
Størrelsen af din ejendomsværdiskat afhænger af din ejendomsværdi, altså hvor meget din bolig er vurderet til at være værd.
Til og med 2023 er der skattestop på ejendomsværdiskatten, og fra 2024 er din boligøkonomi beskyttet af lavere satser, skatterabat og indefrysning.
Grundskyld
Du betaler grundskyld – også kaldet ejendomsskat – til den kommune, din ejendom ligger i. Den enkelte kommune fastsætter selv satsen (grundskyldspromillen).
Til og med 2023 er der skatteloft med begrænsning på, hvor meget grundskylden kan stige. Fra 2024 er din boligøkonomi beskyttet af lavere satser, skatterabat og indefrysning.
Siden 2018 har du muligvis fået indefrosset en del af din grundskyld. Det betyder, at du ikke løbende har betalt en eventuel stigning i grundskylden, hvis den har oversteget 200 kr. pr. ejendom pr. ejer. Det skal du først, når du sælger din bolig.
Indefrysningsordningen er frivillig. Du kan framelde dig ordningen og betale eventuelle stigninger i grundskylden på din ejendom.
Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er pr. 1. maj 2021 ændret til en frivillig ordning. Det betyder, at du via selvbetjeningen kan vælge at betale dine indefrosne grundskyldsstigninger.
Hvis du framelder dig ordningen
Hvis du framelder dig ordningen, skal du betale det samlede indefrosne beløb. Det er kun din andel af indefrysningen, du framelder. Eventuelle medejere skal selv framelde sig ordningen, hvis de ønsker det.
Hvis du framelder dig ordningen, men fortryder
Du kan ikke fortryde dit valg. Du kan dog tilmelde dig indefrysningsordningen igen fra og med næste ikke-forfaldne grundskyldsrate. Så bliver eventuelle fremtidige stigninger i grundskylden igen indefrosset.
Hvis du ikke framelder dig ordningen
Hvis du ikke gør noget, fortsætter ordningen som hidtil. Eventuelle stigninger i grundskylden på din ejendom vil altså fortsat blive indefrosset. Indefrysningen vil også fremover være gebyr- og rentefri.Du kan fra- eller tilmelde dig det meste af året
Hvis du framelder dig ordningen eller tilmelder dig den igen, kan du som udgangspunkt selv vælge, hvornår du gør det. Der vil dog være korte lukkeperioder i løbet af året:- fra grundskyldsopkrævningen bliver udsendt, til opkrævningen forfalder
- ved den årlige beregning af grundskyld og udskrivning af ejendomsskattebilletter.
I disse tidsrum vil selvbetjeningen ikke være tilgængelig. I oversigten over dine ejendomme vil du blive oplyst om, hvornår du igen har mulighed for at fra- eller tilmelde dig. Hvis du ejer ejendomme i flere kommuner, kan du opleve, at du kan fra- eller tilmelde dig ordningen i én kommune, men ikke i en anden.
Du kan søge om lån til at betale dine ejendomsskatter, hvis du eller din ægtefælle har nået folkepensionsalderen og får udbetalt social pension, delpension eller modtager efterløn. Disse lån kaldes også for pensionistlån.
For at få lånet skal du eller din ægtefælle:
- eje en ejendom, herunder også fritidsbolig, som bruges til beboelse
- have fast bopæl i Danmark eller i et land, hvor de danske skattemyndigheder kan få oplysninger om din eller din ægtefælles indkomst.
Lånet forrentes med en årlig rente og skal betales tilbage, når ejendommen sælges. Renten er på 1,53 procent (2023).
Du kan søge om pensionistlån til udbetaling 2 gange årligt – den 1. januar og den 1. juli.
Pensionistlån flytter fra kommunen til skatteforvaltningen
Fra den 1. januar 2024 overgår låneordningen til Skatteforvaltningen, men vilkårene vil i hovedtræk være de samme.
Kommunens håndtering af pensionistlån
Du kan ikke længere sende ansøgninger om pensionistlån til kommunen, fordi ansøgningsfristen til anden rate for 2023 er overskredet.
Lån oprettet før 2024 skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt frem til den 1. januar 2024.
Skatteforvaltningens håndtering af pensionistlån
Fremover skal du ansøge om pensionistlån på TastSelv/boligskattelån på skat.dk. Det bliver muligt den 1. november 2023.
Ansøgningen foregår digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice.
På Vurderingsportalen kan du læse, hvordan du gør, hvis du vil klage over en ejendomsvurdering.